Sager om børn og unge
Ny principmeddelelse: Forældrekompetenceundersøgelser skal udarbejdes af autoriserede psykologer
Ankestyrelsens nye principmeddelelse 16-22 fastslår, at når kommunen iværksætter en forældrekompetenceundersøgelse, skal alle dele af undersøgelsen foretages af en psykolog, der er autoriseret.
Principmeddelelse fastlægger praksis for afbrydelse af brev-, mail- og telefonforbindelse mellem anbragte børn og unge og deres forældre eller netværk
Anbragte børn og unge har ret til samvær og kontakt med forældre og netværk, men børn og unge-udvalget kan af hensyn til barnet eller den unge afbryde forbindelsen for en periode. Der har i kommunerne og børn og unge-udvalgene været usikkerhed om rækkevidden af hjemlen til afbrydelsen. Ankestyrelsen har fastlagt praksis i en principmeddelelse 23-20, som bliver beskrevet i denne artikel.
De sikrede døgninstitutioner bruger en række pædagogiske værktøjer som fx kropsvisitation og døralarmer forskelligt
De sikrede døgninstitutioner har siden 2019 haft mulighed for eller pligt til at bruge en række værktøjer, som skal understøtte sikkerheden og skabe større ensretning på tværs af institutionerne. Blandt værktøjerne er muligheden for udvidet kropsvisitation, obligatorisk husorden og obligatoriske døralarmer. Institutionerne bruger værktøjerne forskelligt og oplever også anvendeligheden af dem forskelligt. Det viser en ny undersøgelse fra Ankestyrelsen.
Præcisering af Ankestyrelsens praksis om samvær mellem anbragte børn og unge og deres netværk
Efter en henvendelse fra Ombudsmanden har Ankestyrelsen i principmeddelelse 5-21 præciseret sin praksis om samvær mellem anbragte børn og unge og deres netværk, så det er tydeligt, at kommunen altid har pligt til at tage stilling til samvær. I artiklen gør vi det klart, hvem barnets netværk typisk er, hvornår kommunen har pligt til at tage stilling til samvær, hvornår der skal træffes en afgørelse om samvær, og om det er kommunen eller børn og unge-udvalget, der har kompetence til at træffe afgørelse.
Læs hele artiklen: Præcisering af Ankestyrelsens praksis om samvær mellem anbragte børn og unge og deres netværk
Beskyttelse af børn under samvær
I artiklen gennemgår vi væsentlige fokusområder i Ankestyrelsens sager om anbringelse, hvor et barn eller en ung skal have samvær med en person, der har eller formodes at have begået overgreb mod et barn eller en ung.
Ny undersøgelse: Størstedelen af de unge, der er anbragt på eget værelse, får supplerende støtte
Unge, der er anbragt uden for hjemmet, kan være anbragt på eget værelse. Disse unge er i højere grad end andre anbragte overladt til sig selv. Derfor er der også en del af de unge, der har behov for støtte ud over anbringelsen. En ny undersøgelse viser, at en stor andel af de unge, som er anbragt på eget værelse, får supplerende støtte – ofte i form af kontaktpersonstøtte. Dog er der over en periode på cirka ti år sket et markant fald i andelen af unge over 18 år, der modtager supplerende støtte.
Børnesagsbarometret 2021 – et indblik i kommunernes sagsbehandling på børneområdet
Børnesagsbarometret er en årlig undersøgelse af, om kommunerne overholder centrale krav i serviceloven, når de behandler sager om udsatte børn og unge. Vi har nu offentliggjort den tredje rapport om Børnesagsbarometret. Den har ligesom de to foregående år blandt andet fokus på underretninger.
Ny undersøgelse: Forskellige tilgange til anbringelsesområdet i de nordiske lande
Ankestyrelsens nye undersøgelse viser, at familiepleje var den mest hyppige anbringelsestype i både Danmark, Norge og Sverige i 2019. Undersøgelsen viser også, at anbringelsesområdet i Norge og Sverige er forskelligt organiseret og reguleret i lovgivningen, og at de to lande arbejder forskelligt med rekruttering af plejefamilier.
