Ny undersøgelse: Børn og unge skal anerkendes for at deltage i møder

I en ny undersøgelse har Ankestyrelsen talt med 11 børn og unge om, hvordan det er at være til møde i en kommunes børn og unge-udvalg, i Ankestyrelsen eller i en byret. Undersøgelsen peger blandt andet på, at det har betydning for børnene og de unge at være forberedt, føle sig trygge og at opleve, at det har betydning, at de deltager.

Af fuldmægtig Rebekka Bille

Nogle af de mest indgribende afgørelser i sager om udsatte børn og unge træffes på et møde i kommunens børn og unge-udvalg. Det gælder fx afgørelser om at anbringe et barn eller en ung uden samtykke eller om at ændre anbringelsesstedet uden samtykke. Hvis en indehaver af forældremyndigheden eller barnet eller den unge selv klager over udvalgets afgørelse, behandler Ankestyrelsen sagen på et møde.  Og hvis de klager over Ankestyrelsen afgørelse, behandler byretten sagen ligeledes på et møde.

Både i børn og unge-udvalget, i Ankestyrelsen og i byretten har børn og unge over 12 år mulighed for selv at deltage og udtale sig på det møde, hvor sagen bliver afgjort. Vi har undersøgt, hvordan børn og unge oplever disse møder, og hvad der kan gøre deres oplevelse bedre.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er baseret på interview med 11 børn og unge, der har deltaget i møder et eller flere af de tre steder. Derudover har vi talt med to advokater og tre børnesagkyndige for at få deres vurdering af, hvordan det er som barn eller ung at være til møde et af de tre steder, og hvordan deres oplevelse eventuelt kan blive bedre.

Undersøgelsen giver eksempler på, hvordan børn og unge oplever møderne de tre steder, men er ikke et repræsentativt billede. Den giver derfor heller ikke grundlag for at sammenligne de tre instanser.

Undersøgelsen er bestilt af Social- og Indenrigsministeriet.

Meget forskellige oplevelser af møderne

De 11 børn og unge, vi har talt med, har haft meget forskellige oplevelser. Sille på 12 år fortæller her om sit seneste møde, som var i Ankestyrelsen:

”Det var sådan meget hyggeligt. Der var mennesker at kigge på (...) Det var bare et normalt møde ligesom alle andre steder (…) Mange andre ville måske være nervøse, men det var jeg slet ikke.” (Sille, 12 år) 

Marie på 15 år oplevede, i modsætning til Sille, at hendes seneste møde i Ankestyrelsen var ubehageligt. Hun fortæller her, hvad hun ville sige til andre børn og unge, der blev inviteret til et møde:

”Jeg ville sige til dem, at det skulle de ikke gøre. De får ikke noget ud af det. Og det var bare en ubehagelig oplevelse (…) Jeg synes ikke, der er nogen, der skal prøve at sidde til et møde, hvor ens fremtid står på spil, og menneskerne ikke interesserer sig for en.” (Marie, 15 år) 

Ligesom Sille og Marie har haft meget forskellige oplevelser i Ankestyrelsen, varierer det også meget, hvordan de interviewede børn og unge har oplevet møderne i børn og unge-udvalg og byretter. 

Oplevelsen hænger sammen med afgørelsen

Der er en række forhold, der har betydning for børnene og de unges oplevelse af møderne. For flere af de børn og unge, vi har talt med, spiller afgørelsen en rolle: Hvis afgørelsen går imod deres ønsker, kan de opleve det som, at der ikke bliver lyttet til dem på møderne, og at det dermed ikke har betydning, at de deltager. Det gælder fx for Marie ovenfor, der havde en ubehagelig oplevelse i Ankestyrelsen.

