Sådan behandler Ankestyrelsen sager om bekymringer for børn og unge

Hvert år modtager kommunerne mange underretninger grundet bekymring for børn og unge. Måske er det mindre kendt, at Ankestyrelsen også modtager en del underretninger, hvor underretter er bekymret for, at kommunen ikke gør det nødvendige for barnet eller den unge og familien.

Af chefkonsulent Nini Christensen og fuldmægtig Mette Kruse

Ankestyrelsen har en særlig kompetence til at behandle og træffe afgørelser i sager om særlig støtte til børn og unge og derved gribe ind i kommunens sagsbehandling.

Vi behandler årligt ca. 1500 sager om underretninger om børn og unge. De fleste sager afslutter vi, fordi kommunerne er godt i gang med sagsbehandlingen. I 65-90 tilfælde træffer vi afgørelse om alt fra, at der ikke er behov for støtte til den mest indgribende afgørelse, nemlig anbringelse uden for hjemmet uden samtykke.

De underretninger, vi modtager, kan fx være fra fagpersoner, anonyme, barnets forældre eller andre bekymrede borgere. Vi modtager også underretninger fra sagsbehandlere i kommunerne, hvis der er bekymring for, at kommunen selv eller børn og unge-udvalget ikke har givet barnet eller den unge den tilstrækkelige støtte.

Vi behandler sagerne hurtigt og afgør inden for otte uger, om der er behov for, at vi benytter vores særlige egen drifts kompetence. Den korte frist stiller særlige krav til, at kommunerne også reagerer hurtigt, når vi henvender os og beder om en udtalelse.

Sagsgangen i Ankestyrelsen

Alle med en bekymring for, at kommunen ikke gør det nødvendige for et barn eller en ung, kan henvende sig til Ankestyrelsen. Vi kan dog handle uden, at vi har modtaget en henvendelse udefra, selvom det ikke er det mest almindelige. Vi kan nemlig undersøge en sag på baggrund af omtale i medier, på baggrund af en anden sag om en søskende, eller hvor vi på anden vis bliver bekymret for trivslen hos børn og unge.

Vi hører altid kommunen, inden vi beslutter, hvad der skal ske i anledning af bekymringen for det konkrete barn eller den unge.

Vi når ofte – efter høring af og dialog med kommunen - frem til, at kommunen gør det nødvendige for barnet, den unge og familien, og vi afslutter dermed sagen.

I et mindre antal sager vurderer vi, at kommunen ikke gør tilstrækkeligt for barnet, den unge og familien, heller ikke efter dialogen med os. Så beslutter vi, at sagen skal behandles på et børnemøde i Ankestyrelsen.

Vi har børnesagkyndig bistand, som vi bruger til at vurdere, om sagen skal lukkes eller behandles på et møde.

Hvad har vi brug for fra kommunen til vores sag?

Når vi modtager en underretning eller selv opretter en sag, går vi straks i gang med sagen. Vi orienterer forældremyndighedsindehavere og beder om samtykke til at indhente oplysninger fra kommunen. Vi skriver også direkte til de børn, der er fyldt 12 år, at vi har oprettet en sag om bekymring for dem. Vi bekræfter også over for underretter, at vi har modtaget underretningen. Hvis vi vurderer, at sagen haster, tager vi med det samme telefonisk kontakt til kommunen.

Vi indhenter oplysninger, uanset om vi får samtykke, da vi har pligt til at se på sagen. Vi afventer dog, om der kommer et samtykke i ca. fem dage, før vi sender underretningen til kommunen og beder om en udtalelse og relevante sagsoplysninger.

Kommunen bør behandle vores anmodning om en udtalelse om underretningen, som hvis en underretning var sendt direkte til kommunen. Kommunen skal hurtigt vurdere, om sagen haster og skal som udgangspunkt partshøre forældrene. Dette gælder uanset, om familien er kendt i kommunen, og om en sag er åben eller lukket.

Når kommunen svarer Ankestyrelsen, skal kommunen i udtalelsen særligt have øje for at beskrive:

Hvilke sagsbehandlingsskridt kommunen har foretaget
Hvilke sagsbehandlingsskridt den nye underretning giver anledning til.

Dialog og vurdering

Når vi modtager kommunens udtalelse, vurderer vi, om kommunen handler relevant. Vi ringer til sagsbehandleren i kommunen og stiller uddybende spørgsmål, hvis vi er i tvivl. Vores fokus er på barnets eller den unges aktuelle situation og de fremadrettede planer. Hvis vi vurderer, at kommunen ikke har truffet de nødvendige afgørelser eller foretaget de nødvendige sagsbehandlingsskridt, tager vi sagen op af egen drift og behandler sagen på et møde, hvor vi selv kan træffe de nødvendige afgørelser i sagen. Forældrene og børn over 12 år inviteres til mødet. På mødet træffes afgørelsen af to beskikkede medlemmer og to jurister fra Ankestyrelsen. Der deltager desuden en børnesagkyndig psykolog eller psykiater på mødet, der kan give råd og vejledning i sagen.

Kommunens opgaver, når Ankestyrelsen tager en underretningssag på møde

Inden mødet i Ankestyrelsen skal kommunen holde en børnesamtale med barnet eller den unge, så barnet eller den unge er orienteret om mødet i Ankestyrelsen og kan komme med sine ønsker og forslag til, hvilken støtte, der er behov for. Kommunen skal sende referat af børnesamtalen, indhente en aktuel status fra relevante fagpersoner og institutioner og vejlede parterne om retten til advokatbistand. Forældremyndighedsindehavere og børn, der er fyldt 12 år, har ret til at have en advokat med til mødet i Ankestyrelsen. Samboende forældre har som udgangspunkt samme advokat. Børn og unge må ikke have samme advokat som deres forældre, fordi der potentielt kan være en konflikt mellem forældrenes og barnets eller den unges interesser.

Kommunen deltager ikke i mødet i Ankestyrelsen. Når Ankestyrelsen har truffet en afgørelse, sender vi den inden for en uge til sagens parter og til kommunen. Det er kommunens opgave at effektuere afgørelsen.