Artikel: Handleplaner til anbragte børn og unge

I en del sager sker det, at kommunerne først får lavet de lovpligtige handleplaner til anbragte børn og unge efter, kommunerne har truffet en afgørelse om anbringelse. Det viser en undersøgelse, Ankestyrelsen har lavet for Social- og Indenrigsministeriet. Undersøgelsen viser også, at kommunerne støder på udfordringer, både når de laver handleplanerne, og når de anvender dem i opfølgningen.

Af fuldmægtig Maj Bjerre og Matilde Clausen

Undersøgelsen viser handleplaners betydning ved anbringelser, de udfordringer kommunerne støder på i deres arbejde med handleplaner, og hvordan handleplaner bliver brugt i samarbejdet mellem kommuner og anbringelsessteder. I undersøgelsen kommer Ankestyrelsen også med en række anbefalinger til kommunernes arbejde med handleplanerne til anbragte børn og unge.

Undersøgelsens datagrundlag:

En gennemgang af 225 sager om anbragte børn og unge fra 25 kommuner. Gennemgangen har fokus på, om handleplanerne lever op til reglerne. Af de 225 sager har en børnesagkyndig og en medarbejder fra VISO (Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation) hver især vurderet 15 sager.
20 interview med kommuner og anbringelsessteder herunder plejefamilier, døgninstitutioner og opholdssteder.
En spørgeskemaundersøgelse blandt anbringelsessteder.

Hvad er formålet med handleplaner?

Det fremgår af serviceloven, at kommunen skal lave en handleplan, når et barn eller en ung bliver anbragt uden for hjemmet. Kommunen skal lave handleplanen inden, den træffer afgørelsen om at anbringe barnet eller den unge.

En handleplan er et vigtigt koordineringsredskab, der beskriver indsatsen i en sag, eksempelvis hvorfor barnet eller den unge skal anbringes, og hvad der skal arbejdes med under anbringelsen for at understøtte barnets eller den unges udvikling og trivsel. En god handleplan sikrer, at:

der er systematik i sagen
der er en kvalificeret opfølgning på indsatsen
familien har et overblik over sagens forløb
der er en god overlevering af sagen ved et eventuelt skift i sagsbehandler.

Kommunerne får ikke udarbejdet handleplaner, inden de træffer afgørelse

Gennemgangen af de 225 sager viser, at kommunerne sjældent får lavet handleplanerne, inden de træffer afgørelse om anbringelse. Ifølge kommunerne er en af forklaringerne, at deres arbejdsgange er tilrettelagt på en måde, der ikke understøtter, at handleplanerne bliver lavet til tiden. Kommunerne peger også på, at de ikke nødvendigvis ser handleplanen som et vigtigt redskab, når de skal træffe afgørelsen.

Kvaliteten af handleplanerne er ikke altid god nok
Undersøgelsen viser også, at kvaliteten af handleplanerne ikke altid er god nok. Det er blandt andet de faglige udredninger af barnets behov for støtte, som volder kommunerne problemer. Det er problematisk, fordi udredningen danner grundlaget for en god handleplan. En utilstrækkelig udredning kan betyde, at fokusområderne i handleplanen ikke afspejler barnets faktiske problemer og behov.

Nogle anbringelsessteder oplever også, at handleplanerne ikke altid er brugbare. Anbringelsesstederne peger på flere problemer med handleplanerne:

Handleplanerne er ikke tilpasset til den aktuelle anbringelse.
Målene for indsatsen er for overordnede.
Der mangler relevante informationer om barnet eller den unge.
Beskrivelserne af barnet eller den unge stemmer ikke overens med virkeligheden.

Det er en udfordring at inddrage barnet eller den unge og forældre

Det er en særlig vigtig forudsætning for at lykkes med indsatserne, at barnet eller den unge og forældrene ikke blot har kendskab til handleplanen, men også føler ejerskab for den.

Kommunerne oplever dog udfordringer med at inddrage barnet eller den unge og forældrene. Det gælder både i forbindelse med udarbejdelsen af handleplanen og i opfølgningen på den. En af udfordringerne er, at handleplanen ofte er skrevet i et sprog, som er svært at forstå for barnet eller den unge og forældrene.

Anbringelsesstederne får i højere grad end tidligere udleveret handleplanen

Kommunerne skal udlevere relevante dele af handleplanen til det sted, hvor barnet eller den unge er anbragt. Det skal understøtte, at alle omkring barnet eller den unge arbejder hen imod de samme fælles mål.

Anbringelsesstederne oplever generelt, at de får udleveret en handleplan, men det sker ofte for sent, og de må nogle gange selv rykke for at få den. Nogle anbringelsessteder fremhæver dog, at der er sket en positiv udvikling over de seneste år, så de i højere grad end tidligere modtager handleplaner.

Opfølgning på undersøgelsen - læringsteams og temadage

Som opfølgning på undersøgelsen gennemfører Ankestyrelsen læringsteams i kommuner, der har deltaget i undersøgelsen, og som har efterspurgt læring og dialog om deres arbejde med handleplaner. Derudover er Ankestyrelsen i gang med at planlægge to regionale temadage for de 25 kommuner, der har bidraget med sager. Temadagene kommer blandt andet til at handle om brug af handleplaner som styringsdokument i sagerne.

Uddrag af anbefalingerne til kommunernes arbejde med handleplaner:

Kommunerne bør sikre, at de interne arbejdsgange understøtter, at handleplanen bliver udarbejdet, inden de træffer afgørelsen.
Kommunerne skal sikre, at der er en relevant og faglig kvalificeret udredning af barnets behov i den børnefaglige undersøgelse.
Kommunerne kan med fordel arbejde med en systematisk kvalitetssikring af handleplaner, så kvaliteten af handleplanerne ikke er personafhængig.
Kommunerne bør sikre, at sagsbehandlerne har de rette redskaber til at gennemføre svære samtaler med barn og forældre, når de inddrages i udarbejdelsen og opfølgningen på handleplanen.

Læs mere om kommunernes brug af handleplaner til anbragte børn og unge og alle anbefalingerne til kommunerne i den samlede rapport her

Læs mere om Ankestyrelsens læringsteams og andre praksiskoordinerende aktiviteter