Ny undersøgelse: For udsatte børn og unge er god inddragelse blandt andet at blive hørt og set

Ankestyrelsen har talt med 16 udsatte børn og unge om, hvordan de er blevet inddraget i deres sag, og hvad de mener, god inddragelse er. For disse børn og unge er god inddragelse kendetegnet ved at blive spurgt, hørt, set og orienteret.

Af fuldmægtig Rebekka Bille

I en ny undersøgelse ser vi på, hvordan 16 børn og unge oplever, at kommunen inddrager dem i behandlingen af deres sag. Vi ser også på, hvad disse børn og unge opfatter som god inddragelse.

På interviewtidspunktet modtog alle 16 børn og unge en indsats, fordi de havde et særligt behov for støtte. Nogen havde en kontaktperson eller en familiebehandler, andre var anbragt uden for hjemmet. De var mellem 11 og 17 år.

Undersøgelsen fokuserer på kommunernes inddragelse af børnene og de unge i forbindelse med valget af en indsats og opfølgningen på indsatsen. Undersøgelsen er bestilt af Social- og Indenrigsministeriet.

Forskelligt hvor meget de er blevet inddraget

Det er meget forskelligt, hvordan og hvor meget de interviewede børn og unge oplever at være blevet inddraget i beslutningen om den indsats, som kommunen har valgt at sætte i værk.

Nogen har selv bedt om hjælp og i enkelte tilfælde endda peget på en specifik indsats. Når de så har fået hjælp, oplever de overordnet, at deres ønske er blevet imødekommet, og at de derfor er blevet hørt og inddraget. Andre har mere eller mindre villigt accepteret en indsats, som sagsbehandleren eller deres forældre har foreslået. De havde ikke en klar holdning til, om der skulle iværksættes en indsats og i så fald af hvilken art. De oplever dog at være blevet spurgt. Det gælder fx Martin på 15 år, der har en kontaktperson:

Min sagsbehandler spurgte, om jeg syntes, at det ville være en god idé at få en kontaktperson. Og så sagde jeg: ”Ja ja, lad os bare prøve noget nyt”. (Martin, 15 år)

Endelig oplever nogen, at indsatsen er blevet iværksat uden, at de mindes at være blevet spurgt om deres holdning.

Begrænset inddragelse i udarbejdelse af handleplanen

Der skal være en handleplan, som beskriver det overordnede formål med indsatsen samt nogle mere konkrete delmål. Flere af de interviewede børn og unge kender godt formålet med indsatsen, og nogle kender til mere konkrete mål. Det er dog kun nogle få, der kender deres handleplan som et konkret dokument. Emma på 15 år har, som den eneste af de interviewede, et indgående kendskab til sin handleplan. Hun beskriver en høj grad af inddragelse i forbindelse med udarbejdelsen og den løbende opdatering af handleplanen:

Mig og min kontaktperson sidder en gang om måneden og kigger handleplanen igennem. Og så ser vi, hvor langt vi er nået med det, og hvad der kan forbedres ved den […] [Der ændres på den], når nogle af de ting, der står i handleplanen, er blevet rettet ind og er blevet vendt til at være hverdagsting. (Emma, 15 år)

Emmas oplevelser er et eksempel på, hvordan hun bliver inddraget i arbejdet med handleplanen og på den måde får indblik i målene med indsatsen og oplever medbestemmelse. De vidner desuden om, at Emmas kontaktperson er med til at sikre, at hun bliver inddraget.

I forhold til opfølgning er der flere af de interviewede børn og unge, der ikke kan huske, at de har talt med sagsbehandleren i forbindelse med opfølgning på indsatsen. Flere lægger vægt på, at inddragelse og orientering ved ændringer undervejs i forløbet er afgørende for, at de overordnet føler sig inddraget.

Hvad kendetegner god inddragelse?

Når vi ser på tværs af de 16 interview er god inddragelse for de interviewede børn og unge kendetegnet ved de følgende fire punkter:

  • At blive spurgt

Børnene og de unge føler sig inddraget, når sagsbehandleren spørger dem om deres holdning. Og især, når de oplever, at de har et valg – fx at de har mulighed for at takke nej til at have samtaler med en familiebehandler. 

