Anbringelser fra fødegangen er en indgribende foranstaltning
Af fuldmægtig Gitte A. Reinicke
Lovgrundlaget
Det fremgår af serviceloven, at formanden eller i dennes fravær næstformanden for børn og unge-udvalget kan træffe en foreløbig afgørelse om at anbringe et barn eller en ung uden for hjemmet uden samtykke.
Det er en betingelse, at barnet eller den unges øjeblikkelige behov ikke kan afvente, at sagen forelægges for børn og unge-udvalget på et ordinært møde. Afgørelsen, som i daglig tale kaldes for en formandsafgørelse, skal godkendes af børn og unge-udvalget inden syv dage fra anbringelsen er iværksat.
Der er tale om en særlig type afgørelse, hvor de almindelige retsgarantier i serviceloven, som gælder ved afgørelser i børn og unge-udvalget, er sat på standby og først indtræder ved det efterfølgende godkendelsesmøde i børn og unge-udvalget.
Hvis børn og unge-udvalget godkender formandsafgørelsen, har den gyldighed i en måned. Forældrene (indehaverne af forældremyndigheden) og børn og unge over 12 år kan klage til Ankestyrelsen over børn og unge-udvalgets godkendelse.
Ankestyrelsens sagsbehandling
Ankestyrelsen har i de senere år ophævet næsten halvdelen af de formandsafgørelser, som børn og unge-udvalget efterfølgende har godkendt, og som der er klaget over til Ankestyrelsen. En stor del af de ophævede afgørelser handler om anbringelse af nyfødte børn uden samtykke. Anbringelsen sker i disse tilfælde enten, inden forældrene tager hjem fra hospitalet, eller hvor forældrene efter fødslen har haft ophold på en døgninstitution med den nyfødte. Det har især været betingelsen om, at der skal være et øjeblikkeligt behov hos barnet for at træffe en foreløbig afgørelse, som Ankestyrelsen har vurderet ikke var opfyldt.
Anbringelse af nyfødte
Når Ankestyrelsen efterprøver lovligheden af en formandsafgørelse om anbringelse af nyfødte uden for hjemmet, skal tre betingelser være opfyldt:
- Der skal være et anbringelsesgrundlag
- Der skal være et øjeblikkeligt behov
- De formelle procedureregler skal være opfyldt.
Der skal være et anbringelsesgrundlag
Hvis et nyfødt barn skal anbringes uden for hjemmet uden samtykke, skal der være en åbenbar risiko for, at barnets sundhed eller udvikling lider alvorlig skade. Der skal samtidig være en begrundet formodning om, at problemerne ikke kan løses under barnets fortsatte ophold i hjemmet. Der er ikke et anbringelsesgrundlag, hvis man skønner, at mindre indgribende foranstaltninger kan afhjælpe vanskeligheder i hjemmet eller på hospitalet for forældre og den nyfødte. Det følger både af serviceloven og det generelle proportionalitetsprincip, at man altid skal vælge den mindst indgribende indsats, der kan løse problemerne.
Barnet skal være født
Reglerne om særlig støtte til et barn eller en ung omfatter også de ”vordende forældre”. I mange tilfælde laver kommunen forældrekompetenceundersøgelser og tilbyder særlig støtte til de kommende forældrene, før et barn er født. Undersøgelserne kan føre til, at kommunen vurderer, at der er et anbringelsesgrundlag, og at det er nødvendigt at anbringe barnet. Der er imidlertid ikke hjemmel i loven til at træffe afgørelse om dette, inden barnet er født.
Der skal være et øjeblikkeligt behov
Hvis kommunen, inden et barn er født, har undersøgelser, der viser, at der er et anbringelsesgrundlag, skal forvaltningen bestræbe sig på at forelægge sagen på et møde i børn og unge-udvalget i nær tilknytning til barnets fødsel. På mødet kan forældrene:
- Få bistand af en advokat
- Få aktindsigt
- Få lejlighed til at udtale sig over for udvalget.
Barnets fødsel udløser ikke i sig selv et øjeblikkeligt behov for anbringelse. Forvaltningen skal overveje, om den kan støtte og hjælpe i hjemmet, for eksempel ved daglige besøg af sundhedsplejerske eller på institution i en kortere periode, indtil sagen kan forelægges på et møde i børn og unge-udvalget. Sådant et møde kan formentlig planlægges med kort varsel, hvis sagen er grundig belyst, og der allerede er udarbejdet en forældrekompetenceundersøgelse.
Hvornår kan der træffes formandsafgørelse
Der kan kun træffes formandsafgørelser, når der er tale om et øjeblikkeligt behov hos barnet. Ankestyrelsens praksis for, hvornår der er tale om et øjeblikkeligt behov, er omtalt i principafgørelse 15-17. Eksempler på et øjeblikkeligt behov kan være, at forældrene har en udad-reagerende eller truende adfærd, eller at forældrene på anden vis ikke er i stand til at varetage omsorgen for barnet - heller ikke på hospitalet.
Forvaltningen kan have god grund til bekymring for det ufødte og nyfødte barn på grund af familiens historik. For eksempel kan der være andre anbragte børn eller forældrene kan have massive vanskeligheder med at klare sig selv. Der kan være tilfælde, hvor forældrene er meget følelsesmæssigt ustabile og derfor meget svingende i sindsstemning. I de tilfælde kan der være en åbenbar risiko for, at det nyfødte barn ikke får den helt basale og tilstrækkelige pleje og omsorg, så der er et øjeblikkeligt behov for at anbringe barnet, også selv om der er omsorgspersoner i nærheden af barnet. Der er ikke et krav om, at der skal være symptomer på, at barnet har taget egentlig skade.
