Artikler om Børn
Ny undersøgelse viser, at det er vanskeligt for kommunerne at vurdere, hvilke unge der skal tilbydes efterværn
Efterværn har til formål at støtte udsatte unge i overgangen til voksenlivet, så de - på lige fod med andre unge - får en selvstændig voksentilværelse. I en ny undersøgelse fortæller rådgivere i flere kommuner, at det er vanskeligt at vurdere, hvilke unge der er i målgruppen for efterværn. Der kan derfor være stor variation fra kommune til kommune i forhold til, hvilke unge der bliver tilbudt en efterværnsindsats, og hvornår en kommune vælger at afslutte efterværnet.
Børnesagsbarometret 2020-2022 - et samlet overblik over kommunernes sagsbehandling på børneområdet
Børnesagsbarometret er en årlig undersøgelse af, om kommunerne overholder centrale krav i serviceloven, når de behandler sager om udsatte børn og unge. Vi har nu offentliggjort den tredje årsrapport om Børnesagsbarometret og har i løbet af tre år gennemgået sager fra alle landets kommuner.
De sikrede døgninstitutioner bruger en række pædagogiske værktøjer som fx kropsvisitation og døralarmer forskelligt
De sikrede døgninstitutioner har siden 2019 haft mulighed for eller pligt til at bruge en række værktøjer, som skal understøtte sikkerheden og skabe større ensretning på tværs af institutionerne. Blandt værktøjerne er muligheden for udvidet kropsvisitation, obligatorisk husorden og obligatoriske døralarmer. Institutionerne bruger værktøjerne forskelligt og oplever også anvendeligheden af dem forskelligt. Det viser en ny undersøgelse fra Ankestyrelsen.
Præcisering af Ankestyrelsens praksis om samvær mellem anbragte børn og unge og deres netværk
Efter en henvendelse fra Ombudsmanden har Ankestyrelsen i principmeddelelse 5-21 præciseret sin praksis om samvær mellem anbragte børn og unge og deres netværk, så det er tydeligt, at kommunen altid har pligt til at tage stilling til samvær. I artiklen gør vi det klart, hvem barnets netværk typisk er, hvornår kommunen har pligt til at tage stilling til samvær, hvornår der skal træffes en afgørelse om samvær, og om det er kommunen eller børn og unge-udvalget, der har kompetence til at træffe afgørelse.
Højesteret tiltræder Ankestyrelsens praksis om adoption uden samtykke
Ankestyrelsen handler korrekt, når vi i sager om adoption uden samtykke frigiver et barn til adoption, og barnet efterfølgende flytter ind hos den kommende adoptivfamilie, selvom afgørelsen om frigivelse til adoption er indbragt for retten. I to domme tiltræder Højesteret Ankestyrelsens afgørelser om adoption uden samtykke og praksis om den efterfølgende midlertidige placering af barnet. I artiklen kan du læse om forløbet, fra barnet bliver frigivet til adoption uden samtykke, og indtil der kan gives en endelig adoptionsbevilling.
Beskyttelse af børn under samvær
I artiklen gennemgår vi væsentlige fokusområder i Ankestyrelsens sager om anbringelse, hvor et barn eller en ung skal have samvær med en person, der har eller formodes at have begået overgreb mod et barn eller en ung.
Ny undersøgelse: Størstedelen af de unge, der er anbragt på eget værelse, får supplerende støtte
Unge, der er anbragt uden for hjemmet, kan være anbragt på eget værelse. Disse unge er i højere grad end andre anbragte overladt til sig selv. Derfor er der også en del af de unge, der har behov for støtte ud over anbringelsen. En ny undersøgelse viser, at en stor andel af de unge, som er anbragt på eget værelse, får supplerende støtte – ofte i form af kontaktpersonstøtte. Dog er der over en periode på cirka ti år sket et markant fald i andelen af unge over 18 år, der modtager supplerende støtte.
Børnesagsbarometret 2021 – et indblik i kommunernes sagsbehandling på børneområdet
Børnesagsbarometret er en årlig undersøgelse af, om kommunerne overholder centrale krav i serviceloven, når de behandler sager om udsatte børn og unge. Vi har nu offentliggjort den tredje rapport om Børnesagsbarometret. Den har ligesom de to foregående år blandt andet fokus på underretninger.