Mødedeltagernes fremtoning og adfærd har stor betydning

Et af de andre forhold, der har betydning for børnene og de unges oplevelse, er mødedeltagernes fremtoning og adfærd. Flere af de interviewede børn og unge fortæller, at det har stor betydning for deres oplevelse af møderne, om mødedeltagerne fx er venlige og imødekommende, smiler, lytter aktivt og stiller interesserede spørgsmål. Her fortæller Sune på 14 år om en god oplevelse på et møde i byretten:

”Han [dommeren i byretten] så meget lyttende ud. Når der var noget, han ikke fik fat i, bad han en om at gentage det. Det synes jeg bare er [klapper]. Det overraskede mig lidt, for jeg havde ikke forventet det. Men jeg er glad for, at han spurgte mig. Det var ligesom et tegn på, at de rent faktisk lyttede til, hvad jeg sagde (…) Der sad to ved siden af ham, og den ene spurgte mig lidt ad - ligesom for at holde mig i godt humør - hvad jeg lavede i fritiden, osv. Og hvis jeg fik 100% selvvalg, hvad jeg så selv havde gjort. Jeg svarede, at så var jeg taget hjem til mine forældre, da det er det, jeg gerne vil. Så sagde hun tak for det, og så begyndte hun at skrive det ned, og jeg var bare sådan [laver thumps-up]. Folk lytter!” 

Det er værd at bemærke, at Sune – ikke mindst på grund af mødedeltagernes adfærd – havde en god oplevelse af mødet til trods for, at afgørelsen ikke blev, som han ønskede.

Ud over de forhold, der er beskrevet her, har det også betydning for børnene og de unges oplevelse, om de er forberedt på hvem og hvor mange, der deltager på mødet, hvad der skal ske, og hvordan rummet ser ud. Derfor er deres oplevelse af møderne også som regel bedre, hvis de har deltaget i et møde det pågældende sted tidligere.

Det er desuden vigtigt for børnene og de unge, at de føler sig trygge, og at de har tid til og mulighed for at få sagt det, de gerne vil.

Hvad kan gøre oplevelsen bedre?

Særligt de interviewede fagpersoner fremhæver, at både børn og unge-udvalg, Ankestyrelsen og byretterne allerede tager mange relevante hensyn til de børn og unge, der deltager i møderne. Både fagpersonerne og de interviewede børn og unge selv har dog nogle forslag til, hvad der kunne gøre børn og unges oplevelse af møderne bedre. Det drejer sig blandt andet om følgende forslag:

  • Børn og unge skal have at vide forud for mødet, at det er vigtigt for mødedeltagerne at høre deres mening, men at afgørelsen er baseret på meget andet end deres udtalelser. Når afgørelsen går imod deres ønsker, er det derfor ikke ensbetydende med, at mødedeltagerne ikke har lyttet til dem.
  • Alle mødedeltagerne skal være venlige og imødekommende. Fx ved at smile, lytte aktivt og søge øjenkontakt.
  • Mødedeltagerne (ud over barnets eller den unges advokat) skal altid prøve at finde noget at spørge om – bare et eller andet, der viser en interesse.
  • Mødedeltagerne skal præsentere sig selv med ord, som børnene og de unge kan forstå, og eventuelt igen, når de stiller spørgsmål til barnet eller den unge.
  • En eller flere mødedeltagere (ud over barnets eller den unges advokat eller bisidder) skal ved mødets afslutning rose og anerkende barnet eller den unge for at være mødt op.
  • Børn og unge-udvalgene, Ankestyrelsen og byretterne kan lægge billeder eller film af de lokaler, møderne bliver afholdt i på deres hjemmeside.

Læs undersøgelsen

I Ankestyrelsen er vi løbende optaget af, hvordan vi kan holde møder, hvor børn og unge deltager, på den bedst mulige måde. Netop nu er vi i gang med en intern evaluering af vores børnemøder. I Ankestyrelsen drøfter vi derfor også, om konklusionerne i denne undersøgelse giver anledning til at gøre noget anderledes.  Undersøgelsen bliver derudover sendt til repræsentanter for byretterne og børn og unge-udvalgene. 

Handlinger tilknyttet webside

Sidst opdateret 02.03.2021

Sidst opdateret 02.03.2021

Ring: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15

Adresse: Ankestyrelsen, 7998 Statsservice

Mail: ast@ast.dk

Sikker mail: sikkermail@ast.dk

Tilgængelighedserklæring