Artikel: Ny undersøgelse: Udfordringer med at finde et godt match, når kommunerne anbringer en ung på et opholdssted eller en døgninstitution
Det er en udfordrende proces at foretage et godt match mellem en ung og et opholdssted eller en døgninstitution. Både fordi det kræver viden om stedet og dets kompetencer, men også fordi de unge, der anbringes på opholdssteder og døgninstitutioner, har komplekse udfordringer. Det fortæller sagsbehandlere fra seks kommuner i en ny undersøgelse, som Ankestyrelsen har lavet.
Artikel: Nye regler på børneområdet
I foråret og sommeren 2020 er der sket ændringer i servicelovens regler for anbragte børn og unge. I artiklen gennemgås de mest centrale ændringer, som kommunerne skal være opmærksomme på.
Artikel: Ankestyrelsen ændrer praksis i forhold til indstillinger til børn og unge-udvalg
Over for kommunerne har Ankestyrelsen hidtil i sin vejledning og undervisning meldt ud, at kommunerne ikke må udarbejde alternative indstillinger. Med den nye principmeddelelse 4-21 ændrer Ankestyrelsen denne praksis. Ankestyrelsen vurderer, at alternative indstillinger under visse forudsætninger kan være relevante i for eksempel sager om samvær.
Artikel: Ny undersøgelse: For udsatte børn og unge er god inddragelse blandt andet at blive hørt og set
Ankestyrelsen har talt med 16 udsatte børn og unge om, hvordan de er blevet inddraget i deres sag, og hvad de mener, god inddragelse er. For disse børn og unge er god inddragelse kendetegnet ved at blive spurgt, hørt, set og orienteret.
Artikel: Ny undersøgelse: Børn og unge skal anerkendes for at deltage i møder
I en ny undersøgelse har Ankestyrelsen talt med 11 børn og unge om, hvordan det er at være til møde i en kommunes børn og unge-udvalg, i Ankestyrelsen eller i en byret. Undersøgelsen peger blandt andet på, at det har betydning for børnene og de unge at være forberedt, føle sig trygge og at opleve, at det har betydning, at de deltager.
Artikel: Vestre Landsrets dom om børn og unge-udvalgets kompetence i overgrebssager
Vestre Landsret har den 7. september 2020 afsagt dom i en sag, hvor spørgsmålet var, om børn og unge-udvalget har kompetence til at træffe afgørelse om at afbryde samværet mellem et barn og forældrene, når kommunen alene har indstillet til udvalget, at samværet skulle være overvåget.
Artikel: Ny undersøgelse: Anbringelser uden samtykke af børn og unge med funktionsnedsættelse
Ankestyrelsen har undersøgt forløbet op til anbringelser uden samtykke af børn og unge med funktionsnedsættelse. Undersøgelsen viser, at det kan være udfordrende at inddrage barnet eller den unge med funktionsnedsættelse i sager om anbringelse uden samtykke, og at forældrene kan opleve kommunens forsøg på tidlig forældreinddragelse som en trussel om anbringelse.
Artikel: Børnesagsbarometret 2020 – et indblik i kommunernes sagsbehandling på børneområdet med underretninger som tema
Læs mere
Artikel: Stigning i antal klagesager om afbrydelse af samvær og/eller kontakt
En ny undersøgelse fra Ankestyrelsen viser, at der har været en stigning i antallet af klager over afbrydelse af samvær og/eller kontakt under anbringelse mellem børn eller unge og forældre eller netværk de seneste år. Kommuner peger på, at stigningen kan skyldes flere sager på området i kommunernes børn og unge-udvalg.
Artikel: Handleplaner til anbragte børn og unge
I en del sager sker det, at kommunerne først får lavet de lovpligtige handleplaner til anbragte børn og unge efter, kommunerne har truffet en afgørelse om anbringelse. Det viser en undersøgelse, Ankestyrelsen har lavet for Social- og Indenrigsministeriet. Undersøgelsen viser også, at kommunerne støder på udfordringer, både når de laver handleplanerne, og når de anvender dem i opfølgningen.