Sådan behandler Ankestyrelsen sager om bekymringer for børn og unge
Hvert år modtager kommunerne mange underretninger grundet bekymring for børn og unge. Måske er det mindre kendt, at Ankestyrelsen også modtager en del underretninger, hvor underretter er bekymret for, at kommunen ikke gør det nødvendige for barnet eller den unge og familien.
Ny undersøgelse: Forskellige tilgange til anbringelsesområdet i de nordiske lande
Ankestyrelsens nye undersøgelse viser, at familiepleje var den mest hyppige anbringelsestype i både Danmark, Norge og Sverige i 2019. Undersøgelsen viser også, at anbringelsesområdet i Norge og Sverige er forskelligt organiseret og reguleret i lovgivningen, og at de to lande arbejder forskelligt med rekruttering af plejefamilier.
Ankestyrelsen præciserer praksis om kravet om samliv ved stedbarnsadoption
Når Ankestyrelsen vurderer, om en stedbarnsadoption er til barnets bedste, lægger vi vægt på, om familien har opnået den fornødne stabilitet. Udgangspunktet er, at adoptanten på ansøgningstidspunktet skal have levet sammen med sin partner og barnet i mindst to et halvt år. Dette ”samlivskrav” kan Ankestyrelsen dog fravige, hvis samlivet er tilstrækkeligt stabilt. Vi har i principmeddelelse 6-21 fastslået, at en fravigelse ikke forudsætter, at parret har fællesbørn.
Ankestyrelsen ændrer praksis i forhold til indstillinger til børn og unge-udvalg
Over for kommunerne har Ankestyrelsen hidtil i sin vejledning og undervisning meldt ud, at kommunerne ikke må udarbejde alternative indstillinger. Med den nye principmeddelelse 4-21 ændrer Ankestyrelsen denne praksis. Ankestyrelsen vurderer, at alternative indstillinger under visse forudsætninger kan være relevante i for eksempel sager om samvær.
Nye regler på børneområdet
I foråret og sommeren 2020 er der sket ændringer i servicelovens regler for anbragte børn og unge. I artiklen gennemgås de mest centrale ændringer, som kommunerne skal være opmærksomme på.
Ny undersøgelse: Udfordringer med at finde et godt match, når kommunerne anbringer en ung på et opholdssted eller en døgninstitution
Det er en udfordrende proces at foretage et godt match mellem en ung og et opholdssted eller en døgninstitution. Både fordi det kræver viden om stedet og dets kompetencer, men også fordi de unge, der anbringes på opholdssteder og døgninstitutioner, har komplekse udfordringer. Det fortæller sagsbehandlere fra seks kommuner i en ny undersøgelse, som Ankestyrelsen har lavet.
Ny undersøgelse: Børn og unge skal anerkendes for at deltage i møder
I en ny undersøgelse har Ankestyrelsen talt med 11 børn og unge om, hvordan det er at være til møde i en kommunes børn og unge-udvalg, i Ankestyrelsen eller i en byret. Undersøgelsen peger blandt andet på, at det har betydning for børnene og de unge at være forberedt, føle sig trygge og at opleve, at det har betydning, at de deltager.
Ny undersøgelse: For udsatte børn og unge er god inddragelse blandt andet at blive hørt og set
Ankestyrelsen har talt med 16 udsatte børn og unge om, hvordan de er blevet inddraget i deres sag, og hvad de mener, god inddragelse er. For disse børn og unge er god inddragelse kendetegnet ved at blive spurgt, hørt, set og orienteret.
Vestre Landsrets dom om børn og unge-udvalgets kompetence i overgrebssager
Vestre Landsret har den 7. september 2020 afsagt dom i en sag, hvor spørgsmålet var, om børn og unge-udvalget har kompetence til at træffe afgørelse om at afbryde samværet mellem et barn og forældrene, når kommunen alene har indstillet til udvalget, at samværet skulle være overvåget.
Ny undersøgelse: Anbringelser uden samtykke af børn og unge med funktionsnedsættelse
Ankestyrelsen har undersøgt forløbet op til anbringelser uden samtykke af børn og unge med funktionsnedsættelse. Undersøgelsen viser, at det kan være udfordrende at inddrage barnet eller den unge med funktionsnedsættelse i sager om anbringelse uden samtykke, og at forældrene kan opleve kommunens forsøg på tidlig forældreinddragelse som en trussel om anbringelse.
