Artikel: Opfølgning på afgørelser om børn og unge

Mange kommuner er heldigvis rigtig gode til at følge op på Ankestyrelsens afgørelser om børn og unge. Men vi oplever også, at kommuner ikke følger vores afgørelser, og derfor systematiserer vi nu opfølgningen på den slags sager.

Af ankechef Lise Gry Beder

Denne artikel er en del af nyhedsbrevet Nyt fra Ankestyrelsen nummer 2, 2019. Bemærk, at vi ikke opdaterer indholdet efter april 2019.

Det er kommunens opgave at føre Ankestyrelsens afgørelser om udsatte børn og unge ud i livet. Kommunen skal også vejlede barnet eller den unge og forældrene om, hvad der så skal ske. For at sikre, at det rent faktisk sker, begynder Ankestyrelsen nu at følge mere systematisk op og at sætte tidsfrister for kommunen.

Vi vil samtidig bede kommunen om at melde tilbage til os, når afgørelsen er gennemført. Opfølgningen sker i et samarbejde mellem børnekontorerne i Ankestyrelsen og det kommunale tilsynskontor.

Hidtil er vi ofte først blevet opmærksomme på en manglende opfølgning, når borgere eller fagpersoner har henvendt sig, eller når sagerne blev behandlet ved domstolene.

Samarbejde mellem fagkontoret og det kommunale tilsyn

I 2017 blev tilsynet med kommunerne placeret i Ankestyrelsen.  Et af formålene var at sikre, at kommunerne efterlever Ankestyrelsens afgørelser, og at tilsynet kan bringes hurtigt og relevant i spil. Hvis kommunen ikke følger Ankestyrelsens afgørelser, har tilsynet mulighed for at pålægge medlemmer af kommunalbestyrelsen tvangsbøder.

Den nye organisering giver blandt andet mulighed for, at Ankestyrelsen lettere kan følge op på, om de pålæg, vi giver kommunen på børne- og ungeområdet bliver efterlevet. Det kan nu ske med simple digitale sagsgange og i et tæt, struktureret samarbejde mellem børnekontorerne og tilsynskontoret.

En tidsfrist besluttes på et ankemøde

Vi afgør sager på børne- og ungeområdet på ankemøder. Sagerne kan for eksempel handle om:

  • en klage over en afgørelse fra kommunernes børn og unge-udvalg
  • en underretning med bekymring for et barn, hvor vi vurderer, at kommunen ikke gør det fornødne.

Hvis vi i vores afgørelse pålægger kommunen at gennemføre bestemte sagsbehandlingsskridt eller træffe en ny afgørelse, vil vi sætte en tidsfrist for, hvornår kommunen skal have handlet. Det er ankemødet, der bestemmer tidsfristen.

Eksempler kan være:

  • at lave en handleplan
  • at opdatere den børnefaglige undersøgelse
  • at træffe en ny afgørelse om samvær med forældre eller netværk
  • at træffe en ny afgørelse om barnets anbringelsessted.

Vi kan tage sager op af egen drift, når vi vurderer, at kommunen ikke har foretaget de fornødne sagsbehandlingsskridt. Det kan vi også, når vi vurderer, at kommunen ikke har handlet og afgjort sagen under hensyntagen til barnet eller den unges bedste.

Kommunen skal altid melde tilbage til Ankestyrelsen

Når vi har givet kommunen en tidsfrist, beder vi også om en tilbagemelding. Fristen står i vores afgørelse på side 1, og vi sender også et brev med tidsfristen og med pålægget til kommunen. I brevet beder vi kommunen om at give os en tilbagemelding.

Afgørelsen kan for eksempel være et pålæg om en opdatering af den børnefaglige undersøgelse. Her vil fristen som udgangspunkt være fire måneder. Hvis vi sætter en kortere frist – for eksempel hvis der er fare for, at barnet er akut truet - vil vi begrunde det særskilt i afgørelsen.

Kommunen skal give os en tilbagemelding, når afgørelsen er gennemført. Hvis der er særlige omstændigheder, så afgørelsen ikke kan føres ud i livet indenfor fristen, skal kommunen orientere os om det.

Mere systematik i opfølgningen

Hvis vi ikke har hørt fra kommunen inden fristen, sætter vi en ny frist på en uge. Vi gør også kommunen opmærksom på, at vi har mulighed for at rejse en tilsynssag.

Det tættere og mere systematiske samarbejde mellem Ankestyrelsens børnekontorer og tilsynskontoret skal sikre at udsatte børn og unge får den særlige støtte og hjælp, som de har behov for. De nye sagsgange giver også bedre mulighed for at dokumentere kommunernes arbejde, og det kan vi bruge i dialogen med kommunerne.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sidst opdateret 24.04.2019