Artikel: Samarbejdet mellem kommuner og forældre til børn og unge med handicap
Af fuldmægtig Lotte Karlsgaard Thost og specialkonsulent Mia Larsen
Et velfungerende samarbejde er vigtigt for børnene, deres forældre og kommunerne. En række interesseorganisationer har de senere år sat fokus på, at forældrene ikke altid oplever samarbejdet som konstruktivt og velfungerende. Ankestyrelsen har i en ny undersøgelse spurgt kommuner og forældre om, hvad der kan skabe et godt samarbejde.
Handicap betyder i denne undersøgelse væsentlig og varig fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse. I sager om børn og unge med handicap er samarbejdet med og inddragelsen af forældrene helt centralt. Der er i serviceloven, retssikkerhedsloven og forvaltningsloven krav om, at forældrene skal have mulighed for at medvirke i behandlingen af deres barns sag.
Den første kontakt er vigtig
Kommunen er hovedindgangen til de offentlige hjælpe- og støttetilbud til børn med handicap og deres forældre. Undersøgelsen viser, at de fleste kommuner har en fast praksis for, hvor forældre til børn med handicap skal henvende sig og en hjemmeside med information.
Af serviceloven fremgår det, at kommunerne skal tilbyde familievejledning til familier med børn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Undersøgelsen viser, at de fleste kommuner tilbyder denne vejledning med information om ydelser og sagsbehandlingen.
Nogle kommuner og forældre beskriver, at denne vejledning bidrager positivt til det fortsatte samarbejde ved at informere forældrene om muligheder for hjælp og samtidigt afstemme deres forventninger til kommunen. En sagsbehandler siger for eksempel:
”Ved vores første møde med borgerne er de mindre frustrerede, fordi de har mødt familievejlederen i forvejen […] Jeg tænker, at det mange gange er godt, at forældrene starter ved familievejlederen og får ren vejledning. Det gør, at de bliver mere realistiske.” (Sagsbehandler)
Hvad lægger forældre og kommuner vægt på i det fortsatte samarbejde?
I samarbejdet er forældrenes primære samarbejdsrelation med kommunen ofte knyttet til den sagsbehandler, som behandler bevillingen af den mest omfattende støtte. I interviews med kommuner og forældre fremhæves følgende faktorer, som centrale for et godt samarbejde:
- Anerkendelse og empati,
- Kendskab til området, sagen og hinanden,
- Orientering og forventningsafstemning,
- Tværfaglig koordinering.
Anerkendelse og empati handler om, at forældrene føler sig set, hørt og anerkendt i deres situation.
Sagsbehandlerens kendskab til området og den specifikke sag handler også om det gensidige kendskab mellem forælder og sagsbehandler. En forælder siger det sådan:
”Når hun gav afslag på noget, stolede vi på afgørelsen, fordi vi vidste, at hun ville os det bedste. Vi vidste, at hun havde undersøgt sagen ordentlig inden afgørelse. […] Relationen, empatien og den faglige dygtighed er altafgørende.” (Forælder)
Orientering og forventningsafstemning ses blandt andet ved tydelig og fortløbende information om tilbud, sagsgang, afgørelser og ændringer i barnets sag. En sagsbehandler oplever, at informationen gør forældrene tryggere:
"Hvis man 'step by step' fortæller dem om sagsgangen, bliver de meget trygge. Så er de inddraget fra starten af, også selvom de ikke skal gøre noget særligt selv. Det gør dem trygge bare at blive informeret.” (Sagsbehandler)
Samarbejdet mellem forældre og de involverede aktører bliver mere overskueligt, når indsatsen mellem de forskellige parter koordineres. En leder har følgende oplevelse:
”Det handler om, hvem forældrene kender bedst. […] Det, vi lykkes med, det er, at det er de personer, som har det bedste kendskab og relation til forældrene og barnet, som starter og er tovholder.” (Leder)
Tiltag kan understøtte et godt samarbejde
Flere kommuner har gode erfaringer med særlige tiltag, der kan understøtte et godt samarbejde mellem kommunen og forældre til børn med handicap. Vi har interviewet kommuner og forældre om fem udvalgte tiltag. Alle fem tiltag beskriver vi i rapporten. Her nævner vi to tiltag fra Odense og Kerteminde Kommune.
I Odense Kommune har de etableret et formelt samarbejdsforum med forældrerepræsentanter og repræsentanter fra kommunen for at imødekomme kritik blandt forældre til børn med handicap, der har en sag i kommunen. Kommunen og forældrerepræsentanter beskriver, at forummet øger muligheden for sparring og gennemsigtighed i kommunens arbejde på børnehandicapområdet.
I Kerteminde Kommune arbejder de med en fast model for opfølgning, som kaldes ”vækstmodellen”. Arbejdet med vækstmodellen betyder, at der er en fast dagsorden for opfølgningsmøderne, hvor alle parter bliver hørt, og hvor alle er med til at sætte konkrete og realistiske mål for indsatsen. Kommunen oplever, at modellen er med til at øge det konstruktive samarbejde med forældre og samarbejdspartnere og fastholde det løsningsorienterede fokus i indsatsen.
Social og Indenrigsministeriet har bedt Ankestyrelsen om at lave undersøgelsen, der beskriver samarbejdet mellem kommuner og forældre til børn og unge med handicap.