Børnesagsbarometret 2020 – et indblik i kommunernes sagsbehandling på børneområdet med underretninger som tema
Børnesagsbarometret er en årlig undersøgelse af, om kommunerne overholder centrale krav i serviceloven, når de behandler sager om udsatte børn og unge. Den anden rapport for Børnesagsbarometret er nu tilgængelig på vores hjemmeside.
Artikel: Samarbejdet mellem kommuner og forældre til børn og unge med handicap
Ankestyrelsen har talt med kommuner og forældre til børn og unge med handicap om deres erfaringer i forhold til at skabe et godt samarbejde.
Ny mulighed for at barnet kan flytte til godkendte adoptanter allerede, når Ankestyrelsen har truffet afgørelse om bortadoption uden samtykke - De nye regler om midlertidig placering
Der er indført nye regler for midlertidig placering den 1. juli 2019. Hensigten med de nye regler er, at sikre barnets stabilitet i den kommende adoptivfamilie hurtigst muligt.
Ny afgørelseskompetence til Ankestyrelsen i sager om adoption uden samtykke
Den 1. juli 2019 er ansvaret for at afgøre sager om adoption uden samtykke overgået til Ankestyrelsen. Formålet er at nedbringe sagsbehandlingstiden ved at samle opgaver og afgørelseskompetence hos Ankestyrelsen.
Artikel: Stigning i antal klagesager om afbrydelse af samvær og/eller kontakt
En ny undersøgelse fra Ankestyrelsen viser, at der har været en stigning i antallet af klager over afbrydelse af samvær og/eller kontakt under anbringelse mellem børn eller unge og forældre eller netværk de seneste år. Kommuner peger på, at stigningen kan skyldes flere sager på området i kommunernes børn og unge-udvalg.
Artikel: Handleplaner til anbragte børn og unge
I en del sager sker det, at kommunerne først får lavet de lovpligtige handleplaner til anbragte børn og unge efter, kommunerne har truffet en afgørelse om anbringelse. Det viser en undersøgelse, Ankestyrelsen har lavet for Social- og Indenrigsministeriet. Undersøgelsen viser også, at kommunerne støder på udfordringer, både når de laver handleplanerne, og når de anvender dem i opfølgningen.
Børnesagsbarometret – et indblik i kommunernes sagsbehandling på børneområdet
Ankestyrelsen udgiver som noget nyt Børnesagsbarometret. Det er en årlig undersøgelse af, om kommunerne overholder centrale krav i serviceloven, når de behandler sager om udsatte børn og unge. Den første rapport er nu tilgængelig på vores hjemmeside.
Anbringelser uden samtykke
Flere børn bliver anbragt uden for hjemmet uden samtykke til trods for, at det samlede antal af børn, der anbringes uden for hjemmet i Danmark, generelt er faldende. En ny undersøgelse fra Ankestyrelsen handler om anbringelser af børn og unge uden samtykke. Den viser blandt andet, at forældrenes oplevelse af sagsbehandlingen og samarbejdet med kommunen op til anbringelsen har afgørende betydning for, om forældrene samtykker til anbringelsen.
Børn anbragt på døgninstitutioner trives dårligere end børn anbragt på opholdssteder
En ny undersøgelse fra Ankestyrelsen viser, at døgninstitutioner står over for udfordringer i forhold til at sikre god trivsel for de børn og unge, der bor der. I undersøgelsen har vi talt med børnene og de unge selv og spurgt dem om, hvad der har betydning for deres trivsel på anbringelsesstedet. Udfordringerne for døgninstitutionerne kan være med til at forklare de forskelle, der kan ses i trivslen blandt børn på døgninstitutioner og opholdssteder.
Anbringelser fra fødegangen er en indgribende foranstaltning
Når hensynet til barnets øjeblikkelige behov betyder, at en afgørelse ikke kan afvente et møde i børn og unge-udvalget, kan et nyfødt barn anbringes fra fødegangen. Ankestyrelsens har udsendt en principmeddelelse 15-17 om denne vurdering.
Artikel: Nyt katalog skal hjælpe kommuner i sager om æresrelaterede konflikter
Ankestyrelsen har lavet et inspirationskatalog om god praksis i sager om æresrelaterede konflikter. Det skal hjælpe sagsbehandlere og andet frontpersonale i sager, hvor et barn eller en voksen er udsat for en æresrelateret konflikt.
Artikel: Videreførte anbringelser og tilknytningsundersøgelser
Den børnesagkyndige helhedsvurdering kan volde vanskeligheder og rejse tvivl - både i kommunerne og blandt sagkyndige eksperter.