Artikel: Uensartet praksis i sager om videreført anbringelse
Af Jytte Eline Falk-Lorenzen, Ellen Lundsgaard og Nina Clausen
Denne artikel er en del af nyhedsbrevet Nyt fra Ankestyrelsen nr. 1, januar 2015.
Gennemgangen af de mange sager om videreført anbringelse viser kommunernes udfordringer med reglerne, og det er baggrunden for, at Ankestyrelsen i denne artikel vil gennemgå reglerne. Et af de vigtigste budskaber er, at der skal være fokus på en fyldestgørende undersøgelse af tilknytningen. Ved videreført anbringelse er barnets eller den unges tilknytning til anbringelsesstedet det afgørende.
Formålet med muligheden for videreført anbringelse er at sikre anbragte børn eller unge mod uhensigtsmæssige og alvorlige brud i deres hverdag, som giver yderligere utrygge og afbrudte opvækstvilkår.
Hvad er videreført anbringelse?
Siden 2010 har kommunernes børn og unge-udvalg haft mulighed for at bestemme, at et barn eller en ung skal forblive på sit anbringelsessted, alene på baggrund af tilknytningen til anbringelsesstedet. Det almindelige anbringelsesgrundlag skal herefter ikke dokumenteres, og sagen skal derfor ikke genbehandles efter de almindelige regler.
Formålet er at sikre en kontinuitet i opvæksten, så barnet eller den unge har sikkerhed for at blive på et anbringelsessted, hvor vedkommende har opnået en stærk tilknytning.
Betingelser
Følgende betingelser skal være opfyldt, for at der kan blive tale om en videreført anbringelse:
- Barnet eller den unge har været anbragt (frivilligt eller tvangsmæssigt) i mindst tre år.
- Barnet eller den unge har opnået en stærk tilknytning til anbringelsesstedet
- Det må – både på kort og langt sigt – antages at være af væsentlig betydning for barnet eller den unges bedste at blive på anbringelsesstedet.
Der vil fortsat være tale om en anbringelse, og alle regler, som knytter sig til en anbringelse, skal fortsat følges. I forhold til genbehandlingsfrist er udgangspunktet, at en videreført anbringelse ikke skal genbehandles efter de almindelige regler. Der kan dog opstå så væsentlige ændrede forhold, at sagen skal genbehandles for at sikre barnets eller den unges fortsatte tryghed.
Det handler om kontinuitet
Hvis betingelserne for videreført anbringelse er til stede, har forvaltningen mulighed for at indstille til børn og unge-udvalget, at udvalget træffer afgørelse om videreført anbringelse.
Afgørelsen kan træffes, uanset om barnet eller den unge har været frivilligt eller tvangsmæssigt anbragt, og uanset om forældrene har bedt om at få barnet eller den unge hjem. Grundlaget for afgørelsen er alene barnets eller den unges tilknytning til anbringelsesstedet. Afgørelse om videreført anbringelse kan træffes, selvom der ikke længere er et anbringelsesgrundlag efter de almindelige regler om anbringelse.
Ved en videreført anbringelse er det afgørende hensyn den tilknytning til anbringelsesstedet, som et barn eller en ung har opbygget over en årrække.
Indstillingen til børn og unge-udvalget
For at børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om videreført anbringelse, skal barnets eller den unges tilknytning til anbringelsesstedet være grundigt beskrevet. Der stilles derfor specifikke krav til en indstilling til børn og unge-udvalget om videreført anbringelse. Indstillingen skal indeholde:
- Aktuel opdateret børnefaglig undersøgelse
- Aktuel opdateret handleplan
- Samtale med barnet eller den unge om en videreført anbringelse
- Børnesagkyndig helhedsvurdering af barnets eller den unges tilknytning til anbringelsesstedet
Det kan være nødvendigt, at der også udarbejdes en indstilling om fortsat anbringelse, hvis forvaltningen vurderer, at betingelserne for både fortsat anbringelse uden samtykke og videreført anbringelse er opfyldt.
Hvis genbehandlingsfristen er udløbet, når børn og unge-udvalget behandler sagen om videreført anbringelse, er der mulighed for at lave en alternativ indstilling om fortsat anbringelse uden samtykke, hvis der fortsat er et anbringelsesgrundlag efter de almindelige regler.
Derved undgår man den situation, at børn og unge-udvalget ikke kan træffe afgørelse om anbringelse, og barnet skal hjemgives.
