Ny undersøgelse: Unge er glade for ungekrisecenteret Joannahuset, men kommuner savner en tydeligere rolleafklaring

Af fuldmægtige Marie Præstegaard Hendriksen og Tobias Sønderby Jørgensen

Da Bertil henvendte sig til Joannahuset, manglede han et sted at være, fordi han ikke kunne opholde sig hos sine forældre. Bertil oplevede ikke, at han fik den hjælp, han havde brug for fra sin kommune.

Han oplevede, at kommunens behandling af hans sag var langsom, og at det var svært for ham at få viden om sin sag. Bertil oplever nu, at Joannahuset har givet ham den nødvendige hjælp. Medarbejderne i Joannahuset har blandt andet hjulpet ham med at få kontakt til Familieretshuset og kommunen, så Bertil har kunnet få svar på spørgsmål om sin sag.

Den 20. august 2020 åbnede Joannahuset i København, det første krisecenter for børn og unge under 18 år i Danmark. I en ny undersøgelse viser Ankestyrelsen på baggrund af Joannahusets registreringer, at 361 unge har henvendt sig siden Joannahusets åbning, og at 298 af disse unge har påbegyndt et rådgivningsforløb hos Joannahuset.

Data viser, at mange af de unge fortæller, at de sofasurfer, og nogle af de unge fortæller, at de bor midlertidigt på gaden. De unge henvender sig særligt, hvis de oplever udfordringer i hjemmet. Det kan blandt andet være fysisk og psykisk vold. Data viser også, at hver femte af de unge, der henvender sig til Joannahuset, ønsker at blive anbragt.

De unge har været glade for Joannahusets støtte og rådgivning

På baggrund af fortællinger fra tre unge, Bertil, Emma og Lærke, viser undersøgelsen, at unge har oplevet at modtage relevant hjælp, rådgivning og omsorg fra Joannahuset, at de er blevet støttet i deres kontakt til kommunen, og at de efterfølgende har fået den støtte, de oplever at have brug for.

Emma, Bertil og Lærke er alle unge under 18 år, der har benyttet sig af Joannahusets tilbud, og som er blevet interviewet til Ankestyrelsens undersøgelse. De unge er anonymiserede og optræder ikke under deres rigtige navne i denne artikel eller i undersøgelsen.

Alle tre unge fortæller, at de ikke har oplevet at få den tilstrækkelige hjælp fra kommunen, inden de tog kontakt til Joannahuset, men at Joannahuset har hjulpet dem med at opnå en god udvikling i deres sag hos kommunen.

Emma fortæller blandt andet, at hun har været udsat for fysisk vold af sin ene forælder, siden hun var helt lille, og at der undervejs har været mange underretninger til kommunen. Emma og hendes familie er blandt andet blevet bevilget familiebehandling.

Emma har også været til psykolog og psykiater, hvilket hun ikke synes har hjulpet. Emma henvendte sig til Joannahuset, hvor hun har fået rådgivning og benyttet sig af Joannahusets tilbud om husly i syv nætter.

Efter Emma havde gjort brug af sine syv overnatninger i Joannahuset, blev hun bevilget en plads på en tidsbegrænset aflastningsplads. Hun fortsatte med at bruge Joannahuset til yderligere rådgivning og hjælp til at få flere dage på aflastningsstedet. Emma fortæller, at det var den hjælp, hun havde brug for, hvis hun ikke skulle sove på gaden.

Emma og de to andre unge fortæller også, at de har oplevet, at Joannahusets bisidderfunktion skaber tryghed i samarbejdet med kommunen. Alle tre unge har også fået støtte til at søge aktindsigt i deres egne sager som en del af deres rådgivning hos Joannahuset. Både Emma og Lærke fortæller, at de har haft gode oplevelser med at overnatte i Joannahuset.

Kommunerne savner en tydeligere rolleafklaring i samarbejdet med Joannahuset

Ankestyrelsens undersøgelse viser, at både medarbejdere og ledere i de to interviewede kommuner ligesom de unge oplever, at Joannahuset er et godt tilbud for unge i krise eller kriselignende situationer.

Kommunerne fortæller, at de modtager velbeskrevne underretninger fra Joannahuset og oplever, at Joannahuset udfylder en vigtig rolle. Det handler blandt andet om, at kommunerne mener, at det er godt, at Joannahuset støtter børn og unge i at gøre brug af deres rettigheder.

Rådgivere og ledere i de to interviewede kommuner oplever imidlertid også, at der er udfordringer i samarbejdet med Joannahuset. De savner blandt andet en tydeligere rolleafklaring i samarbejdet med Joannahuset. Blandt andet har kommunerne blandede erfaringer med Joannahusets bisidderfunktion, hvor de oplever, at Joannahusets medarbejdere bliver overinvolverede i de unges sager, og at dette kan gøre det svært at samarbejde om de unges situation.

Joannahuset savner handlemuligheder inden for den nuværende lovgivning

Medarbejdere fra Joannahuset mener selv, at deres rolle i arbejdet med de unges sager er klar, men at der er behov for at styrke kommunikationen og formidlingen af Joannahusets rolle over for kommunerne. Joannahusets leder fortæller i undersøgelsen, at de arbejder specifikt med denne formidlingsopgave og brobygning til kommunerne.

Joannahusets leder og medarbejdere sætter i undersøgelsen fokus på, at de savner en række handlemuligheder inden for den nuværende lovgivning. De mener, at lovgivningen mangler rammer, der sikrer, at børn og unge kan udøve deres rettigheder.

Det handler eksempelvis om, at det er en udfordring for de unge at søge aktindsigt i deres egen sag, at få en bisidder med til samtale eller selv at søge om anbringelse. Derudover savner Joannahuset øget mulighed inden for lovgivningen til, at der kan handles akut i situationer, hvor unge oplever kriser eller kriselignende situationer.

Joannahuset peger også på, at det ville være en fordel, hvis der er mulighed for, at unge kan være anonyme i op til 48 timer, når de efterspørger husly hos Joannahuset.

I Ankestyrelsens undersøgelse om ungekrisecentret Joannahuset kan du læse om handlemuligheder i den nuværende lovgivning, når unge henvender sig til Joannahuset. Undersøgelsen folder desuden unges oplevelse af Joannahuset ud samt kommunernes og Joannahusets oplevelse af samarbejdet om at hjælpe unge i akut krise eller kriselignende situationer.

Læs hele undersøgelsen