Artikler om Børn
Ny undersøgelse: Hverdagen kan blive udfordret, når anbringelsesstedet ikke har adgang til barnets it-platforme
Når et barn er anbragt uden for hjemmet, har anbringelsesstedet ikke adgang til barnets it-platforme, selvom barnets hverdag foregår hos anbringelsesstedet. Det kan skabe praktiske udfordringer, når barnet for eksempel skal til lægen eller på ferie. Det viser en ny undersøgelse fra Ankestyrelsen.
Ny undersøgelse: Kommunerne er tilbageholdende med at bruge forældrepålæg og børne- og ungepålæg
Kommunerne skal gøre brug af servicelovens bestemmelser om forældrepålæg og børne- og ungepålæg, når de vurderer, at der er risiko for, at et barns eller en ungs udvikling er i fare, og et frivilligt samarbejde ikke er muligt. Selv om lovgivningen kræver, at kommunerne bruger bestemmelserne, sker det sjældent. En ny undersøgelse fra Ankestyrelsen belyser en række årsager til, at kommunerne er tilbageholdende med at bruge bestemmelserne. Undersøgelsen viser også, at kommunerne i flere sager udsteder pålæg til borgere, der er uden for personkredsen på grund af individuelle vanskeligheder som fx psykisk sygdom.
Ny undersøgelse: Tid, koordinering og fastholdelse af relationer er vigtigt, når et barn eller ung skal skifte anbringelsessted
Ankestyrelsen har undersøgt, hvordan fire kommuner arbejder med at sikre, at et skift af anbringelsessted foregår så skånsomt som muligt. Undersøgelsen viser, at tid til planlægning af skiftet, inddragelse af netværket, individuel tilrettelæggelse af inddragelsen af barnet og kontinuitet i barnets relationer er vigtige forudsætninger for et skånsomt skift. Men undersøgelsen viser også, at kommunerne oplever en række forhold, som kan gøre det svært at understøtte et skånsomt skift.
Opmærksomheds-punkter ved anbringelse af børn og unge på særlige institutioner
Reglerne om særlige institutioner i serviceloven er komplicerede. Hvornår er betingelserne for en anbringelse på en særlig institution opfyldt, og hvem har kompetencen til at træffe de forskellige afgørelser? De og andre emner vil vi komme ind på i denne artikel om anbringelser på særlige institutioner.
Ny undersøgelse: Unge er glade for ungekrisecenteret Joannahuset, men kommuner savner en tydeligere rolleafklaring
Joannahuset i København er et krisecenter for børn og unge under 18 år. Her kan børn og unge henvende sig, hvis de har brug for hjælp. En ny undersøgelse fra Ankestyrelsen viser, at siden ungekrisecentrets åbnede i 2020, har 361 børn og unge henvendt sig i Joannahuset. Vi har i undersøgelsen talt med tre unge. De har været glade for den støtte og rådgivning, de har fået hos Joannahuset. Vi har også talt med kommuner, som fortæller, at ungekrisecentret skaber værdi for børn og unge i krise, men at de savner en tydeligere rolleafklaring i samarbejdet med Joannahuset.
Ny principmeddelelse: Forældrekompetence-undersøgelser skal udarbejdes af autoriserede psykologer
Ankestyrelsens nye principmeddelelse 16-22 fastslår, at når kommunen iværksætter en forældrekompetenceundersøgelse, skal alle dele af undersøgelsen foretages af en psykolog, der er autoriseret.
Principmeddelelse fastlægger praksis for afbrydelse af brev-, mail- og telefonforbindelse mellem anbragte børn og unge og deres forældre eller netværk
Anbragte børn og unge har ret til samvær og kontakt med forældre og netværk, men børn og unge-udvalget kan af hensyn til barnet eller den unge afbryde forbindelsen for en periode. Der har i kommunerne og børn og unge-udvalgene været usikkerhed om rækkevidden af hjemlen til afbrydelsen. Ankestyrelsen har fastlagt praksis i en principmeddelelse 23-20, som bliver beskrevet i denne artikel.
Ny undersøgelse viser, at det er vanskeligt for kommunerne at vurdere, hvilke unge der skal tilbydes efterværn
Efterværn har til formål at støtte udsatte unge i overgangen til voksenlivet, så de - på lige fod med andre unge - får en selvstændig voksentilværelse. I en ny undersøgelse fortæller rådgivere i flere kommuner, at det er vanskeligt at vurdere, hvilke unge der er i målgruppen for efterværn. Der kan derfor være stor variation fra kommune til kommune i forhold til, hvilke unge der bliver tilbudt en efterværnsindsats, og hvornår en kommune vælger at afslutte efterværnet.
