Artikel: Anbringelse uden for hjemmet – sådan forløber sagen
Af souschef Margrethe Sanning
Det sker, at det er uforeneligt med et barns tarv, at barnet fortsat bor hjemme. Og så skal kommunens socialforvaltning reagere. Det kan komme til, at børn og unge-udvalget afgør, at barnet skal anbringes uden for hjemmet uden samtykke. Hvis barnet allerede er anbragt, er andre begrænsninger også en mulighed, for eksempel at samvær med forældrene skal overvåges af fagpersoner, eller at samvær og kontakt til forældrene eller netværket skal afbrydes.
Begrænsningerne kan også gælde forældre uden del i forældremyndigheden, for eksempel når det handler om ret til samvær, men i resten af artiklen bruger vi begrebet forældremyndighedsindehaver.
I artiklen her kan du læse, hvad der sker fra forvaltningen har indstillet en sag til børn og unge-udvalget, over Ankestyrelsens behandling og til domstolene eventuelt har afgjort sagen.
Administrativ behandling
Hvis forvaltningen indstiller en sag til børn og unge-udvalget, får parterne tilbud om advokatbistand igennem hele sagsforløbet, og det benytter langt de fleste sig af. De har også mulighed for at have en bisidder med til møderne i sagen.
Børn og unge-udvalget holder så et møde, hvor indehaverne af forældremyndigheden og børn over 12 år, har mulighed for at deltage, og her afgør udvalget sagen. Indehaverne af forældremyndigheden får en skriftlig afgørelse og kan så klage til Ankestyrelsen inden fire uger.
Ankestyrelsen skal behandle klagen inden otte uger. Det sker på et møde, hvor forældremyndighedsindehaverne og børn over 12 år kan deltage. Det er to jurister fra Ankestyrelsen og to beskikkede medlemmer udpeget af socialministeren, som afgør sagen. Hvis der er stemmelighed, er den juridiske formands stemme afgørende.
Ankestyrelsen bruger også en børnesagkyndig konsulent uden stemmeret, som kan rådgive og vejlede mødedeltagerne.
Vi sender en afgørelse til parternes advokater inden en uge efter mødet.
Prøvelse ved domstolene
Forældremyndighedsindehaverne og børn, der er fyldt 12 år, kan anmode om, at Ankestyrelsens afgørelse indbringes for retten. Det skal ske inden fire uger efter, afgørelsen er sendt til parternes advokater.
Forberedelse af sagen til behandling i retten
Når Ankestyrelsen bliver anmodet om at indbringe en afgørelse for retten, skal vi oprette sagen på domstolenes civile sagsportal, som er en elektronisk portal. Det skal ske inden fem dage.
Det er et civilt søgsmål, hvor parten sagsøger Ankestyrelsen, og det er altså Ankestyrelsens afgørelse - ikke børn og unge-udvalgets afgørelse – det drejer sig om.
Når retten har modtaget søgsmålet, skal den beramme et retsmøde. Det retsmøde kaldes en hovedforhandling, og her er der ingen lovbestemt frist for, hvornår hovedforhandlingen skal finde sted.
Når tidspunktet for hovedforhandlingen er fastsat, skal Ankestyrelsen i gang med at forberede sagen. Der betyder, at vi skal have nyeste oplysninger fra kommunens forvaltning om barnet og om et eventuelt støttet eller overvåget samvær. Ankestyrelsen skal også have en status fra skolen eller daginstitutionen og fra plejefamilien eller anbringelsesstedet. Eventuelt har vi også brug for udtalelser fra andre fagpersoner, der er møder barnet i det daglige. En børnesamtale er også en del af forberedelserne, så barnet selv får mulighed for at udtale sig.
Når Ankestyrelsen har fået de nyeste oplysninger, skal vi lave en redegørelse. Redegørelsen er et resumé af alle sagens oplysninger – både de oplysninger, som støtter Ankestyrelsens afgørelse, og de oplysninger, der støtter sagsøgernes påstand. I redegørelse skriver vi også vores argumenter for, at domstolen skal stadfæste Ankestyrelsens afgørelse.