  • At blive hørt

De føler sig inddraget, når deres ønsker imødekommes. At blive hørt handler også om, at de i et eller andet omfang oplever at være med til at bestemme. Det understreger vigtigheden af at få en god forklaring, når deres ønsker ikke kan imødekommes. 

  • At blive set

De føler sig inddraget, når sagsbehandleren viser en oprigtig interesse for dem og for, hvordan de har det. Det er desuden vigtigt for flere børn og unge, at beslutninger i deres sag bliver taget af nogen, som kender dem godt, og som de selv kender godt - og har tillid til. For nogle børn og unge er det vigtigere end selv at være med til at tage beslutningerne. 

  • At blive orienteret

De føler sig inddraget, når de bliver orienteret om ændringer, kommende møder med videre i god tid. Det er vigtigt for flere af de børn og unge, vi har talt med, at det fx ikke kommer bag på dem, at de skal flytte til et andet sted, eller at sagsbehandleren kommer på uventet besøg. 

Relationen og kontakten til sagsbehandleren er afgørende

Sagsbehandleren er i kraft af sin myndighedsrolle en nøgleperson til at sikre, at barnet eller den unge bliver inddraget. Interviewene vidner også om, at relationen og kontakten til sagsbehandleren er afgørende for, om børnene og de unge føler sig inddraget. Det gælder både i forbindelse med møder og anden løbende kontakt.  Følgende forhold er særligt betydningsfulde for, hvordan de interviewede børn og unge generelt oplever deres muligheder for inddragelse:

  • Sagsbehandlerens kendskab til barnets eller den unges historie og kontinuitet i deres relation.
  • Sagsbehandlerens evne til at sætte sig i barnets eller den unges sted og møde dem, hvor de er.
  • Sagsbehandlerens personlige engagement og graden af interesse.
  • Klar kommunikation og ærlighed. 

Andre fagpersoner er også vigtige

Interviewene vidner også om, at andre fagpersoner uden myndighedsansvar kan have en afgørende rolle i at sikre god inddragelse. Dels ved at bidrage til at barnet eller den unge oplever at blive inddraget, dels ved at understøtte, at sagsbehandleren inddrager barnets eller den unges synspunkter, som loven kræver.

Flere af de interviewede børn og unge fortæller fx, at de oplever, at deres kontaktperson eller familiebehandler kender dem bedre end sagsbehandleren. Derfor føler de sig trygge, når disse fagpersoner fx er med til møder og med til at tage beslutninger i sagen. Flere fortæller desuden, at deres kontaktperson eller familiebehandler bringer deres ønsker videre til sagsbehandleren og på den måde bidrager til, at ønskerne bliver hørt. På den måde understøtter fagpersonerne sagsbehandlerens inddragelse af og samarbejde med barnet eller den unge.

BARNET ELLER DEN UNGE SKAL INDDRAGES LØBENDE

Det står i servicelovens § 1, stk. 3, at hjælp efter denne lov skal tilrettelægges i samarbejde med borgeren – i dette tilfælde barnet eller den unge. Derudover står det i servicelovens § 46, stk. 3, blandt andet, at barnets eller den unges synspunkter altid skal inddrages med passende vægt i overensstemmelse med alder og modenhed. Det gælder både i forbindelse med

  • valg af indsatser
  • udarbejdelse og revidering af handleplanen
  • opfølgning på indsatsen. 

Kommunen skal desuden ifølge serviceloven

  • tale med barnet om den påtænkte indsats
  • før der træffes afgørelse, hvis barnet eller den unge er anbragt foretage mindst to årlige tilsynsbesøg på anbringelsesstedet, hvor sagsbehandleren taler med barnet eller den unge.

Læs undersøgelsen 

Handlinger tilknyttet webside

Sidst opdateret 02.03.2021

Sidst opdateret 02.03.2021

Ring: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15

Adresse: Ankestyrelsen, 7998 Statsservice

Mail: ast@ast.dk

Sikker mail: sikkermail@ast.dk

Tilgængelighedserklæring