Børnesagsbarometret 2020 – et indblik i kommunernes sagsbehandling på børneområdet med underretninger som tema
Af fuldmægtig Rebekka Bille
I Børnesagsbarometret ser vi på sager, hvor kommunerne har truffet afgørelse om foranstaltning efter servicelovens § 52, det vil sige støtte af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov.
Børnesagsbarometret sætter fokus på den juridiske kvalitet i kommunernes sagsbehandling inden for fire områder, der svarer til Social- og Indenrigsministeriets pejlemærker for god kvalitet i sagsbehandlingen:
- Faglig udredning
- Inddragelse
- Valg af relevant indsats
- Opfølgning.
Derudover er der hvert år fokus på et udvalgt tema. I år er temaet ”Underretninger”. Det vil sige en henvendelse til kommunen, hvor man udtrykker sin bekymring om, at et barn eller en ung måske har behov for særlig støtte.
Sidste år udkom rapporten med resultaterne fra Børnesagsbarometrets pilotundersøgelse. Pilotundersøgelsen var baseret på 228 sager fra 12 kommuner.
Dette års undersøgelse, Børnesagsbarometret 2020, er baseret på 735 sager fra 37 kommuner og har dermed et langt større datagrundlag end pilotundersøgelsen. Resultaterne fra Børnesagsbarometret 2020 har dog stor lighed med resultaterne fra pilotundersøgelsen.
Undersøgelsens samlede resultater er generaliserbare på tværs af alle sager inden for de udvalgte sagstyper i de deltagende kommuner. Resultaterne for hver enkelt kommune er til gengæld ikke generaliserbare på tværs af alle sager inden for de udvalgte sagstyper i den enkelte kommune.
Den børnefaglige undersøgelse
Børnesagsbarometret 2020 viser blandt andet, at kommunerne lever op til reglerne om at lave en børnefaglig undersøgelse i 71 procent af de sager, vi har gennemgået. Det betyder, at kommunerne i disse sager har lavet en børnefaglig undersøgelse eller opdatering, som handler om de aktuelle forhold, eller at der har været en lovlig grund til, at de ikke har gjort det.
I 29 procent af sagerne i Børnesagsbarometret 2020 har kommunerne dermed ikke levet op til reglerne om at lave en børnefaglig undersøgelse. Den børnefaglige undersøgelse er en del af den faglige udredning og har til formål at afdække barnets eller den unges og familiens forhold. Det skal danne grundlag for at vurdere, hvilken støtte der er behov for.
Børnesamtalen
Sagsbehandleren skal tale med barnet, inden kommunen træffer afgørelse om en indsats. Børnesamtalen skal sikre, at barnet ved, hvilken afgørelse kommunen har tænkt sig at træffe, og at barnet har mulighed for at udtale sig. I 55 procent af de sager, vi har gennemgået, har kommunerne overholdt reglerne om børnesamtalen. Her har kommunerne haft en samtale med barnet, inden de har truffet en afgørelse, hvor de har talt om den konkrete foranstaltning. Eller barnets modenhed eller sagens karakter har begrundet, at kommunen har været fravalgt samtalen.
Det betyder, at kommunerne i 45 procent af sagerne i Børnesagsbarometret 2020 ikke har overholdt kravet om børnesamtalen.
Handleplanen
I 79 procent af sagerne har kommunerne udarbejdet en handleplan for den aktuelle foranstaltning. I 98 procent af disse sager angiver handleplanen hvilken indsats, der er nødvendig for at opnå formålet; det er et krav efter loven.
I én procent af sagerne i Børnesagsbarometret 2020 har kommunerne haft en lovlig grund til ikke at lave en handleplan. Det betyder, at kommunerne i 20 procent af sagerne ikke har udarbejdet en handleplan for den aktuelle foranstaltning, selv om de burde.
Opfølgning
I 51 procent af de sager, hvor vi har set på opfølgning, har kommunerne opfyldt kravet om at følge op inden for de første tre måneder efter at have iværksat foranstaltningen. Her har kommunerne forholdt sig til, om der var behov for at ændre indsatsen og for at revidere handleplanen.
Det betyder, at kommunerne i 49 procent af sagerne i Børnesagsbarometret 2020 ikke lever op til kravene om at følge op inden for de første tre måneder.
Underretning
Når kommunen modtager en underretning om, at et barn eller en ung kan have behov for særlig støtte, skal den inden for 24 timer vurdere, om barnets sundhed eller udvikling er i fare, og om der er behov for at iværksætte akutte foranstaltninger for at hjælpe barnet.
I 93 procent af de underretninger, som Ankestyrelsen har set på, har kommunerne inden for 24 timer foretaget en vurdering af, om barnet havde behov for akut hjælp.
Kommunerne har reageret i 99 pct. af de tilfælde, hvor de ved 24-timers vurderingen har konstateret, at der var behov for at iværksætte akut hjælp til barnet.
Om Børnesagsbarometret
Børnesagsbarometret er bestilt af forligskredsen bag satspuljeaftalen for 2019-2022.
Undersøgelsen omfatter hvert år sager fra en tredjedel af landets kommuner. Det betyder, at alle kommuner indgår i undersøgelsen hvert tredje år.
Børnesagsbarometret 2020 er baseret på 735 sager fra 37 kommuner.
Der vil hvert år blive gennemgået ca. 750 sager fra ca. 33 kommuner.
Sagerne er alene vurderet ud fra de sagsakter, som kommunerne har sendt til Ankestyrelsen. Styrelsen har i resultaterne ikke taget højde for eventuelle handlinger fra kommunernes side, som ikke fremgår af de indsendte akter.
Kommunerne har haft vurderingerne af de sager, som de selv har bidraget med, i høring.
Du kan læse mere om Børnesagsbarometret på vores hjemmeside. Her kan du hente den fulde rapport, og du kan se, hvilke kommuner der vil indgå i undersøgelsen hvornår.
Hvordan vil Ankestyrelsens styrke kommunernes praksis på området?
Ankestyrelsen udbyder hvert år 20-25 Læringsteambesøg målrettet kommunerne. Her kan en kommune med udgangspunkt i konkrete, afgjorte, ikke ankede sager få sparring og undervisning af Ankestyrelsen. I år vil de kommuner, der indgår i Børnesagsbarometret, få tilbud om læringsteambesøg.
Derudover afholder Ankestyrelsen et webinar om Børnesagsbarometret i andet halvår af 2020. Nærmere information om tidspunkt og tilmelding vil blive annonceret på Ankestyrelsens hjemmeside samt i nyhedsbrevet om kurser og vejledning.
Endelig kan kommunerne som altid deltage i Ankestyrelsens øvrige kurser og læringsforløb samt Task Forcen på området udsatte børn og unge.