Artikel: Anbringelser fra fødegangen er en indgribende foranstaltning
Når hensynet til barnets øjeblikkelige behov betyder, at en afgørelse ikke kan afvente et møde i børn og unge-udvalget, kan et nyfødt barn anbringes fra fødegangen. Ankestyrelsens har udsendt en principmeddelelse 15-17 om denne vurdering.
Artikel: Børn anbragt på døgninstitutioner trives dårligere end børn anbragt på opholdssteder
En ny undersøgelse fra Ankestyrelsen viser, at døgninstitutioner står over for udfordringer i forhold til at sikre god trivsel for de børn og unge, der bor der. I undersøgelsen har vi talt med børnene og de unge selv og spurgt dem om, hvad der har betydning for deres trivsel på anbringelsesstedet. Udfordringerne for døgninstitutionerne kan være med til at forklare de forskelle, der kan ses i trivslen blandt børn på døgninstitutioner og opholdssteder.
Artikel: Anbringelser uden samtykke
Flere børn bliver anbragt uden for hjemmet uden samtykke til trods for, at det samlede antal af børn, der anbringes uden for hjemmet i Danmark, generelt er faldende. En ny undersøgelse fra Ankestyrelsen handler om anbringelser af børn og unge uden samtykke. Den viser blandt andet, at forældrenes oplevelse af sagsbehandlingen og samarbejdet med kommunen op til anbringelsen har afgørende betydning for, om forældrene samtykker til anbringelsen.
Artikel: Børnesagsbarometret – et indblik i kommunernes sagsbehandling på børneområdet
Ankestyrelsen udgiver som noget nyt Børnesagsbarometret. Det er en årlig undersøgelse af, om kommunerne overholder centrale krav i serviceloven, når de behandler sager om udsatte børn og unge. Den første rapport er nu tilgængelig på vores hjemmeside.
Artikel: Nyt katalog skal hjælpe kommuner i sager om æresrelaterede konflikter
Ankestyrelsen har lavet et inspirationskatalog om god praksis i sager om æresrelaterede konflikter. Det skal hjælpe sagsbehandlere og andet frontpersonale i sager, hvor et barn eller en voksen er udsat for en æresrelateret konflikt.
Artikel: Videreførte anbringelser og tilknytningsundersøgelser
Den børnesagkyndige helhedsvurdering kan volde vanskeligheder og rejse tvivl - både i kommunerne og blandt sagkyndige eksperter.
Artikel: Opfølgning på afgørelser om børn og unge
Mange kommuner er heldigvis rigtig gode til at følge op på Ankestyrelsens afgørelser om børn og unge. Men vi oplever også, at kommuner ikke følger vores afgørelser, og derfor systematiserer vi nu opfølgningen på den slags sager.
Artikel: Hvornår skal børn og unge-udvalget tage stilling til ændring af anbringelsessted?
Nogle gange er det nødvendigt, at et barn eller en ung, som er anbragt uden for hjemmet, skifter anbringelsessted. Her har det betydning, om årsagen til skiftet er en udefra kommende begivenhed i forhold til anbringelsesstedet, eller om ændringen sker på grund af barnets eller den unges forhold.
Artikel: Uensartet praksis i sager om videreført anbringelse
Ankestyrelsen har som led i den løbende praksiskoordinering og vejledningsforpligtelse gennemgået en række sager om videreført anbringelse. De sager vi har gennemgået er alle konkrete afgørelser, som vi har haft til almindelig klagesagsbehandling. Vores gennemgang af afgørelserne viser, at et generelt problem er, at barnets eller den unges tilknytning til anbringelsesstedet ofte ikke er tilstrækkeligt dokumenteret.
