Ny undersøgelse viser, at det er vanskeligt for kommunerne at vurdere, hvilke unge der skal tilbydes efterværn
Af specialkonsulent Anna Olejasz Lyneborg og fuldmægtig Maj Bjerre
Paradigmeskift, når den unge fylder 18 år
Når unge fylder 18 år, bliver de juridisk set voksne og derved myndige. Det har stor betydning for unge i udsatte positioner, der nu bliver stillet anderledes i forhold til den hjælp og støtte, de kan modtage fra kommunen. Flere kommuner fremhæver, at skiftet ved det 18. år stiller store krav til de unge. De unge får eksempelvis krav om at deltage i beskæftigelsesrettede aktiviteter, uddannelsestilbud og huslige pligter.
Det kan udfordre alle unge at håndtere det øgede ansvar, der følger med, når de fylder 18 år. Men for unge i udsatte positioner, der i udgangspunktet kan være dårligere stillet socialt og økonomisk, kan det være særligt vanskeligt. For netop de unge kan den støtte og hjælp, som kommunen kan tilbyde, være afgørende for de unges overgang til voksenlivet.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er baseret på interviews med rådgivere og ledere i syv udvalgte kommuner. Vi har interviewet rådgivere og ledere på både uddannelses-, beskæftigelses-, voksensocial- og familieområdet.
Derudover tager undersøgelsen udgangspunkt i desk research, som blandt andet har inkluderet interviews med repræsentanter fra den kommunale ungeindsats (KUI) i udvalgte kommuner. Interviewene har været med til at kvalificere udvælgelsen af de lovbestemmelser, undersøgelsen tager udgangspunkt i på beskæftigelsesområdet og i serviceloven, og som anvendes til at støtte unge i overgangen til voksenlivet.
Undersøgelsen indeholder også juridiske beskrivelser af de udvalgte bestemmelsers formål og målgruppe.
Undersøgelsen er udarbejdet af Ankestyrelsen på bestilling fra Social- og Ældreministeriet og indgår i et større analysearbejde som led i nytænkningen af efterværnsområdet, der er beskrevet i aftaleteksten ”Børnene Først”.
Unge bliver vurderet ud fra både objektive og skønsprægede kriterier
I 2020 var der cirka 8.700 unge, der fik støtte efter efterværnsbestemmelsen. Kommunen kan tilbyde efterværn til unge, der enten har været anbragt eller haft en fast kontaktperson, umiddelbart op til de fylder 18 år.
Støtte til unge i efterværn kan fx være opretholdt døgnophold hos en plejefamilie, fast kontaktperson, udslusning fra det hidtidige anbringelsessted eller anden støtte, hvor formålet er at bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse for den unge. Der er dog forskel på hvilken type af efterværn, den unge kan tilbydes, alt afhængig af, om den unge har været anbragt eller blot har haft en kontaktperson op til det 18. år.
For at være i målgruppen for efterværn skal der være udsigt til, at resultatet af efterværnsindsatsen bidrager til en positiv udvikling hos den unge. Kommunen skal foretage denne vurdering op til, at den unge fylder 18 år, og netop den prognose kan være vanskelig.
Udover, at kommuner beskriver det som vanskeligt at vurdere den unges udvikling ud i fremtiden, er det ifølge flere kommuner uklart på hvilket grundlag, de skal vurdere den unges forventede fremadrettede udvikling. Det er et krav, der kan tolkes på mange måder, og som beror på en skønsmæssig vurdering:
”Det med udviklingspotentiale er jo også et meget, meget fluffy ord. Det kommer meget an på, hvordan vi tolker det.” (Leder, Lolland Kommune).
Ankestyrelsen giver i principmeddelelse 95-13 pejlemærker for, hvad en kommune skal være opmærksom på, når den skal vurdere den unges udvikling.
Vanskeligt at vurdere, om efterværnet skal fortsætte eller ej
I efterværnsbestemmelsen står der også, at indsatsen blandt andet skal ophøre, når den ikke længere opfylder sit formål. Det vil sige, at efterværnet skal ophøre, hvis den unge ikke længere i tilstrækkelig grad profiterer af indsatsen. Ifølge flere kommuner er den vurdering også meget vanskelig at foretage i praksis. Det skyldes, at udviklingen for unge i udsatte positioner sjældent følger en lineær opadgående kurve, men derimod kan være præget af negative udfald og stilstand:
”Vi oplever, at udviklingsvejen ikke er en lige vej. Udviklingen går op og ned. Skal vi så gå ind og sige: ’Nu præsterer du ikke på uddannelse eller arbejde, så du er ikke i målgruppen længere?’. Det er et meget unødvendigt pres, der faktisk også ligger her på os som fagpersoner.” (Rådgiver, Guldborgsund Kommune)
Ifølge kommunerne betyder netop den uklarhed, at der er stor variation i, hvordan de hver især fortolker bestemmelsen, og derved hvilke unge der får eller ikke får efterværn, og hvornår efterværn afsluttes.
Ankestyrelsen opfordrer i sin rådgivning af kommunerne til, at de foretager en helhedsvurdering af den unges forhold, så kommunen ser på den unges forhold over en bredere periode end blot et "her og nu"-billede.
Mulighed for tildeling eller genetablering af efterværn er afgørende
En kommune kan tildele eller genetablere efterværnet, hvis den unge først har takket nej til en efterværnsindsats og siden ønsket den, eller hvis den unges situation eller trivsel har ændret sig. Ifølge flere kommuner er det afgørende, at der i efterværnsbestemmelsen er taget højde for, at den unge har mulighed for at søge om tildeling eller genetablering, da det kan være med til at sikre, at de unge ikke bliver tabt:
”Muligheden er der for at genetablere, hvis de siger nej(..) en del [unge] har levet i omsorgssvigt, og har manglende tillid til voksne. Det der med, at man kan samle dem op igen, det synes jeg er med til at gøre, at der ikke er et hul.” (Leder, Frederikshavn Kommune)
Støttemuligheder til unge, der ikke er i målgruppen for efterværn
Ud over at belyse kommuners erfaringer med efterværnsbestemmelsen, berører undersøgelsen også deres erfaringer med udvalgte bestemmelser i serviceloven, som kan gives til udsatte unge i overgangen til voksenlivet, der ikke er i målgruppen for efterværn.