Gå til indhold

Højesteret tiltræder Ankestyrelsens praksis om adoption uden samtykke

Ankestyrelsen handler korrekt, når vi i sager om adoption uden samtykke frigiver et barn til adoption, og barnet efterfølgende flytter ind hos den kommende adoptivfamilie, selvom afgørelsen om frigivelse til adoption er indbragt for retten. I to domme tiltræder Højesteret Ankestyrelsens afgørelser om adoption uden samtykke og praksis om den efterfølgende midlertidige placering af barnet. I artiklen kan du læse om forløbet, fra barnet bliver frigivet til adoption uden samtykke, og indtil der kan gives en endelig adoptionsbevilling.

Af specialkonsulent Charlotte Alessi Carlsen

To domme fra Højesteret betyder, at Ankestyrelsen kan fortsætte sin praksis om adoption uden samtykke og den efterfølgende midlertidige placering af børn, der er frigivet til adoption.

Højesteret siger også, at hvis den oprindelige slægt søger om samvær eller anden kontakt med barnet, bør afgørelsen om samvær hænge tidsmæssigt sammen med beslutningen om frigivelsen til adoption.

Højesteret formulerer det sådan: ”… i almindelighed [må det] kræves, at afgørelsen af, om der efter adoptionen skal være samvær eller anden kontakt mellem de biologiske forældre og barnet, træffes i så nær tidsmæssig tilknytning til adoptionen som muligt.”

Kravet var ikke opfyldt i de to sager. Højesteret fandt imidlertid i begge sager, at hensynet til barnet indebar, at det ikke kunne føre til ophævelse af adoptionen, at der endnu ikke var truffet afgørelse om spørgsmålet om samvær.

Forud for, at Ankestyrelsen kan udstede den endelige bevilling til adoption, er der et forløb, som vi beskriver nedenfor, hvor både Familieretshuset og Familieretten kan være involveret.

Når et barn placeres midlertidigt

I sager om adoption uden samtykke, hvor barnet ikke skal adopteres af sin plejefamilie, kan barnet blive placeret hos sin kommende adoptivfamilie, når Ankestyrelsen har afgjort, at barnet kan frigives til adoption uden samtykke, og Adoptionsnævnet har matchet barnet med de kommende adoptanter. (Det følger af adoptionslovens § 9, stk. 3, og adoptionslovens § 32 a.)

Den midlertidige placering hos en kommende adoptivfamilie betyder, at samvær, der er fastsat efter serviceloven, mellem barnet og de biologiske forældre ophører.

Læs mere om midlertidig placering i vores artikel fra 2020  

Samvær mellem barn og biologisk slægt efter bortadoption

Familieretshuset og Familieretten behandler de sager om samvær, hvor barnets oprindelige slægt anmoder om at få fastsat samvær eller anden kontakt, efter at barnet er bortadopteret.  Hvis det er til barnets bedste, kan Familieretshuset og Familieretten fastsætte samvær eller anden form for kontakt mellem det bortadopterede barn og barnets oprindelige slægt. (Forældreansvarslovens § 20 a)

I de sager skal der fokuseres på at sikre barnets trivsel og beskytte barnet mod vold eller anden behandling, der udsætter barnet for skade eller fare. (Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen om samvær efter forældreansvarslovens § 20 a.)

Det er ”barnets bedste”, der er i fokus, når Familieretshuset eller Familieretten skal tage stilling til, om der skal fastsættes samvær eller anden form for kontakt med barnets oprindelige slægtninge. Derfor skal Familieretshuset og Familieretten lave en helhedsvurdering af barnets samlede situation både på kort og lang sigt.  ”Barnets bedste” vil også have betydning, når Familieretshuset og Familieretten skal fastsætte vilkår og hyppighed af eventuelt samvær eller anden kontakt.

Det centrale i vurderingen er, om samværet vil være til barnets bedste, og ikke om de oprindelige slægtninges bør have ret til samvær.

Det spiller også ind, at barnet er i en særlig situation efter en adoption, hvor der skal skabes tilknytning mellem barnet og adoptivfamilien, og hvor barnets behov for en stabil og sammenhængende dagligdag skal kunne opfyldes. Der indgår også bagvedliggende årsager til, at der er truffet afgørelse om adoption uden samtykke, herunder manglende forældreevne hos de oprindelige forældre.

Højesterets dom af 8. marts 2021:

Barnet blev frigivet til adoption ved Ankestyrelsens afgørelse af 7. august 2019 og blev midlertidigt placeret hos den kommende adoptivfamilie den 16. januar 2020. Ankestyrelsens afgørelse om frigivelse til adoption blev indbragt for domstolene. Ankestyrelsen udstedte adoptionsbevilling efter landsrettens dom den 1. juli 2020.

Højesteret tiltræder, at betingelserne for adoption uden samtykke er opfyldt, og at adoptionen er i overensstemmelse med Menneskeretskonventionens (EMRK) artikel 8 om retten til familieliv.

Højesteret anfører desuden, at reglerne om midlertidig placering ikke medfører nogen begrænsning af muligheden for ved en efterfølgende domstolsprøvelse at ophæve en afgørelse om adoption, hvis betingelserne for afgørelsen ikke er opfyldt. Højesteret finder derfor, at reglerne om midlertidig placering er i overensstemmelse med EMRK artikel 8.

Læs hele afgørelsen 

Højesterets dom af 23. august 2021:

Barnet blev placeret midlertidigt hos den kommende adoptivfamilie den 27. februar 2020. De biologiske forældre søgte i forlængelse heraf om fastsættelse af samvær med barnet. Ankestyrelsens afgørelse om frigivelse til adoption blev indbragt for domstolene. Ankestyrelsen udstedte adoptionsbevilling efter landsrettens dom den 16. november 2020.

Den 17. juni 2021 afsagde Retten i Odense dom vedrørende spørgsmålet om samvær efter forældreansvarslovens § 20 a. Det fremgår af sagen, at Familieretshuset indbragte sagen for retten den 4. januar 2021. Retten i Odense afslog at fastsætte samvær mellem barnet og de biologiske forældre.

Højesteret tiltræder, at betingelserne for adoption uden samtykke er opfyldt.

Højesteret tiltræder desuden, at bortadoptionen er forenelig med Menneskerettighedskonventionens (EMRK) artikel 8 om retten til familieliv. Højesteret anfører, at det følger af praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at spørgsmålet om kontakt mellem barnet og dets oprindelige slægt efter adoptionen kan indgå i vurderingen af, om en adoption er forenelig med EMRK artikel 8. Højesteret anfører i den forbindelse, at det i almindelighed må kræves, at det i så nær tidsmæssig tilknytning til adoptionen som muligt afgøres, om der skal være samvær eller anden kontakt mellem barnet og de biologiske forældre.

I den konkrete sag vurderer Højesteret, at kravet om, at afgørelsen om samvær eller anden kontakt efter adoptionen skal træffes i nær tidsmæssig tilknytning til adoptionen ikke er opfyldt. Der er forløbet 1 år og 4 måneder mellem afgørelsen om bortadoption og afgørelsen om samvær. Efter sagens omstændigheder finder Højesteret imidlertid, at hensynet til barnet indebærer, at dette ikke kan føre til en ophævelse af adoptionen.

Læs hele afgørelsen 

Sidst opdateret 28.02.2022

Ring: 33 41 12 00 man-tirs og tors-fre kl. 9-15. Onsdag lukket

Adresse: Ankestyrelsen, 7998 Statsservice

Mail: ast@ast.dk

Sikker mail: sikkermail@ast.dk

Tilgængelighedserklæring