Artikel:”Netværk” er for bred en betegnelse i afgørelser om børn og unges samvær
Af fuldmægtig Usma Qureshi
Denne artikel er en del af nyhedsbrevet Nyt fra Ankestyrelsen nr. 1 marts 2014.
Et barn eller en ung har ret til samvær og kontakt med forældre og netværk, herunder søskende, bedsteforældre, øvrige familiemedlemmer, venner mv. under en anbringelse uden for hjemmet.
Hvis børn og unge-udvalget træffer afgørelse over for ”netværket” alene, er det som udgangspunkt en for bred betegnelse. Det fastslår en ny principafgørelse fra Ankestyrelsen.
Der vil dog i helt særlige og konkrete tilfælde være grunde til, at netværket ikke kan specificeres nærmere. Det kan bl.a. være i de tilfælde, hvor barnet eller den unge har et stort og uoverskueligt netværk, og hvor barnet eller den unge har brug for ro omkring sig.
Principafgørelsen
I principafgørelse 124-13 belyser Ankestyrelsen tre sager, som alle omhandler barnets eller den unges afbrudte samvær og kontakt med netværket samt anonymisering af anbringelsessted over for netværket.
Den første sag i principafgørelsen er et eksempel på, hvordan børn og unge-udvalgets afgørelser bør udformes. I denne sag havde børn og unge-udvalget truffet afgørelse om afbrudt samvær og kontakt samt anonymiseret anbringelsessted mellem barnet og barnets forældre, seks navngivne søskende og en navngiven onkel. Børn og unge-udvalget havde således afgrænset den personkreds, afgørelsen drejede sig om.
Den anden sag er et eksempel på en sag, hvor børn og unge-udvalget burde have afgrænset, hvilke familiemedlemmer fra netværket, der var omfattet af afgørelsen. I sagen havde børn og unge-udvalgets truffet afgørelse om afbrudt samvær og kontakt samt anonymiseret anbringelsessted mellem den unge og ”familien”. Ankestyrelsen anbefalede kommunen at specificere hvilke familiemedlemmer, der var omfattet af afgørelsen.
Den tredje sag er et eksempel på, hvor der helt undtagelsesvist kan være grund til, at netværket ikke afgrænses nærmere. I den konkrete sag havde børn og unge-udvalget truffet afgørelse om afbrudt kontakt og samvær samt anonymisering af anbringelsessted mellem barnet og barnets forældre, søskende og netværk.
Der blev lagt vægt på, at barnet havde brug for at blive beskyttet mod negativ kontakt fra sine forældre, søskende og netværk, og at der var begrundet mistanke om, at barnets forældre, søskende og netværk ville bortføre barnet.
Barnets Reform
Reglerne om samvær for anbragte børn og unge blev ændret i forbindelse med Barnets Reform i 2010, så samvær altid skal tage udgangspunkt i barnets eller den unges ret til samvær og kontakt. Her blev også retten til samvær udvidet til at omfatte familie og netværk.
Det var tanken med lovændringen, at barnets eller den unges bedste altid skal være i centrum ved afgørelser om samvær. Det blev samtidig præciseret, at samvær med øvrig familie og netværk ses som en væsentlig del af den samlede indsats over for barnet eller den unge.
Hvem er netværk og hvem træffer afgørelse?
Begrebet netværk omfatter efter lovens ordlyd søskende, bedsteforældre, øvrige familiemedlemmer, venner mv.
Netværket til det anbragte barn eller ung kan være alle personer, som har tilknytning til barnet eller den unge på det tidspunkt, hvor afgørelsen om samvær og kontakt bliver truffet.
Det er som udgangspunkt kommunen, der træffer afgørelser om samvær og fastsætter vilkår og rammer for samværet. I særlige tilfælde, er det dog børn og unge-udvalget, der træffer afgørelse om samvær og kontakt.
I tre tilfælde er det kun børn og unge-udvalget, der kan træffe afgørelse:
- afgørelser om overvåget samvær
- afgørelser om afbrudt forbindelse i form af samvær eller brev, mail eller telefonkontakt
- afgørelser om anonymiseret opholdssted mellem barnet eller den unge og dennes netværk
Baggrunden er, at sådanne afgørelser er et meget alvorligt indgreb og skal være nødvendige af hensyn til barnets eller den unges sundhed eller udvikling eller beskyttelse af barnet eller den unge mod overgreb. Her bør det altid præciseres hvilke personer, der er omfattet af afgørelsen.
Netværket har ikke partsstatus
Personer fra netværket har ikke en selvstændig ret til samvær med barnet eller den unge. De kan anmode om samvær, hvorefter kommunen har pligt til undersøge, om ønsket om samvær stemmer overens med barnets eller den unges ønske og behov.
Netværket har dog ikke partsstatus. De har altså ikke krav på en afgørelse om samvær og dermed heller ikke klageadgang til Ankestyrelsen. Det er alene den unge, der er fyldt 12 år og indehaveren af forældremyndigheden, der har krav på en afgørelse og kan klage over afgørelsen til Ankestyrelsen.
Hvis et barn under 12 år ønsker samvær med personer fra netværket, og forældremyndighedsindehaveren er uenig, skal kommunen træffe afgørelse om samvær ud fra barnets ret til samvær med netværket. Herefter kan forældremyndighedsindehaveren klage over afgørelsen. Netværket har fortsat ikke krav på en afgørelse eller klageadgang.
I sager om samvær og kontakt med netværk er:
- det alene den unge, der er fyldt 12 år, og forældremyndighedsindehaveren, der har partsstatus.
- det alene den unge, der er fyldt 12 år, og forældremyndighedsindehaveren, der har ret til en afgørelse om samvær og kontakt med netværket.
- det alene den unge, der er fyldt 12 år, og forældremyndighedsindehaveren, der kan klage over afgørelsen til Ankestyrelsen.