Ny undersøgelse: Anbringelser uden samtykke af børn og unge med funktionsnedsættelse

Ankestyrelsen har undersøgt forløbet op til anbringelser uden samtykke af børn og unge med funktionsnedsættelse. Undersøgelsen viser, at det kan være udfordrende at inddrage barnet eller den unge med funktionsnedsættelse i sager om anbringelse uden samtykke, og at forældrene kan opleve kommunens forsøg på tidlig forældreinddragelse som en trussel om anbringelse.

Af fuldmægtig Morten Lysbeck Hansen

Barnets funktionsnedsættelse giver udfordringer for inddragelsen

Undersøgelsen viser, at faktorer som manglende sprog, manglende kognitive evner og anderledes tankegang og reaktionsmønstre relateret til barnets eller den unges funktionsnedsættelse kan give udfordringer ved børnesamtaler og inddragelse af barnet eller den unge. Helt grundlæggende, så oplever kommunerne i undersøgelsen at der kan være tvivl om, hvor meget barnet/den unge forstår af situationen - og ikke mindst det videre forløb.

Når sagsbehandlerne afholder børnesamtaler for at inddrage barnet/den unge med funktionsnedsættelse, så er det med bevidstheden om risikoen for overbelastning af barnet/den unge ved at inddrage dem for meget og for tidligt. Flere kommuner oplever, at inddragelse af barnet eller den unge i sig selv kan give stærke reaktioner, der kan påvirke barnet negativt i en rum tid efter børnesamtalen.

Vigtigt med samarbejde mellem kommune og forældre

De interviewede kommuner vægter inddragelse, åbenhed og løbende orientering af forældrene om påtænkte tiltag højt. Der kan dog være situationer, hvor kommunen overvejer timing af orienteringen af forældrene nøje, og nogle forældre oplever, at kommunen ikke altid har tydeliggjort sin dagsorden for dem. 

En orientering af forældrene om, at kommunen er meget bekymret for barnet og overvejer anbringelse, kan af forældrene opleves som en trussel, hvilket kan påvirke samarbejdet. Forældrene oplever, at kommunen forsøger at presse dem til at acceptere støtteforanstaltninger, mens det fra kommunens perspektiv handler om rettidig omhu ved at inddrage forældrene tidligt i processen og være åbne og ærlige omkring sagens alvor. 

Kommunerne oplever, at forældresamarbejdet varierer meget i omfang og form afhængigt af, hvilken familie eller type forældre der er tale om, og hvilken hjælp familien får bevilliget i forløbet op til anbringelsen uden samtykke. Forældrene beskriver også meget forskellige oplevelser af samarbejdet med kommunen. 

Tre overordnede typer af forløb op til anbringelsen

Det er forskelligt, hvordan sager om en anbringelse uden samtykke af børn og unge med funktionsnedsættelser forløber inden anbringelsen. Gennemgangen af sagerne og interviews peger på tre overordnede typer af forløb op til en anbringelse uden samtykke af børn og unge med funktionsnedsættelse: 

  • Type 1: Anbringelse inden funktionsnedsættelsen konstateres, hvor anbringelsen og støtte inden anbringelsen bunder i sociale forhold. 
  • Type 2: Anbringelse efter funktionsnedsættelsen er konstateret, hvor anbringelsen og støtte inden anbringelsen primært bunder i sociale forhold. 
  • Type 3: Anbringelse efter funktionsnedsættelse er konstateret, hvor anbringelsen og støtte inden anbringelsen hænger tæt sammen med funktionsnedsættelsen og ikke sociale forhold.

Ifølge de kommuner Ankestyrelsen har talt med, er de fleste forløb op til anbringelser uden samtykke kendetegnet ved, at barnet og familien har modtaget flere typer af støtteforanstaltninger. Hvilke indsatser, kommunen tilbyder familien, afhænger blandt andet af graden af bekymring, forældrenes ressourcer og samarbejdet med forældrene og barnet.

Kommunerne oplyser, at de anvender alle relevante muligheder for støtteforanstaltninger, inden der bliver truffet afgørelse om anbringelse uden samtykke. Nogle forældre oplever dog, at deres kommune ikke i tilstrækkelig grad benyttede alle mulighederne for mindre indgribende foranstaltninger inden anbringelsen af deres barn.

Flere årsager til anbringelser uden samtykke

Af interviews og gennemgangen af sager fremgår det, at grundlaget for anbringelsen kan knytte sig til forældrenes manglende forældreevne, barnets eller den unges udfordringer, eller en kombination heraf. Barnets eller den unges udfordringer kan være misbrug, kriminalitet og uhensigtsmæssig adfærd, og vil ifølge de interviewede kommuner ofte være knyttet til deres funktionsnedsættelse.

Anbringelsen bliver uden samtykke på grund af uenighed om anbringelsesgrundlaget, uenighed om omstændighederne ved anbringelsen såsom sted og samvær, eller fordi forældrene på grund af signalværdien ikke ønsker at samtykke til en anbringelse. Endelig vurderer kommunen i nogle sager, at der ikke er tale om et informeret samtykke, fordi forældrene og/eller den unge ikke forstår, eller ikke er enige, i formålet med anbringelsen.

Baggrund og datagrundlag for undersøgelsen

Undersøgelsen er bestilt af Social- og Indenrigsministeriet og er den sidste af to undersøgelser om anbringelse uden samtykke. Denne undersøgelse har fokuseret på børn og unge med funktionsnedsættelse, mens den første undersøgelse handlede om alle børn og unge mellem 0-18 år. Undersøgelsen er baseret på:

  • Interviews med både kommunale ledere og medarbejdere i fire kommuner, der arbejder med sager om anbringelser uden samtykke af børn og unge med funktionsnedsættelse.
  • Interviews med otte forældre til børn og unge med funktionsnedsættelse, der er blevet anbragt uden for hjemmet uden samtykke. 
  • En gennemgang af 18 sager om børn og unge, der er blevet anbragt uden samtykke.

Læs mere

Du kan læse hele Ankestyrelsens undersøgelse af anbringelser uden samtykke af børn og unge med funktionsnedsættelse her: Rapport (2020): Anbringelser uden samtykke af børn og unge med funktionsnedsættelse

Du kan også dykke ned i de generelle udfordringer, der er ved anbringelser uden samtykke (alle børn), ved at læse Ankestyrelsens undersøgelse: ”Anbringelse uden samtykke – kommunernes praksis og perspektiver på stigningen” fra 2019: Rapport (2019): Anbringelse uden samtykke – kommunernes praksis og perspektiver på stigningen

Handlinger tilknyttet webside

Sidst opdateret 17/11 2020

Sidst opdateret 17/11 2020

Ring: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15

Adresse: Ankestyrelsen, 7998 Statsservice

Mail: ast@ast.dk

Sikker mail: sikkermail@ast.dk

Tilgængelighedserklæring