Der kan også være tilfælde, hvor kommunen vurderer, at forældrenes funktionsniveau er så lavt, at de slet ikke er i stand til at tage vare på det nyfødte barn - heller ikke med støtte. Det er vigtigt, at forvaltningen indhenter informationer fra personalet på hospitalet, der belyser, om barnet får opfyldt de helt basale behov, og om forældrene samarbejder og er i stand til at tage imod råd og vejledning.
Endelig kan der også være tilfælde, hvor forældre truer med at ”gå under jorden” med deres nyfødte barn.
Eksempel:
Kommunen modtager en underretning fra en sundhedsplejerske om, at der angiveligt har fundet en hjemmefødsel sted, og at den nyfødte tre uger efter fødslen ikke er blevet registreret af de offentlige myndigheder, ligesom forældrene ikke har været forbi egen læge eller hospitalet for at få tjekket det nyfødte barn. Der er videre oplysninger i sagen om, at forældrene har to andre børn, der begge er anbragt uden for hjemmet på grund af forældrenes egne vanskeligheder.
Kommunen tager derfor på et uanmeldt hjemmebesøg, men bliver forment adgang til hjemmet. På den baggrund tager kommunen kontakt til en låsesmed og får på den måde adgang til hjemmet. Formanden for børn og unge-udvalget vurderer, at der er tale om en akut og risikofyldt situation, hvor det er nødvendigt at træffe en foreløbig afgørelse om anbringelse af den nyfødte uden for hjemmet uden samtykke på baggrund af:
- Forældrenes historik
- Den skjulte graviditet og efterfølgende hjemmefødsel
- Forældrenes modstand mod at få den nyfødte undersøgt og registreret.
Ankestyrelsen stadfæster godkendelsen af den foreløbige afgørelse.
Eksempel:
Kommunen modtager underretning om, at et forældrepar igen venter et barn. Forældrenes første barn blev anbragt uden for hjemmet et par måneder efter fødslen efter et mor-barn ophold på institution.
Begge forældre har deres egne store vanskeligheder, og der er udarbejdet forældrekompetenceundersøgelser om begge forældre. Undersøgelserne konkluderer, at forældrene hverken sammen eller hver for sig vil kunne varetage omsorgen for deres nuværende barn eller kommende børn.
Kommunen har løbende været i kontakt med forældrene gennem graviditeten og oplyst dem om, at kommunen vil anbringe det kommende barn uden for hjemmet. Forældrene vil ikke give deres samtykke til en anbringelse af barnet uden for hjemmet. Kommunen har i forbindelse med bekymringen for det kommende barn meddelt hospitalet, at kommunen skal kontaktes, når fødslen går i gang, ligesom de skal kontaktes, når barnet er født.
Kort efter fødslen kommer medarbejdere fra forvaltningen på hospitalet, og formanden træffer en foreløbig afgørelse om anbringelse af det nyfødte barn uden for hjemmet uden samtykke. Ankestyrelsen ophæver efterfølgende afgørelsen med den begrundelse, at det ikke var nødvendigt at adskille barn og forældre på hospitalet, da forældrene ikke havde udvist en sådan adfærd på hospitalet, at der var et øjeblikkeligt behov hos barnet, som ikke kunne afvente, at sagen blev forelagt for børn og unge-udvalget. I sagen var der ikke oplysninger fra relevante fagpersoner om, at det ville være risikabelt for den nyfødte at være sammen med forældrene, indtil sagen kunne forelægges på et børn og unge-udvalgsmøde.
De formelle regler
Samtykke
Forvaltningen skal spørge forældrene, om de vil give samtykke til en anbringelse, efter at barnet er født. Det betyder i praksis, at forvaltningen skal informere forældrene om, at man vurderer, at barnet skal anbringes. Der er ikke formkrav til samtykket, der enten kan være mundtligt eller skriftligt. Det skal dog tydeligt fremgå af sagen i for eksempel et journalnotat, at der er spurgt om samtykke. Når afgørelsen skal godkendes i børn og unge-udvalget, skal sagens akter vedlægges, herunder beskrivelsen af, at man har forsøgt at indhente samtykke.
Skiftlig meddelelse inden for 24 timer
Forvaltningen skal sørge for, at indehaveren af forældremyndigheden får en skriftlig meddelelse senest 24 timer efter, at man har iværksat den foreløbige afgørelse om anbringelse uden for hjemmet. Den skriftlige meddelelse skal indeholde afgørelsen og begrundelsen herfor. Forældrene skal også skriftligt oplyses om retten til at se sagens akter, retten til at udtale sig, og retten til gratis advokatbistand.
Børn og unge-udvalget godkender
Børn og unge-udvalget skal godkende den foreløbige afgørelse senest syv dage efter den dag, anbringelsen blev iværksat. Fristen er inklusiv søn- og helligdage. Fristen er ufravigelig. Den foreløbige afgørelse bortfalder, hvis den ikke bliver forelagt børn og unge-udvalget senest på syvende dagen. Børn og unge-udvalget træffer afgørelse på baggrund af de oplysninger, som formanden eller næstformanden fik forelagt af forvaltningen.
Ved indstillingen skal forvaltningen vedlægge de journalnotater og andre oplysninger, som begrundede den foreløbige afgørelse. Kravet fremgår blandt andet af principafgørelse 94-17. Oplysninger, som kommer efter tidspunktet for den foreløbige afgørelse, er ikke relevante i forhold til udvalgets godkendelse af formandsafgørelsen. Se også principafgørelse 76-19 om procedurereglerne.