Vi lægger redegørelsen og sagens bilag på den elektroniske sagsportal to til tre uger før hovedforhandlingen, og her har dommere, sagens parter og deres advokater adgang.
Egne rettergangsfuldmægtige i Ankestyrelsen
Før 2015 sendte Ankestyrelsen alle sager, der blev indbragt for retten, videre til Kammeradvokaten, som var Ankestyrelsens advokat i retssagerne. I løbet af 2015 og 2016 har vi gradvist hjemtaget retssagerne, så Ankestyrelsens rettergangsfuldmægtige i 2017 selv mødte i alle byretssagerne.
Sager, der ankes til landsretten, bliver stadig varetaget af Kammeradvokaten på Ankestyrelsens vegne.
Byrettens behandling af sagen
Ved hovedforhandlingen beklædes retten af:
- en juridisk dommer
- et retsmedlem, der er sagkyndig i børneforsorg
- et retsmedlem, der er sagkyndig i børne- eller ungdomspsykiatri eller i psykologi.
De tre personer har hver en stemme i en flertalsafgørelse.
Til stede ved hovedforhandlingen er også:
- Ankestyrelsens repræsentant
- forældremyndighedsindehaverne med deres advokater
- advokaterne for børn over 12 år.
I nogle sager møder også en repræsentant fra kommunen for at overvære sagen. Hvis et barn over 12 år selv er mødt op, starter sagen som regel med, at barnet kommer med sine bemærkninger til dommerne. Derefter kan barnet forlade retslokalet og blive skånet for at høre detaljerne i sagen.
På retsmødet nedlægger sagsøgernes advokater og Ankestyrelsens repræsentant deres påstande, og Ankestyrelsens repræsentant redegør for sagens oplysninger. Så får sagsøgerne lejlighed til at komme med deres bemærkninger. Deres advokat stiller spørgsmål til dem og derefter kan Ankestyrelsens repræsentant og de øvrige advokater i sagen eventuelt stille spørgsmål.
Ankestyrelsen vil som regel ikke indkalde vidner. Derimod ønsker forældremyndighedsindehaverne nogle gange, at et familiemedlem, en støtteperson eller andre med kendskab til familien skal udtale sig. Retten bestemmer, om der kan føres vidner, og hvis Ankestyrelsen ikke protesterer, vil retten normalt acceptere det.
Retsmødet slutter med, at advokaterne og derefter Ankestyrelsens repræsentant holder en procedure om, hvordan de hver især mener, at sagen bør afgøres, og så går der typisk en til to uger, før retten afsiger dommen. Dommen lægges på den elektroniske sagsportal, hvor alle sagens parter kan læse den. Ankestyrelsen orienterer kommunens forvaltning om dommen.
Byrettens afgørelse er endelig. Det vil sige, at rettens afgørelse gælder, indtil familiens forhold igen skal behandles i børn og unge-udvalget, fordi genbehandlingsfristen eller andre frister udløber, eller fordi væsentlige forhold ændrer sig.
Enkelte sager går videre til landsretten
Parterne kan søge Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at indbringe byrettens dom for landsretten. Det kræver dog, at sagen er af principiel karakter, eller at helt særlige forhold taler for en prøvelse i landsretten. Det er en meget begrænset mulighed, og i 2017 mødte Ankestyrelsen i 919 sager i byretten, men kun 7 sager blev behandlet i landsretten samme år.
Ankestyrelsen får medhold i 96,9 procent af sagerne.
Imidlertid registrerer vi det også som medhold, hvis retten giver Ankestyrelsen medhold i anbringelsen, men ændrer genbehandlingsfristen. Derfor vil mange kommuner opleve, at der er nogle sager, hvor de skal behandle sagen efter en anden frist, end den Ankestyrelsen fastsatte.