Børnesagsbarometret 2020-2022 - et samlet overblik over kommunernes sagsbehandling på børneområdet
Børnesagsbarometret er en årlig undersøgelse af, om kommunerne overholder centrale krav i serviceloven, når de behandler sager om udsatte børn og unge. Vi har nu offentliggjort den tredje årsrapport om Børnesagsbarometret og har i løbet af tre år gennemgået sager fra alle landets kommuner.
De sikrede døgninstitutioner bruger en række pædagogiske værktøjer som fx kropsvisitation og døralarmer forskelligt
De sikrede døgninstitutioner har siden 2019 haft mulighed for eller pligt til at bruge en række værktøjer, som skal understøtte sikkerheden og skabe større ensretning på tværs af institutionerne. Blandt værktøjerne er muligheden for udvidet kropsvisitation, obligatorisk husorden og obligatoriske døralarmer. Institutionerne bruger værktøjerne forskelligt og oplever også anvendeligheden af dem forskelligt. Det viser en ny undersøgelse fra Ankestyrelsen.
Præcisering af Ankestyrelsens praksis om samvær mellem anbragte børn og unge og deres netværk
Efter en henvendelse fra Ombudsmanden har Ankestyrelsen i principmeddelelse 5-21 præciseret sin praksis om samvær mellem anbragte børn og unge og deres netværk, så det er tydeligt, at kommunen altid har pligt til at tage stilling til samvær. I artiklen gør vi det klart, hvem barnets netværk typisk er, hvornår kommunen har pligt til at tage stilling til samvær, hvornår der skal træffes en afgørelse om samvær, og om det er kommunen eller børn og unge-udvalget, der har kompetence til at træffe afgørelse.
Højesteret tiltræder Ankestyrelsens praksis om adoption uden samtykke
Ankestyrelsen handler korrekt, når vi i sager om adoption uden samtykke frigiver et barn til adoption, og barnet efterfølgende flytter ind hos den kommende adoptivfamilie, selvom afgørelsen om frigivelse til adoption er indbragt for retten. I to domme tiltræder Højesteret Ankestyrelsens afgørelser om adoption uden samtykke og praksis om den efterfølgende midlertidige placering af barnet. I artiklen kan du læse om forløbet, fra barnet bliver frigivet til adoption uden samtykke, og indtil der kan gives en endelig adoptionsbevilling.
Beskyttelse af børn under samvær
I artiklen gennemgår vi væsentlige fokusområder i Ankestyrelsens sager om anbringelse, hvor et barn eller en ung skal have samvær med en person, der har eller formodes at have begået overgreb mod et barn eller en ung.
Ny undersøgelse: Størstedelen af de unge, der er anbragt på eget værelse, får supplerende støtte
Unge, der er anbragt uden for hjemmet, kan være anbragt på eget værelse. Disse unge er i højere grad end andre anbragte overladt til sig selv. Derfor er der også en del af de unge, der har behov for støtte ud over anbringelsen. En ny undersøgelse viser, at en stor andel af de unge, som er anbragt på eget værelse, får supplerende støtte – ofte i form af kontaktpersonstøtte. Dog er der over en periode på cirka ti år sket et markant fald i andelen af unge over 18 år, der modtager supplerende støtte.
Børnesagsbarometret 2021 – et indblik i kommunernes sagsbehandling på børneområdet
Børnesagsbarometret er en årlig undersøgelse af, om kommunerne overholder centrale krav i serviceloven, når de behandler sager om udsatte børn og unge. Vi har nu offentliggjort den tredje rapport om Børnesagsbarometret. Den har ligesom de to foregående år blandt andet fokus på underretninger.
Sådan behandler Ankestyrelsen sager om bekymringer for børn og unge
Hvert år modtager kommunerne mange underretninger grundet bekymring for børn og unge. Måske er det mindre kendt, at Ankestyrelsen også modtager en del underretninger, hvor underretter er bekymret for, at kommunen ikke gør det nødvendige for barnet eller den unge og familien.
Ny undersøgelse: Forskellige tilgange til anbringelsesområdet i de nordiske lande
Ankestyrelsens nye undersøgelse viser, at familiepleje var den mest hyppige anbringelsestype i både Danmark, Norge og Sverige i 2019. Undersøgelsen viser også, at anbringelsesområdet i Norge og Sverige er forskelligt organiseret og reguleret i lovgivningen, og at de to lande arbejder forskelligt med rekruttering af plejefamilier.
Ankestyrelsen præciserer praksis om kravet om samliv ved stedbarnsadoption
Når Ankestyrelsen vurderer, om en stedbarnsadoption er til barnets bedste, lægger vi vægt på, om familien har opnået den fornødne stabilitet. Udgangspunktet er, at adoptanten på ansøgningstidspunktet skal have levet sammen med sin partner og barnet i mindst to et halvt år. Dette ”samlivskrav” kan Ankestyrelsen dog fravige, hvis samlivet er tilstrækkeligt stabilt. Vi har i principmeddelelse 6-21 fastslået, at en fravigelse ikke forudsætter, at parret har fællesbørn.