Artikel: Anbragte børn skal have tid til at indstille sig på at komme hjem
Kommunalbestyrelsen skal fastsætte en hjemgivelsesperiode, også når det er retten, der bestemmer, at en anbringelse af et barn uden for hjemmet skal ophøre. Kun i helt særlige tilfælde skal kommunalbestyrelsen ikke fastsætte en hjemgivelsesperiode.
Artikel: Mulighed for at blive længere hos plejefamilien
Ankestyrelsen ændrede kommunens afgørelse, så 18-årig kunne blive hos sin plejefamilie.
Artikel: Børn og unge-udvalgene får større kompetence
Det gælder i sager om ændring af anbringelsessted uden samtykke. Kompetencen til at afgøre selve ændringen af anbringelsesstedet er nu flyttet fra forvaltningen til børn og unge-udvalget.
Artikel: Socialtilsynet kan ikke fastsætte vilkår om at fravige godkendelsen af et tilbud
Ankestyrelsen har i en principafgørelse slået fast, at § 6, stk. 3, i bekendtgørelse om socialtilsyn ikke har hjemmel i loven. Det er derfor ikke muligt at fastsætte vilkår om at fravige en godkendelse af et tilbud. Det drejer sig for eksempel om generel godkendelse af plejefamilier og opholdssteder. Det gælder både, når vilkåret udvider og indskrænker godkendelsen. En ansøgning om eksempelvis udvidelse af målgruppen skal i stedet behandles som en ansøgning om ændring af godkendelsen. Socialtilsynene skal gennemgå alle sager, hvor der allerede er truffet afgørelse om vilkår om fravigelse af godkendelsen.
Artikel: Anbringelse af unge på eget værelse – et godt alternativ
Både kommunerne og de unge selv ser fordele ved at anbringe unge i egen bolig. Det viser Ankestyrelsens undersøgelse om anbringelse på eget værelse. Undersøgelsen peger også på, at anbringelsesformen kan give problemer med misbrug og ensomhed.
Artikel: Perioden for overvåget samvær kan løbe længere, end anbringelsen er fastsat til
En ny dom slår fast, at den hidtidige praksis for at fastsætte perioder for overvåget samvær kan fortsætte.
Artikel: Når far og mor ikke vil lade deres anbragte barn konfirmere, kan kommunen give lov
Kommunen kan afgøre anbragte børns eller unges personlige forhold, for eksempel konfirmation, dåb eller navngivning. Men afgørelsen skal være nødvendig af hensyn til formålet med anbringelsen.
Artikel: Anbringelse uden for hjemmet – sådan forløber sagen
Det er meget indgribende overfor en familie, når et barn bliver anbragt uden for hjemmet uden samtykke. Derfor bliver mange klager behandlet af domstolene, efter at Ankestyrelsen har behandlet sagen. Læs her om regler og procedurer.
Artikel: ”Netværk” er for bred en betegnelse i afgørelser om børn og unges samvær
I en ny principafgørelse gør Ankestyrelsen rede for en ny praksis i afgørelser om børns og unges samvær med deres netværk under en anbringelse uden for hjemmet. Ankestyrelsen anbefaler generelt, at børn og unge-udvalget specificerer, hvilke personer, der er omfattet af afgørelsen om samvær.
Artikel: Inspirationsmateriale til tidligt og forebyggende arbejde med børn og unge
Socialstyrelsen har i samarbejde med Ankestyrelsen udgivet inspirationsmateriale, der vejleder kommunale sagsbehandlere. Vejledningen gælder arbejdet med tidlig og forebyggende indsats overfor børn og unge i sårbare og udsatte situationer.
Artikel: Foreløbige afgørelser om anbringelse af nyfødte børn uden samtykke
En række betingelser skal være opfyldt, før nyfødte børn kan anbringes uden for hjemmet uden samtykke.
Artikel: Andelen af spædbørn, der bliver anbragt uden for hjemmet, stiger
Fra 2012 til 2013 steg andelen af kommunernes afgørelser om anbringelse af 0-årige fra 6 procent til 8 procent af det samlede antal afgørelser.