Ny undersøgelse: Hverdagen kan blive udfordret, når anbringelsesstedet ikke har adgang til barnets it-platforme
Af fuldmægtig Oskar Skaderis Kretzschmar
Når et barn er anbragt uden for hjemmet, er det altafgørende for barnets trivsel, at kommunen sørger for at etablere et godt samarbejde mellem anbringelsesstedet og barnets forældre fra starten af anbringelsen og at vedligeholde samarbejdet undervejs.
Det viser en ny undersøgelse fra Ankestyrelsen, om hvordan kommuner og anbringelsessteder håndterer beslutninger om børns hverdagsliv under en anbringelse. Undersøgelsen viser dog også, at der kan være visse digitale benspænd for et barns trivsel, når det er anbragt uden for hjemmet.
Ifølge flere kommuner og anbringelsessteder, som Ankestyrelsen har interviewet i forbindelse med undersøgelsen, kan det være en udfordring for anbringelsesstedet, at de ikke har adgang til barnets it-platforme, da det besværliggør hverdagen på anbringelsesstederne.
- Når et barn er anbragt uden for hjemmet, ligger de fleste hverdagsbeslutninger hos anbringelsesstedet.
- Det er alene forældremyndighedsindehaveren, der kan administrere barnets it-platforme, så som e-Boks og sundhed.dk.
- Der er mulighed for, at barnet kan få MitID, når det er fyldt 13 år. Det giver barnet adgang til se.
- Når barnet fylder 15 år, får det adgang til selv at logge på platforme som e-Boks og sundhed.dk.
It-platforme skaber praktiske udfordringer i hverdagen
Den praktiske hverdag kan blive udfordret, hvis forældre har besvær med at anvende MitID, hvilket gør det svært at logge på barnets e-Boks, sundhed.dk og andre it-platforme ved egen hjælp. Derudover oplever et opholdssted, at nogle forældre mangler overskud i deres hverdag, og derfor kan opgaven med at logge på e-Boks sommetider virke uoverskuelig.
Ifølge flere kommuner og en plejefamilie betyder det blandt andet, at anbringelsesstedet ikke modtager vigtig information formidlet på disse platforme, og dermed ikke kan handle på dem. Det kan fx være beskeder på Aula eller fra lægen.
Ifølge flere anbringelsessteder og kommuner skaber deres manglende adgang til barnets it-platforme praktiske udfordringer, når barnet for eksempel skal have et nyt pas eller en tid til lægen, da anbringelsesstederne skal bede forældrene om at løse den opgave. Derfor bliver det ofte en meget tidskrævende proces, hvilket en medarbejder fra et opholdssted sætter ord på:
”Det er tungt, for der er mange forældre, som synes, at det er svært (…). Så når vi kommer og siger, ’nu skal vi på en tur, og kan vi få et pas til drengen?’, så følger der et kæmpe pres med, fordi vi skal guide en forælder, som ikke forstår det, igennem processen.”
Nogle anbringelsessteder udtaler, at de kommer omkring udfordringen ved, at forældrene sender et screenshot til dem eller videresender meddelelser fra for eksempel e-Boks eller sundhed.dk. Ifølge en kommune er det dog ikke alle forældre, der er i stand til det, ligesom det kræver en god dialog mellem anbringelsesstedet og forældrene at få det til at lykkes.
Praktiske udfordringer med digitale platforme kan føre til problemer i samarbejdet
I visse situationer kan de praktiske udfordringer omkring adgang til barnets it-platforme skabe problemer i samarbejdet mellem forældrene og anbringelsesstedet – særligt når anbringelsesstedet inviterer barnet på ferie til udlandet, og barnet i den forbindelse skal have udstedt et pas.
Flere kommuner oplever, at forældrene i disse situationer bliver konfronteret med, at der er oplevelser, de ikke kan give deres barn, men som anbringelsesstedet kan give og får lov til at opleve med barnet, hvilket en rådgiver i en kommune sætter ord på:
”Hvis man skal kigge på det fra forældrenes perspektiv, så er der noget af deres forældrefølelse, der bliver taget fra dem. Det er ikke dem, der får oplevelsen på Mallorca med barnet (…). Så det er det her med, at vi kan godt samarbejde om tandlæge og alt det andet, fordi så kan de [forældrene] blive inddraget. Men jeg giver dem jo ikke en flybillet til Mallorca og siger, ’skidegod idé’.”
Flere kommuner fortæller, at forældrenes følelse af afmagt i forbindelse med ferier kan resultere i, at de ikke vil bestille et pas til barnet. Det kan være en stor frustration for anbringelsesstedet, da forældrene er de eneste, der, via MitID, kan sørge for, at barnet får et pas. Sådanne situationer kan forstyrre samarbejdet mellem dem og forældrene – også i anbringelsessager, hvor dialogen i forvejen var god.
På den anden side oplever to af de forældre, som har deltaget i undersøgelsen, at problemet omkring begivenheder såsom ferier, jul og fødselsdage først opstår, når de ligger oven i de samværsdage, forældrene har med deres barn. De oplever blandt andet, at det kan være svært at få erstatningssamvær. Derudover oplever en af forældrene, at barnet bliver sat i et dilemma, når det skal vælge mellem at have samvær med sine forældre og tage på ferie med sit anbringelsessted.
Anbringelsessteder og kommuner kalder på en løsning
Flere anbringelsessteder og kommuner kalder på en løsning i forhold til udfordringerne med at tilgå barnets It-platforme. Nogle foreslår, at anbringelsesstedet modtager en kopi af den digitale post til barnet, som bliver sendt til forældremyndighedsindehaveren. Andre foreslår, at anbringelsesstedet på den ene eller anden måde får adgang til de forskellige It-platforme på vegne af barnet.
Om undersøgelsen:
Undersøgelsen er baseret på data fra interview med:
- Rådgivere og familieplejekonsulenter i fem kommuner
- Ledere, pædagoger og plejeforældre fra fem anbringelsessteder; en døgninstitution, et opholdssted, en netværksplejefamilie og to plejefamilier
- Tre forældre til børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet
- Fire unge, der er anbragt uden for hjemmet
Undersøgelsen er bestilt at Social-, Bolig- og Ældreministeriet. Resultaterne skal supplere arbejdet med barnets lov og bidrage med viden til et dialogredskab, som Social- og Boligstyrelsen skal udvikle for at understøtte kommunernes dialog med forældre og anbringelsessteder.
Undersøgelsen belyser blandt andet også, hvordan kommunerne arbejder med at etablere et godt samarbejde mellem forældrene og anbringelsesstedet, ligesom den afdækker, hvad der henholdsvis kan forhindre og skabe et godt samarbejde og en god dialog under anbringelsen.