Ankestyrelsen ændrer praksis i forhold til indstillinger til børn og unge-udvalg
Over for kommunerne har Ankestyrelsen hidtil i sin vejledning og undervisning meldt ud, at kommunerne ikke må udarbejde alternative indstillinger. Med den nye principmeddelelse 4-21 ændrer Ankestyrelsen denne praksis. Ankestyrelsen vurderer, at alternative indstillinger under visse forudsætninger kan være relevante i for eksempel sager om samvær.
Nye regler på børneområdet
I foråret og sommeren 2020 er der sket ændringer i servicelovens regler for anbragte børn og unge. I artiklen gennemgås de mest centrale ændringer, som kommunerne skal være opmærksomme på.
Ny undersøgelse: Udfordringer med at finde et godt match, når kommunerne anbringer en ung på et opholdssted eller en døgninstitution
Det er en udfordrende proces at foretage et godt match mellem en ung og et opholdssted eller en døgninstitution. Både fordi det kræver viden om stedet og dets kompetencer, men også fordi de unge, der anbringes på opholdssteder og døgninstitutioner, har komplekse udfordringer. Det fortæller sagsbehandlere fra seks kommuner i en ny undersøgelse, som Ankestyrelsen har lavet.
Ny undersøgelse: Børn og unge skal anerkendes for at deltage i møder
I en ny undersøgelse har Ankestyrelsen talt med 11 børn og unge om, hvordan det er at være til møde i en kommunes børn og unge-udvalg, i Ankestyrelsen eller i en byret. Undersøgelsen peger blandt andet på, at det har betydning for børnene og de unge at være forberedt, føle sig trygge og at opleve, at det har betydning, at de deltager.
Ny undersøgelse: For udsatte børn og unge er god inddragelse blandt andet at blive hørt og set
Ankestyrelsen har talt med 16 udsatte børn og unge om, hvordan de er blevet inddraget i deres sag, og hvad de mener, god inddragelse er. For disse børn og unge er god inddragelse kendetegnet ved at blive spurgt, hørt, set og orienteret.
Vestre Landsrets dom om børn og unge-udvalgets kompetence i overgrebssager
Vestre Landsret har den 7. september 2020 afsagt dom i en sag, hvor spørgsmålet var, om børn og unge-udvalget har kompetence til at træffe afgørelse om at afbryde samværet mellem et barn og forældrene, når kommunen alene har indstillet til udvalget, at samværet skulle være overvåget.
Ny undersøgelse: Anbringelser uden samtykke af børn og unge med funktionsnedsættelse
Ankestyrelsen har undersøgt forløbet op til anbringelser uden samtykke af børn og unge med funktionsnedsættelse. Undersøgelsen viser, at det kan være udfordrende at inddrage barnet eller den unge med funktionsnedsættelse i sager om anbringelse uden samtykke, og at forældrene kan opleve kommunens forsøg på tidlig forældreinddragelse som en trussel om anbringelse.
Børnesagsbarometret 2020 – et indblik i kommunernes sagsbehandling på børneområdet med underretninger som tema
Børnesagsbarometret er en årlig undersøgelse af, om kommunerne overholder centrale krav i serviceloven, når de behandler sager om udsatte børn og unge. Den anden rapport for Børnesagsbarometret er nu tilgængelig på vores hjemmeside.
Artikel: Samarbejdet mellem kommuner og forældre til børn og unge med handicap
Ankestyrelsen har talt med kommuner og forældre til børn og unge med handicap om deres erfaringer i forhold til at skabe et godt samarbejde.
Ny mulighed for at barnet kan flytte til godkendte adoptanter allerede, når Ankestyrelsen har truffet afgørelse om bortadoption uden samtykke - De nye regler om midlertidig placering
Der er indført nye regler for midlertidig placering den 1. juli 2019. Hensigten med de nye regler er, at sikre barnets stabilitet i den kommende adoptivfamilie hurtigst muligt.
Ny afgørelseskompetence til Ankestyrelsen i sager om adoption uden samtykke
Den 1. juli 2019 er ansvaret for at afgøre sager om adoption uden samtykke overgået til Ankestyrelsen. Formålet er at nedbringe sagsbehandlingstiden ved at samle opgaver og afgørelseskompetence hos Ankestyrelsen.
Artikel: Stigning i antal klagesager om afbrydelse af samvær og/eller kontakt
En ny undersøgelse fra Ankestyrelsen viser, at der har været en stigning i antallet af klager over afbrydelse af samvær og/eller kontakt under anbringelse mellem børn eller unge og forældre eller netværk de seneste år. Kommuner peger på, at stigningen kan skyldes flere sager på området i kommunernes børn og unge-udvalg.