Børnesagsbarometret – et indblik i kommunernes sagsbehandling på børneområdet
Af fuldmægtig Laura Steenbuch Krabbe
Børnesagsbarometret ser på sager, hvor kommunerne har truffet afgørelse om foranstaltning efter servicelovens § 52, det vil sige støtte af hensyn til et barns eller en ung persons særlige behov. Barometret sætter fokus på kommunernes sagsbehandling inden for områderne:
- Faglig udredning
- Inddragelse
- Valg af relevant indsats
- Opfølgning.
Derudover vil der hvert år være fokus på et udvalgt tema. Det første år er temaet underretninger. Det vil sige en henvendelse til kommunen, hvor man udtrykker sin bekymring om, at et barn eller en ung måske har behov for særlig støtte.
Den børnefaglige undersøgelse
Rapporten viser blandt andet, at kommunerne lever op til reglerne om at lave en børnefaglig undersøgelse i 69 procent af de sager, vi har gennemgået. Det betyder, at kommunerne i disse sager har lavet en børnefaglig undersøgelse eller opdatering, som handler om de aktuelle forhold, eller at der har været en lovlig grund til, at de ikke har gjort det.
I knap en tredjedel af sagerne har kommunerne dermed ikke levet op til reglerne om at lave en børnefaglig undersøgelse. Den børnefaglige undersøgelse er en del af den faglige udredning og har til formål at vise, hvad det præcist er, barnet og eventuelt familien har behov for støtte til.
Børnesamtalen
Kommunen skal tale med barnet, inden den træffer sin afgørelse. Børnesamtalen skal sikre, at barnet ved, hvilken afgørelse kommunen har tænkt sig at træffe, og at barnet har mulighed for at udtale sig. I 56 procent af de sager, vi har gennemgået, har kommunerne overholdt reglerne om børnesamtalen. Her har kommunerne haft en samtale med barnet, inden de har truffet en afgørelse, hvor de har talt om den konkrete foranstaltning. Eller barnets modenhed eller sagens karakter har begrundet, at samtalen har været fravalgt. Det betyder, at kommunerne i 44 procent af sagerne ikke har overholdt kravet om børnesamtalen.
Handleplanen
I 75 procent af sagerne har kommunerne udarbejdet en handleplan for den aktuelle foranstaltning, som angiver, hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet.
I to procent af sagerne har kommunerne haft en lovlig grund til ikke at lave en handleplan. Det betyder, at kommunerne i 23 procent af sagerne ikke lever op til kravet om handleplanen. I de fleste af disse sager ser det ud til, at de mangler at lave handleplanen, imens det i enkelte sager drejer sig om, at handleplanen ikke viser den nødvendige indsats.
Opfølgning
I 44 procent af de sager, hvor vi har set på opfølgning, har kommunerne opfyldt kravet om at følge op inden for de første tre måneder efter at foranstaltningen er iværksat. Her har kommunerne forholdt sig til, om der var behov for at ændre indsatsen og for at revurdere handleplanen. Det betyder, at kommunerne i 56 procent af sagerne ikke lever op til kravene om at følge op inden for de første tre måneder.
Underretning
Når kommunen modtager en underretning om, at et barn eller en ung kan have behov for særlig støtte, skal den inden for 24 timer foretage en vurdering af, om barnets sundhed eller udvikling er i fare, og om der er behov for at iværksætte akutte foranstaltninger for at hjælpe barnet. I 87 procent af de underretninger, som vi har set på, har kommunerne inden for 24 timer foretaget en vurdering af, om barnet havde behov for akut hjælp. I 13 procent af underretningerne har de ikke overholdt kravet.
Kommunerne har derimod reageret i 100 pct. af de tilfælde, hvor de ved 24-timers vurderingen har konstateret, at der var behov for at iværksætte akut hjælp til barnet.
Om Børnesagsbarometret
Børnesagsbarometret er bestilt af forligskredsen bag Satspuljen for 2018. Det fremgår af bestillingen, at undersøgelsen vil hvert år indeholde sager fra en tredjedel af landets kommuner. Det betyder, at alle kommuner vil indgå i undersøgelsen hvert tredje år med ca. 750 sager pr. år. Den første undersøgelse har karakter af at være en pilotundersøgelse og indeholder derfor sager fra et mindre antal kommuner.
12 kommuner har indgået i undersøgelsen, og de har samlet set bidraget med 228 sager. I forhold til at vurdere praksis for opfølgning indgår der dog et mindre antal sager, da vi alene ser på opfølgning i en sjettedel af sagerne.
Sagerne er alene vurderet ud fra de sagsakter, som kommunerne har sendt til Ankestyrelsen. Vi har i resultaterne ikke taget højde for eventuelle handlinger fra kommunernes side, som ikke fremgår af de indsendte akter.
Kommunerne har haft resultaterne af de sager, som de selv har bidraget med, i høring. De kommunefordelte resultater fremgår af bilag.
Via linket i toppen af artiklen kan du læse mere om Børnesagsbarometret. Her kan du hente den fulde rapport, og du kan se, hvilke kommuner der vil indgå i undersøgelsen hvornår.
Hvordan vil Ankestyrelsens styrke kommunernes praksis på området?
Som opfølgning på undersøgelsen har vi planlagt fem besøg i løbet af november-december måned 2019 i ledernetværket for børne- og familiechefer, som KL understøtter. Her vil vi være i dialog med kommunerne om undersøgelsen og dens resultater.
I 2020 er der desuden mulighed for, at kommunerne kan få besøg af Ankestyrelsens Læringsteam med henblik på at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen. Vores Læringsteam udbyder i 2020 20-25 forløb, hvor kommunerne med udgangspunkt i konkrete, afgjorte, ikke ankede sager kan få sparring og undervisning.
Derudover vil kommunerne kunne deltage i Ankestyrelsens øvrige kurser, læringsforløb og Task Force på området for udsatte børn og unge.