Ankestyrelsen præciserer praksis om kravet om samliv ved stedbarnsadoption
Af Bettina Jølstad
Generelt om stedbarnsadoption
Stedbarnsadoption er en adoption, hvor ansøgeren adopterer sin ægtefælles, registrerede partners eller samlevers barn. Ved stedbarnsadoption adopterer man således et barn, man allerede kender, og allerede har en relation til.
Adoptionsloven:
- 2. Adoption må kun bevilges, når den efter foretagen undersøgelse kan antages at være bedst for den, som ønskes adopteret, og denne enten ønskes opfostret hos adoptanten eller har været opfostret hos denne, eller der foreligger anden særlig grund til adoptionen.
Efter praksis skal følgende betingelser være opfyldt for at man kan stedbarnsadopter :
- Man skal som familie have stabilitet, så ansøgeren skal som udgangspunkt have boet sammen med sin ægtefælle, registrerede partner eller samlever og barnet i mindst to et halvt år på ansøgningstidspunktet.
- Ansøgeren skal være med til at opfostre barnet. Ansøgeren skal derfor enten have boet sammen med barnet i tre år eller ville kunne bo sammen med det i tre år, inden barnet fylder 18 år.
- Ansøgeren og barnets forælder skal være gift, være registrerede partnere eller samlevende i et stabilt forhold af ægteskabslignende karakter.
- Ansøgeren skal som udgangspunkt være fyldt 25 år.
- Der skal normalt være en aldersforskel på mindst 14 år mellem ansøgeren og barnet.
Ved adoption indtræder samme retsforhold mellem adoptant og adoptivbarn som mellem forældre og biologisk barn. Samtidig bortfalder retsforholdet mellem adoptivbarnet og den ene forælders slægt. Ved adoption har barnet således ikke længere juridisk tilknytning til den ”afgivende” biologiske forælder.
Samlivskravet
Det er efter praksis udgangspunktet, at en stedbarnsadoption forudsætter, at barnet og ansøger allerede inden adoptionen har boet sammen i to et halvt år.
Vejledning om adoption pkt. 4.2.1. om samlivskravet:
Ved vurderingen af, om adoptionen kan antages at være bedst for barnet, lægges der vægt på, om familien har opnået den fornødne stabilitet, før adoptionsbevillingen udstedes, således at ønsket om adoption er en velovervejet beslutning baseret på erfaring fra flere års samliv som familie.
Der stilles derfor efter praksis som udgangspunkt krav om, at ansøgeren på ansøgningstidspunktet har levet sammen med ægtefællen eller samleveren og barnet i mindst 2½ år. Oplysninger om bopælsforhold kan indhentes fra CPR......
Samlivskravet har til formål at sikre, at familien har opnået den fornødne stabilitet, før en adoption kan blive gennemført. Et ønske om adoption skal således være en velovervejet beslutning baseret på erfaring fra flere års samliv som familie.
Særlige omstændigheder kan betyde, at man kan fravige kravet til samlivets længde. Dette sker altid efter en konkret og individuel vurdering.
Fravigelse af samlivskravet
Ankestyrelsen behandler jævnligt sager, hvor vi tager stilling til, om samlivskravet er opfyldt eller ej. Flere gange har vi vurderet, at en adoption ville være til gavn for barnet, selv om to et halvt år samliv ikke er opfyldt.
Vejledning om adoption pkt. 4.2.1. om samlivskravet:
…………Hvis der foreligger særlige omstændigheder, kan kravet til samlivets længde fraviges efter en konkret vurdering. En fravigelse af kravet vil dog normalt kræve, at der af den ene eller anden grund foreligger en sådan situation, at adoptionen ikke kan vente, til samlivskravet er opfyldt, f.eks. fordi barnets forælder er ramt af livstruende sygdom. Dette gælder både i forhold til ægtefællerne og de samlevende og mellem ansøgeren og barnet.
Kravet til længden af samlivet mellem ansøgeren og barnet kan desuden fraviges efter en konkret vurdering ved stedbarnsadoption af helt små børn i situationer, hvor et kvindeligt par sammen har planlagt at få et barn ved assisteret reproduktion. En fravigelse af kravet vil normalt kræve, at der mellem ansøgeren og barnets mor eksisterer et stabilt familieliv. Det har betydning i disse sager, at en evt. faderskabssag skal være afsluttet uden, at der er fastslået et faderskab
Ankestyrelsen har tidligere præciseret, i hvilke tilfælde vi kan fravige kravet om samliv. Vi har således fraveget kravet til længden af samlivet mellem ansøgeren og barnet efter en konkret vurdering også i tilfælde med helt små børn, når barnet er planlagt ved assisteret reproduktion. Denne praksis omfattede i udgangspunktet kvindelige par.
Med principmeddelelse 79-17 blev praksis udvidet, så den omfatter alle par. I principmeddelelsen lægger Ankestyrelsen stadig vægt på, at der mellem ansøgeren og partneren eksisterer et stabilt familieliv, inden barnet bliver født. Ved vurderingen af, om der er tale om et stabilt familieliv, indgår længden af ansøgerens og partnerens forhold og samliv, om barnet er planlagt, og at de allerede har fællesbørn. Principmeddelelse 79-17 er nu ophævet og indarbejdet i principmeddelelse 6-21.
Betydning af den nye principmeddelelse, 6-21
I sagen, som har dannet grundlag for den nye principmeddelelse 6-21, er der tale om et par, hvor ansøgeren vil adoptere et barn på et år. Ansøgeren er gift med biologisk far, de har haft fælles adresse i 16 år, og de har ingen fællesbørn. Parret har anvendt en surrogatmor, som er en veninde, de har kendt længe. Ankestyrelsen vurderer, at parret har et tilstrækkeligt stabilt familieliv, og fraviger dermed udgangspunktet om samliv med barnet i to et halvt år, da ansøgeren alene har boet sammen med barnet i ca. et år på ansøgningstidspunktet.
Ved denne nye principmeddelelse giver vi et samlet billede af, hvilke særlige omstændigheder der kan begrunde en fravigelse af udgangspunktet om to et halvt års samliv. Vi præciserer således, at det er muligt at fravige kravet om samliv i to et halvt år – også når parret ikke har fællesbørn.