Artikel: Perioden for overvåget samvær kan løbe længere, end anbringelsen er fastsat til
Af specialkonsulent Martin Olsgaard
Denne artikel er en del af nyhedsbrevet Nyt fra Ankestyrelsen nr. 3, 2016.
Når et barn eller en ung bliver anbragt uden samtykke uden for hjemmet, skal kommunen altid sætte en dato, hvor anbringelsen skal behandles igen. Inden denne dato skal børn og unge-udvalget senest vurdere, om barnet fortsat skal være anbragt, eller om det eventuelt skal tilbage til hjemmet. Den dato kaldes genbehandlingsfristen og fremgår af servicelovens § 62.
Det er også muligt for børn og unge-udvalget at bestemme, at et anbragt barn eller ung ikke skal have samvær med sine forældre eller netværk. Det kaldes afbrudt samvær. Udvalget kan også bestemme, at en repræsentant for kommunen skal være til stede under samværet – altså overvåget samvær.
Praksis har været hidtil været, at perioden med overvåget samvær kan gå udover datoen for genbehandlingsfristen. Og nu har landsretten slået fast, at der ikke er noget i servicelovens regler, der hindrer den praksis.
En konkret sag
Ankestyrelsen har i en konkret sag ændret børn og unge-udvalgets afgørelse om perioden for det overvågede samvær mellem barnet og forældrene. Børn og unge-udvalget havde fastsat perioden til seks måneder. Ankestyrelsen ændrede den til et år.
Der var mindre end et år til genbehandlingsfristens udløb. Dermed fastsatte Ankestyrelsen perioden for det overvågede samvær for en længere periode, end anbringelsen var fastsat til.
Ankestyrelsens afgørelse blev stadfæstet af Retten i Nykøbing Falster, og moderens advokat ønskede at indbringe sagen for landsretten. Advokaten bemærkede, at der ikke i serviceloven, dens forarbejder, i retspraksis eller i øvrigt var taget stilling til, om det var muligt at fastsætteovervåget samvær for en længere periode end selve anbringelsen.
Landsrettens dom
Landretten fandt, at servicelovens regler ikke er til hinder for, at der fastsættes en periode i forbindelse med overvåget samvær, som først udløber efter genbehandlingsfristen.
Landsrettens dom betyder, at det er muligt for både børn og unge-udvalget og for Ankestyrelsen at fastsætte perioden for et overvåget samvær for en længere periode, end fristen for anbringelsen er fastsat til.
Ankestyrelsen vurderer, at det også gælder afgørelser om afbrudt samvær, da begge foranstaltninger er hjemlet i servicelovens § 71, stk. 3 og 4.
Barnets behov
Afgørelser om afbrudt eller overvåget samvær skal tages/ske med udgangspunkt i barnets behov. Det blev fastsat i forbindelse med ”Barnets reform”. Udgangspunktet blev her ændret fra, at forældrene havde ret til samvær med barnet eller den unge, til at det nu er barnet, der har ret til samvær med forældrene.
Afgørelser om afbrudt eller overvåget samvær er meget indgribende foranstaltninger, og det er derfor, at afgørelserne altid skal fastsættes for en nærmere fastsat periode.