Ny mulighed for at barnet kan flytte til godkendte adoptanter allerede, når Ankestyrelsen har truffet afgørelse om bortadoption uden samtykke - De nye regler om midlertidig placering
Af fuldmægtig Ellen Kjærgaard
Formålet med de nye regler er at sikre en tryg opvækst for børn, der adopteres uden samtykke. Mens en sag om adoption uden samtykke behandles hos myndighederne, er barnet anbragt i en midlertidig plejefamilie. Her skal barnet opholde sig, til det kan komme til sin kommende adoptivfamilie.
Før de nye regler blev indført, var det i de fleste tilfælde ikke muligt at flytte barnet, før sagen om adoption uden samtykke var færdigbehandlet hos domstolene. Det betød, at barnet i gennemsnit var hos plejeforældrene i over et år, mens sagen blev behandlet i domstolssystemet.
Nu, hvor barnets flytning til de kommende adoptanter ikke skal afvente en endelig dom, betyder det altså, at barnet i gennemsnit kan starte tilknytningen til adoptivfamilien et år tidligere end før.
Hvornår kan barnet flytte til adoptanterne?
Et barn kan nu flytte til sin kommende adoptivfamilie allerede, når Ankestyrelsen har truffet afgørelse om, at barnet kan bortadopteres uden sine forældres samtykke. Dermed får barnet stabilitet og tryghed i opvæksten hurtigst muligt.
Det drejer sig om de børn, der bortadopteres, fordi deres forældre varigt er ude af stand til at varetage omsorgen for barnet. Adoptanterne overtager forældremyndigheden og forsørgelsespligten over barnet, men det reelle familieskifte sker først, når en eventuel domstolsbehandling er afsluttet.
I adoptionsloven omtales denne flytning af barnet som midlertidig placering.
Adoptionslovens regel om midlertidig placering
- 32 a. Når Ankestyrelsen har truffet afgørelse efter § 10 om, at et barn skal adopteres efter § 9, stk. 1-3, placeres barnet hos den ansøger med godkendelse som adoptant, der er udvalgt af Adoptionsnævnet til at adoptere barnet. Den midlertidige placering ophører, når Ankestyrelsen meddeler bevilling til adoption efter § 1, 2. pkt., eller retten afsiger dom om, at Ankestyrelsens afgørelse om adoption ophæves, og ankefristen herfor er udløbet.
Stk. 2. Under den midlertidige placering har ansøgeren forældremyndigheden over barnet efter § 7 a, stk. 5, i forældreansvarsloven og forsørgelsespligten over for barnet.
Stk. 3. Social- og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om midlertidig placering efter stk. 1.
Hvilken lov gælder, mens barnet er midlertidigt placeret - servicelov eller adoptionslov?
Mens barnet er midlertidigt placeret hos de kommende adoptanter, er barnet ikke anbragt af kommunen efter servicelovens regler. Det er adoptionslovens regler, der gælder, mens barnet er midlertidigt placeret. Det betyder også, at de biologiske forældres ønske om samvær ikke skal behandles efter servicelovens regler, men efter reglerne i forældreansvarsloven.
Forældreansvarslovens regel om samvær ved adoption eller midlertidig placering:
- 20 a. Er barnet adopteret, kan der efter anmodning fra barnets oprindelige slægtninge fastsættes samvær eller anden form for kontakt med disse, navnlig hvis barnet forud for adoptionen havde samvær eller anden form for kontakt med den, som anmoder om fastsættelse af samvær m.v.
Stk. 2. Stk. 1 gælder også ved midlertidig placering efter § 32 a i adoptionsloven.
Barnet kan placeres, imens sagen behandles ved domstolene
I en sag havde en advokat bedt om, at barnet ikke blev flyttet til adoptanterne, imens sagen blev behandlet i byretten. Byretten udtalte, at hensynet til, at barnet sikres en tryg opvækst, er tungtvejende og vejer tungere end arten og omfanget af den skade, som forældrene bliver påført ved, at den midlertidige placering gennemføres.
Retten lagde vægt på følgende momenter:
- At baggrunden for lovændringen er et tungtvejende hensyn til barnet.
- At barnets advokat var enig med Ankestyrelsen om, at barnet skulle bortadopteres, og at barnets placering hos de kommende adoptanter ikke skulle afvente domstolsprøvelsen af dette spørgsmål.
- At forældrene har mulighed for at søge om samvær efter forældreansvarsloven, mens barnet er hos de kommende adoptanter.
- At der på tidspunktet for rettens kendelse ikke var et rimeligt grundlag for forældrenes påstand om, at barnet ikke skulle bortadopteres uden samtykke.
Rettens udtalelse om opsættende virkning:
Der er ikke i adoptionsloven eller retsplejelovens kapitel 43 b hjemmel til at tillægge søgsmålet opsættende virkning.
Et søgsmål kan imidlertid efter retspraksis undtagelsesvis tillægges opsættende virkning, uanset at der ikke er direkte hjemmel hertil i lovgivningen. Dette følger af blandt andet Højesterets afgørelse gengivet i U 1994.823. Som anført af Højesteret må den konkrete afgørelse af, om et søgsmål bør tillægges opsættende virkning, bero på en afvejning af det offentliges interesse i, at gennemførelsen
af afgørelsen ikke udsættes, over for arten og omfanget af den skade, den pågældende kan blive påført, ligesom det må tillægges betydning, om der efter en foreløbig vurdering foreligger et rimeligt grundlag for forældrenes påstand om, at barnet ikke bortadopteres uden deres samtykke.
