Vestre Landsrets dom om børn og unge-udvalgets kompetence i overgrebssager

Vestre Landsret har den 7. september 2020 afsagt dom i en sag, hvor spørgsmålet var, om børn og unge-udvalget har kompetence til at træffe afgørelse om at afbryde samværet mellem et barn og forældrene, når kommunen alene har indstillet til udvalget, at samværet skulle være overvåget.

Af specialkonsulent Charlotte Tamm

Hvis der er viden eller formodning om, at en person, som et barn eller ung skal have samvær med, har begået et overgreb mod et barn eller en ung, skal børn og unge-udvalget for en bestemt periode træffe afgørelse om, at samværet skal afbrydes eller være overvåget, medmindre særlige forhold taler imod det. Det fremgår af servicelovens § 71, stk. 4.

I dommen anfører landsretten, at der hverken efter oplysningerne om formålet med bestemmelsen eller i forarbejderne til bestemmelsen er holdepunkter for at fastslå, at børn og unge-udvalget kan træffe en mere indgribende afgørelse for barnet og forældrene end den afgørelse, der er indstillet af kommunen.

Retssikkerhedsmæssige hensyn taler også for, at udvalget er bundet af kommunens indstilling, da barnet og forældrene skal have lejlighed til at udtale sig for børn og unge-udvalget, inden udvalget træffer afgørelse.

I dommen henvises til bekendtgørelse om forretningsorden for børn og unge-udvalget § 3, stk. 1. Det fremgår heraf, at en sag, der skal afgøres af børn og unge-udvalget, forelægges for udvalget med en indstilling om sagens afgørelse.

Ankestyrelsen vil på baggrund af Vestre Landsrets dom offentliggøre en ny principmeddelelse med vejledning om, hvordan forvaltningen skal udarbejde indstillinger i sager om afbrudt eller overvåget samvær efter servicelovens § 71, stk. 4.