Præcisering af Ankestyrelsens praksis om samvær mellem anbragte børn og unge og deres netværk
Af souschef Camilla Elholm
Barnets netværk
Kommunen skal aktivt og løbende forholde sig til og vurdere, hvem der er en del af barnets eller den unges netværk. Netværket vil oftest være søskende, bedsteforældre, stedforældre, stedsøskende og anden nær familie. Derudover kan der være andre, som enten kan være eller spiller en væsentlig rolle for barnet eller den unge, såsom tidligere plejefamilie, venner, naboer, lærere m.v.
Kommunen skal altid tage stilling til samvær med netværk
Kommunen har altid pligt til at tage stilling til samvær med netværk. Det kan være, når der foreligger en ansøgning om samvær fra netværket, forældremyndighedsindehaveren eller barnet eller den unge. Kommunen skal imidlertid også uden ansøgning tage stilling til, om der skal være samvær med personer fra netværket. Dette følger af, at kommunen har en forpligtelse til at holde barnets forbindelse til netværket ved lige.
Når kommunen behandler sager om samvær med et barn eller en ung, der er anbragt uden for hjemmet, skal den i første omgang tage stilling til, om personen er en del af barnets eller den unges netværk. Hvis ikke personen er det, er der ikke nogen kontakt at bevare eller afbryde. Dette gælder uanset, om ønsket om samvær kommer fra barnet eller den unge, en forældremyndighedsindehaver eller den person, der ønsker samvær med barnet eller den unge.
Hvis kommunen vurderer, at der ér tale om en netværksperson, vil kommunen herefter skulle overveje, om det er bedst for barnet eller den unge at fastsætte samvær, og i givet fald hvor ofte og under hvilke former.
Hvornår skal der træffes en afgørelse om samværet?
I en række tilfælde vil der i praksis ikke være uenighed mellem de involverede personer og kommunen, og der kan derfor være konktakt/samvær – med kortere eller længere mellemrum – i en fælles forståelse mellem de involverede, uden at der træffes afgørelser herom. Der skal imidlertid træffes afgørelse om omfang og vilkår i de tilfælde, hvor samværet med netværket bliver begrænset i forhold til de ønsker, der er hos netværket, barnet eller den unge eller forældremyndighedsindehaver. I afgørelsen skal der lægges vægt på hensynet til barnets eller den unges bedste og formålet med anbringelsen.
Afgørelsen træffes over for barnet eller den unge over 12 år og forældremyndighedsindehaveren. Angår sagen samvær med den forælder, der ikke har del i forældremyndigheden, træffes afgørelsen også over for denne.
Er det kommunen eller børn og unge-udvalget, der afgør omfanget af samvær?
Ankestyrelsen har med principmeddelelse 5-21 præciseret, at kommunen altid skal træffe afgørelse om samvær med netværket eller sørge for, at sagen bliver forelagt børn og unge-udvalget, hvis der er uenighed om samværets omfang. Det betyder, at der altid skal være en afgørelse om omfanget og om udøvelsen af samværet i de tilfælde, hvor samværet bliver begrænset i forhold til netværkets eller barnets og/eller forældremyndighedsindehavernes ønsker.
Hvis samværet med netværket skal afbrydes eller begrænses til mindre end én gang hver fjerde uge, eller samværet skal være overvåget, er det børn og unge-udvalget, der skal afgøre sagen.
Kommunen er forpligtet til at træffe en afgørelse eller forelægge sagen for børn og unge-udvalget, når kommunen vurderer, at en ansøgning om samvær fra netværk ikke skal imødekommes. Det er i den forbindelse uden betydning, om forældremyndighedsindehaveren og barnet over 12 år (heller) ikke ønsker samvær.
Læs hele principmeddelelse 5-21
Spørgsmålet er også omtalt i svar til Folketinget SOU, Alm.del - 2021-22 - Spørgsmål 111: Spm., om et afslag på en bedsteforælders anmodning til kommunen om ekstra julesamvær med sit anbragte barnebarn skal begrundes, til social- og ældreministeren / Folketinget (ft.dk)