De kommende adoptanter skal sikres anonymitet
Da den midlertidige placering ikke er en anbringelse efter serviceloven, er den kommende adoptivfamilie ikke en plejefamilie. Det betyder, at den kommende adoptivfamilie har ret til, at deres anonymitet i forhold til de biologiske forældre opretholdes under den midlertidige placering.
Adoptanters ret til at være anonyme er et grundlæggende hensyn i fremmedadoption, hvor den oprindelige slægt ikke ved, hvem der adopterer deres barn. Det hensyn er også vigtigt, imens barnet er midlertidigt placeret hos de kommende adoptanter.
Er der konflikt med menneskerettighederne?
I en konkret sag har byretten afgjort, at den midlertidige placering af barnet under sagens behandling i retten er forenelig med forældrenes ret til familieliv efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 eller konventionens artikel 6 om ret til en retfærdig rettergang.
Dommeren lagde vægt på at sagen var tilstrækkeligt oplyst. og at sandsynlighed for, at forældrene ville kunne varetage omsorgen for deres barn var lille. Barnet skulle derfor højst sandsynligt tilbringe hele sin barndom hos en professionel plejefamilie med den usikkerhed, det indebærer. Dommeren fandt derfor, at en adoption var begrundet i tungtvejende hensyn til barnets bedste.
Her kan du læse mere om de nye regler
Hvornår kan barnet placeres?
Et barn kan placeres hos den kommende adoptivfamilie, når Ankestyrelsen har truffet afgørelse om, at barnet skal bortadopteres, fordi forældrene varigt er ude af stand til at varetage omsorgen for barnet, og Adoptionsnævnet har matchet barnet med de kommende adoptanter.
Hvem placeres barnet hos?
Barnet placeres hos godkendte adoptanter, der udvælges af Adoptionsnævnet til at adoptere netop dette barn. Nævnet udvælger de adoptanter, der skønnes bedst egnede til at modtage barnet. Adoptionsnævnet har på deres hjemmeside tilkendegivet, at de blandt andet lægger vægt på følgende forhold:
- At hel- og halvsøskende som udgangspunkt placeres i samme familie.
- At barnet placeres i en passende geografisk afstand fra de biologiske forældre og deres netværk, således at risikoen for, at anonymiteten brydes, minimeres.
- At de biologiske forældres ønsker om barnets kommende forældre og miljø så vidt muligt respekteres.
- At der i adoptivforældrenes baggrund er forhold, værdier og interesser, som stemmer overens med de biologiske forældres. Dette kan f.eks. have betydning, hvis børnene senere i livet vil søge tilbage til deres biologiske ophav, og for adoptivfamiliens mulighed for at støtte medfødte evner.
- At ansøgerne har indsigt og rummelighed i forhold til barnets eventuelle familiære dispositioner for sygdomme eller fysiske eller psykiske handicap.
Hvornår ophører den midlertidige placering?
Den midlertidige placering ophører, når Ankestyrelsen har udstedt en adoptionsbevilling, og barnet er blevet endeligt adopteret. Det sker som regel, når sagen er afsluttet ved domstolene. Hvis domstolene er uenige med Ankestyrelsens afgørelse om bortadoption og ophæver adoptionen, ophører den midlertidige placering af barnet også. Kommunen vil i dette tilfælde skulle træffe en ny afgørelse efter serviceloven. Udgangspunktet vil være, at den kommende adoptivfamilie vil blive barnets plejefamilie.
Hvor mange sager har Ankestyrelsen afgjort?
Fra den 1. juli 2019 til den 31. januar 2020 har Ankestyrelsen afgjort 10 sager om adoption uden samtykke efter regler, hvor barnet kan placeres hos kommende adoptanter. Ankestyrelsen har afvist indstillingen fra børn og unge-udvalget i én sag og hjemvist én sag til fornyet behandling.
Ankestyrelsen har truffet afgørelse om, at barnet skal bortadopteres i otte sager. I fem sager er børnene placeret midlertidigt hos kommende adoptanter, mens sagerne bliver behandlet i domstolssystemet. De øvrige tre børn var endnu ikke matchet med kommende adoptanter den 31. januar 2020.
Hvilken betydning har de nye regler for sagsbehandlingstiden?
Der er i én af de fem sager, hvor barnet er hos de kommende adoptanter, udstedt adoptionsbevilling. Østre Landsret afsagde dom i starten af februar 2020 og var enig i Ankestyrelsens afgørelse om bortadoption uden samtykke.
I den sag er der gået seks måneder fra Ankestyrelsens afgørelse til Ankestyrelsen udstedte adoptionsbevillingen. Barnet har boet hos de kommende adoptanter i tre måneder, inden barnet blev endeligt adopteret og bevillingen blev udstedt.
Er domstolene enige med Ankestyrelsen?
Siden oktober 2015, hvor betingelserne om adoption uden samtykke blev lempet, har alle domme, hvor behandlingen i domstolssystemet er afsluttet, opretholdt den administrative afgørelse om, at barnet skal adopteres uden samtykke.
Overblik over nationale fremmedadoptioner og den nationale venteliste:
I 2019 blev der gennemført 25 nationale adoptioner. Af dem blev 10 gennemført uden samtykke fra forældrene. Fra 2009 til 2016 blev der ikke gennemført adoptioner uden samtykke. Den røde kurve viser udviklingen i adoptioner uden samtykke fra 2016 til 2019 (fremmedadoptioner).
Den blå kurve viser antallet af ansøger om national adoption. Ansøgertallet er faldet fra 90 ved udgangen af 2016 til 34 ved udgangen af 2019.
