Ankestyrelsens whistleblowerordning

En ordning for ansatte i Ankestyrelsen og for samarbejdspartnere, herunder ansatte hos en samarbejdspartner.

Formålet med Ankestyrelsens whistleblowerordning

Ankestyrelsen har oprettet en whistleblowerordning, som kan anvendes af en nærmere defineret personkreds til at indberette om ulovlige eller kritisable forhold, der er omfattet af lov om beskyttelse af whistleblowere (”whistleblowerloven”). Indberetningen foretages via en digital whistleblowerportal, som der er linket til længere nede på denne side.

Hvem kan indberette til whistleblowerordningen?

Du kan som ansat i Ankestyrelsen, som samarbejdspartner eller som ansat hos Ankestyrelsens samarbejdspartnere indberette om ulovlige eller kritisable forhold i Ankestyrelsen til styrelsens whistleblowerordning.

Hvad kan du indberette om?

Du kan bruge whistleblowerordningen til at indberette om alvorlige forhold som fx:

strafbare forhold,
grove eller gentagne overtrædelser af lovgivningen, forvaltningsretlige principper eller væsentlige interne retningslinjer i Ankestyrelsen,
overtrædelser af de dele af EU-retten, der er nævnt i whistleblowerdirektivet,
grove personrelaterede konflikter på arbejdspladsen, f.eks. grov chikane, herunder af seksuel karakter, bevidst vildledning af borgere og samarbejdspartnere.

Hvordan indberetter du?

Du kan bl.a. indberette til Ankestyrelsens whistleblowerordning via dette link til Statens Whistleblowersystem:

https://ast.sit-wb.dk

Du kan vælge at indberette via Datatilsynets generelle, eksterne whistleblowerordning: https://whistleblower.dk/ i stedet for til Ankestyrelsens ordning.

Du har ret til at indberette til Ankestyrelsens whistleblowerordning uden at oplyse din identitet.

Hvis du vil være anonym, skal du være opmærksom på ikke at oplyse dit navn eller andre personhenførbare oplysninger som fx adresse eller telefonnummer.

Du skal også være opmærksom på, at du ikke ved vedhæftning af filer, herunder dokumenter, film, fotos m.v. utilsigtet kommer til at give oplysninger om din identitet.

Hvis du vil være sikker på, at din identitet ikke kan spores ved de tekniske spor, der efterlades på internettet, anbefales du at bruge tekniske foranstaltninger, der sikrer anonymitet på nettet ved at forhindre sporing via IP-adressen.

Whistleblowerloven indskrænker ikke retten til at ytre sig som offentligt ansat. Man kan læse nærmere om rammerne for offentligt ansattes ytringsfrihed i Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed.

Behandling af henvendelser til ordningen

Henvendelser behandles af Ankestyrelsens whistleblowerenhed. Formålet med whistleblowerenheden er, at der skal være et upartisk organ, der er underlagt krav om fortrolighed og tavshedspligt, og som objektivt og sagligt sikrer behandlingen af indberetninger. Modtages der indberetninger, der falder uden for ordningens anvendelsesområde, vil sagen blive afvist.

Rettigheder som whistleblower

Du kan forvente at blive orienteret om sagens videre behandling. Orienteringen kan dog være begrænset af regler om tavshedspligt mv. Det beror på en konkret vurdering, hvilke oplysninger der skal gives i den konkrete sag.

Beskyttelse mod repressalier og lignende

Du er beskyttet mod negative konsekvenser forbundet med en indberetning, som er afgivet i god tro, og du må ikke hindres eller forsøges hindret i at foretage indberetninger.
Du er beskyttet mod, at der videregives oplysninger om din identitet. Indholdet i indberetningen vil heller ikke blive videregivet, hvis det kan afsløre din identitet.

Hvilke rettigheder har de personer, oplysningerne handler om?

Den berørte persons identitet beskyttes ved behandling af indberetninger i whistleblowerordningen.

Den berørte person vil i udgangspunktet blive underrettet, hvis der indgives oplysninger om dem, ligesom den pågældende vil blive orienteret om sagens videre forløb, herunder behandlingen af deres personoplysninger. Den berørte person vil derfor blive underrettet, hvis en indberetning fører til, at sagen bliver henlagt, ligesom den omhandlende person vil blive inddraget, hvis indberetningen leder til realitetsbehandling. Den omhandlede person har i den forbindelse ret til at anmode om berigtigelse, sletning eller begrænsning af oplysninger.