Nye regler på børneområdet
Af specialkonsulent Hans Kirkeby og specialkonsulent Christian Christensen.
Formålet med ændringerne
Der er i serviceloven en række krav til kommunens indstilling til børn og unge-udvalget, når et barn skal anbringes uden for hjemmet uden samtykke. I foråret 2020 blev reglerne ændret og kravene til indstillingen skærpet. Formålet med ændringerne var at styrke forældrenes retssikkerhed.
Et andet centralt formål med ændringerne var at skabe ro og stabilitet for de anbragte børn. Det er baggrunden for at ændre reglerne om hjemgivelse, når et barn er anbragt uden for hjemmet uden samtykke og for at udvide Ankestyrelsens egen-drift kompetence til også at omfatte afgørelser om samvær mellem et anbragt barn, dets forældre og netværket.
Nyt krav til indstillingen: Vurdering af forældremyndighedsindehaverens kompetencer
Det nye krav betyder, at der skal være en særskilt vurdering af forældremyndighedsindehaverens kompetencer i forhold til at drage omsorg for barnet eller den unge, og at denne vurdering klart skal fremgå af indstillingen. Kommunen skal således vurdere forældremyndighedsindehaverens evne til at håndtere barnets særlige behov, også med hjælp og støtte efter serviceloven eller anden relevant lovgivning.
Denne ændring skal styrke oplysningsgrundlaget i sagerne, således at sagen i yderligere omfang er så tilstrækkeligt oplyst, at børn og unge-udvalget kan træffe en korrekt afgørelse. I indstillingen bliver det fremover tydeligt for børn og unge-udvalget, hvilke forhold som er vigtige i sagen i et ofte meget omfattende materiale.
Eksempel:
En kommune indstiller til børn og unge-udvalget, at et barn fortsat skal
anbringes uden for hjemmet, uden at indstillingen indeholder en sammenfatning af relevante oplysninger i sagen. Kommunen har vedlagt en børnefaglig undersøgelse med en beskrivelse af forældremyndighedsindehavernes kompetencer til at drage omsorg for barnet.
Dette er ikke tilstrækkeligt, fordi indstillingen mangler en eksplicit sammenfatning af både eksisterende oplysninger i sagen og en samlet vurdering af forældremyndighedsindehavernes kompetencer til at drage omsorg for barnet.
Kommunen er forpligtet til at sammenfatte sagens oplysninger i den børnefaglige undersøgelse, og lade disse oplysninger indgå i indstillingen til udvalget. Derved sikrer kommunen, at den samlede vurdering fremgår tydeligt af indstillingen til udvalget. Udvalget skal ikke selv uddrage dette af sagen.
Hjælp og støtte efter serviceloven eller anden relevant lovgivning
Kommunen skal også beskrive, hvorfor forældremyndighedsindehaveren ikke vil være i stand til at varetage omsorgen for barnet og tage hånd om barnets særlige behov med støtte efter serviceloven eller anden lovgivning. Det skal herunder fremgå, hvilke mindre indgribende støttetiltag som kommunen eventuelt har forsøgt eller overvejet.
Indstilling begrundet i barnet eller den unges behov
Er en indstilling om anbringelse ikke baseret på forældremyndighedsindehaverens forhold, men derimod på barnets forhold, skal kommunen i indstillingen begrunde, hvorfor den vurderer, at forældremyndighedsindehaveren ikke kan varetage omsorgen for barnet med støtte. Eksempelvis skal det fremgå, hvorfor et ambulant behandlingstilbud til barnet kombineret med aflastning eller praktisk, pædagogisk støtte i hjemmet ikke vil være tilstrækkeligt til at varetage barnets behov.
Der er altså med lovændringen sket en præcisering af kommunens forpligtelse til at overveje, om mindre indgribende foranstaltninger vil være tilstrækkelige. Derudover vil det blive mere tydeligt for forældremyndighedsindehaveren, hvilke overvejelser kommunen har haft, hvilket også er et af formålene med lovændringen.
Ankestyrelsens sagsbehandling
Ankestyrelsen har, siden de nye regler trådte i kraft, ophævet fire afgørelser, hvor der ikke er en eksplicit indstilling om forældremyndighedsindehaverens kompetencer. I de pågældende sager er der alene henvist til en børnefaglig undersøgelse, men vurderingen fremgik ikke eksplicit i indstillingen til børn og unge-udvalget, hvilket ikke er tilstrækkeligt. Derudover udtaler Ankestyrelsen kritik i en række sager, hvor det ikke fremgår tydeligt, at der er taget stilling til forældremyndighedsindehaverens kompetencer. Ofte indeholder indstillingen oplysninger om forældremyndighedsindehaveren, uden at der er foretaget en tilstrækkelig klar og samlet vurdering. Ankestyrelsen har også udtalt kritik i en række sager, hvor der ikke er taget stilling til forældremyndighedsindehavernes evner til varetage omsorgen for barnet med støtte.