En børnesagkyndig helhedsvurdering af tilknytningen
Den børnesagkyndige helhedsvurdering skal, i det omfang det er muligt, indeholde en individuel beskrivelse af barnets eller den unges tilknytning til:
- Anbringelsesstedet og anbringelsesstedets omsorgspersoner
- Anbringelsesstedets netværk og omgivelser, fx daginstitution, skole og fritidsinteresser
- Forældre, eventuelle søskende, bedsteforældre mv. med henblik på en vurdering af forældrenes udviklingspotentiale i relation til at udvikle tilknytningen
Tilknytningen skal være beskrevet gennem observationer og relevante test, således at karakteren af tilknytningen er afdækket med en anerkendt videnskabelig metode. Det er ikke tilstrækkeligt, at oplysninger og vurderinger fremgår af andre akter i sagen.
I de tilfælde, hvor der er tale om bestemte børne- og ungdomspsykiatriske forstyrrelser og/eller sygdomme hos barnet eller den unge, er det afgørende, at beskrivelsen af tilknytningen sammenholdes med denne forstyrrelse.
Erklæringen skal være udarbejdet af en børnesagkyndig. Hvis der er flere erklæringer, skal der være foretaget en koordinering eller sammenskrivning, der giver grundlag for en samlet vurdering.
Undersøgelsen skal give grundlag for en vurdering af, hvilken betydning det vil have for barnet eller den unges sundhed og udvikling, såfremt barnet eller den unge flyttes fra anbringelsesstedet. Endvidere skal undersøgelsen give grundlag for en vurdering af, hvordan tilknytningen på sigt må antages at kunne udvikle sig, herunder når barnet eller den unge bliver voksen.
Børnefaglig undersøgelse, handleplan og børnesamtale
Den børnefaglige undersøgelse og handleplanen skal udarbejdes efter de almindelige regler, og skal være målrettet en videreført anbringelse. Den børnefaglige undersøgelse skal fx indeholde en stillingtagen til, om barnet eller den unge har særlige støttebehov også under den videreførte anbringelse, og handleplanen skal indeholde konkrete mål for støtten.
Samtalen med barnet eller den unge skal også gennemføres efter de almindelige regler om samtaler med børn og unge. Barnet eller den unge skal under samtalen høres om sin holdning til en videreført anbringelse, før der træffes afgørelse.
Hvis en ung over 15 år ikke er enig i en afgørelse om videreført anbringelse, kan afgørelsen ikke træffes, uanset den børnesagkyndiges vurdering af, at den unges tilknytning til anbringelsesstedet er større end til forældrene. En anbringelse kan i de tilfælde kun opretholdes, hvis der fortsat er et anbringelsesgrundlag begrundet i forældrenes forhold og den unges støttebehov.
En anbringelse uden tidsbegrænsning
De almindelige regler om genbehandling af en anbringelse gælder ikke for en videreført anbringelse. Det betyder, at anbringelsesgrundlaget kun skal genbehandles hvis:
- Forvaltningen vurderer, at der ikke længere er grundlag for en videreført anbringelse
- Der er anmodet om hjemgivelse af barnet eller den unge, og der er væsentlige ændrede forhold.
Væsentlige ændringer vil fx kunne være, at barnet eller den unge ikke længere føler et tilhørsforhold til anbringelsesstedet, men har opnået en større tilknytning til forældremyndighedsindehaver.
Der kan også være tale om væsentlige ændrede forhold ved anbringelsesstedet. Et eksempel kunne være, at den primære omsorgsperson på anbringelsesstedet ikke længere er på stedet, fx på grund af skilsmisse eller død.
Hvis forvaltningen vurderer, at der er tale om væsentlig ændring af de forhold, der begrundede den videreførte anbringelse, skal spørgsmålet realitetsbehandles igen. Der skal så gennemføres de fornødne undersøgelser for at afklare, om barnet eller den unge skal hjemgives, eller om sagen skal forelægges for børn og unge-udvalget med henblik på enten fortsat videreført anbringelse eller en anbringelse uden samtykke.
Sagen skal ikke automatisk behandles på ny, når den unge fylder 15 år, men hvis den unge ikke længere ønsker anbringelsen opretholdt, skal der tages stilling til, hvad der skal ske i sagen.
Kommunen har fortsat opgaver
En videreført anbringelse er, som navnet siger, fortsat en anbringelse og ikke en adoption. De forpligtelser, som knytter sig til en anbringelse, har forvaltningen stadig under en videreført anbringelse. Forvaltningen skal fx fortsat føre tilsyn med barnet eller den unge, herunder revidere handleplanen og vurdere, om der er grundlag for at ændre indsatsen. Barnet eller den unge har uændret ret til samvær og kontakt med forældre og netværk under en videreført anbringelse.
Relevante Principafgørelser
83-10 om videreført anbringelse af 3 børn på grund af deres tilknytning til anbringelsesstedet.
128-10 om alternativ indstilling til børn og unge-udvalget.
Ankestyrelsen planlægger at offentliggøre en p-afgørelse om kravet til dokumentation for tilknytningen til anbringelsesstedet.