Ny regel begrænser adgangen til at anmode om hjemgivelse
Når en kommune anbringer et barn uden for hjemmet, skal kommunen også fastsætte en genbehandlingsfrist. Når fristen er udløbet, skal kommunen tage stilling til, om den vil indstille, at barnet fortsat skal være anbragt. Kommunen skal altid følge sagen løbende og eventuelt tage stilling til, om formålet med anbringelsen er opnået inden fristens udløb.
Med virkning fra den 1. marts 2020 blev forældremyndighedsindehaveren begrænset i sin mulighed for at anmode om hjemgivelse af et barn, som er anbragt uden for hjemmet, når fristen ikke er udløbet. Med ændringen kan kommunen træffe afgørelse om at afvise en anmodning om hjemgivelse uden at tage stilling til, om der er grundlag for hjemgivelse, når der ikke er væsentlige forandrede forhold hos barnet, forældremyndighedsindehaveren eller anbringelsesstedet.
Efter de tidligere regler kunne kommunen kun afvise at behandle en anmodning om hjemgivelse af et barn, når der var tale om et lille barn, som var anbragt uden samtykke med den særlige genbehandlingsfrist på tre år. Efter de nye regler gælder begrænsningen for alle børn, uanset hvilken frist der er fastsat.
Hvis en ung, der er fyldt 15 år, anmoder om hjemgivelse, skal kommunen altid tage stilling til anmodningen, uanset om der er væsentlige forandrede forhold.
Er barnet eller den unge anbragt med samtykke, skal kommunen fortsat behandle en anmodning fra forældremyndighedsindehaveren om hjemgivelse som hidtil.
Ændringen skal skabe ro for barnet, så sagen om anbringelse ikke skal forelægges børn og unge-udvalget, hvis forholdene ikke har ændret sig.
Hvis kommunen vurderer, at der er væsentlige forandrede forhold, skal kommunen som tidligere enten træffe afgørelse om hjemgivelse og fastsætte en hjemgivelsesperiode, eller sagen skal for børn og unge-udvalget med en indstilling om anbringelse.
Eksempler, der kan være væsentligt forandrede forhold:
- En mor er kommet ud af et stofmisbrug og har fået stabiliseret sit liv
- En far har udviklet sine forældrekompetencer i positiv retning ved hjælp af familiebehandling, som har været iværksat sideløbende med anbringelsen.
Eksempler på forhold, der ikke i sig selv er væsentligt forandrede forhold:
- En far er flyttet til en større lejlighed
- En mor har fået nyt job
- En far har fået en ny kæreste, som han ikke bor sammen med.
Disse eksempler er ikke udtømmende. Kommunen skal i den enkelte sag foretage en konkret vurdering, hvor der blandt andet kan tages hensyn til en positiv udvikling i samværet.
Ankestyrelsen har indtil videre stadfæstet de afgørelser vi har set, hvor kommunen har afslået genoptagelse efter de nye regler.
Adgang for Ankestyrelsen til at træffe afgørelse om samvær i anbringelsessager
Ankestyrelsen har den 1. marts 2020 fået udvidet sin kompetence til at træffe afgørelser af egen drift, så Ankestyrelsen nu også kan træffe afgørelser om barnets samvær med sine forældre eller netværk under anbringelsen, når barnet eller den unge er anbragt uden samtykke.
Eksempel 1:
Ankestyrelsen kan i forbindelse med behandlingen af en sag om anbringelse og genbehandlingsfrist af egen drift træffe afgørelse om, at samværet mellem barnet og forældrene fx skal være overvåget.
Eksempel 2:
Børn og unge-udvalget træffer afgørelse om afbrudt samvær på grund af en formodning om overgreb. Ankestyrelsen vælger af egen drift også at træffe afgørelse om afbrudt samvær efter en anden bestemmelse om hensynet til barnets eller den unges sundhed og udvikling. Kommunen skal i denne forbindelse være opmærksom på Ankestyrelsens nye principmeddelelse 4-21 om krav til indstillinger i sager om samvær.
Ankestyrelsen har siden ændringen primært brugt sin egen drift kompetence til at træffe afgørelser om, at samværet skal være afbrudt eller overvåget, når der er formodning om, at den person, som barnet eller den unge skal have samvær med, har begået overgreb mod et barn eller en ung.
Ankestyrelsens nye udvidede egen drift kompetence omfatter også muligheden for at vurdere omfanget, udøvelsen samt de nærmere vilkår for samvær og kontakt. Ankestyrelsen vil dog være tilbageholdende med at træffe afgørelse om de konkrete rammer, fordi kommunen som udgangspunkt har det bedste kendskab til barnet og familien og derfor bedre kan fastlægge de konkrete og praktiske rammer for samvær og kontakt.