Anbringelser uden samtykke

Flere børn bliver anbragt uden for hjemmet uden samtykke til trods for, at det samlede antal af børn, der anbringes uden for hjemmet i Danmark, generelt er faldende. En ny undersøgelse fra Ankestyrelsen handler om anbringelser af børn og unge uden samtykke. Den viser blandt andet, at forældrenes oplevelse af sagsbehandlingen og samarbejdet med kommunen op til anbringelsen har afgørende betydning for, om forældrene samtykker til anbringelsen.

Af fuldmægtig Matilde Bech Clausen

Kommunerne har kendskab til barnet og familien før anbringelsen

Undersøgelsen viser, at der oftest har været et forløb med støtteforanstaltninger op til, at kommunen beslutter at anbringe et barn uden for hjemmet uden samtykke. Det kan eksempelvis være familiebehandling, en aflastningsordning eller en kontaktperson.

Kommunerne vurderer, at de har prøvet alle muligheder for at undgå anbringelse og hjælpe familien, når de vælger at indstille, at et barn skal anbringes uden samtykke. Forældrene peger på flere problemer med den støtte, de har modtaget. Blandt andet, at de ikke fik den relevante hjælp, og at støtteforanstaltningerne ikke fortsatte længe nok til, at forældrene kunne nå at ændre på det, kommunerne bad om.   

Sagsforløbet har betydning for, om forældrene giver deres samtykke

Forældrene peger på flere forskellige forhold, der har betydning for deres beslutning om ikke at samtykke til anbringelsen af deres børn. Det er hovedsageligt sagsbehandlingen og samarbejdet med kommunen, der har betydning for forældrene. Dårlige oplevelser med rodet og fejlbehæftet sagsbehandling og manglende eller utilstrækkelig inddragelse gør forældrene utrygge og skaber mistilid til kommunen. Derfor er det svært for forældrene at stole på kommunens beslutning om at anbringe deres børn.

Kommunerne oplever omvendt, at forældrene i overvejende grad ikke samtykker til anbringelser, fordi de ikke forstår de problemer, som kommunen peger på. Forældrene er derfor grundlæggende uenige i, at det er nødvendigt at anbringe barnet.

Bisiddere kan gøre en positiv forskel

Undersøgelsen viser, at både forældre og kommuner mener, at bisiddere kan gøre en positiv forskel i sagerne. Bisiddere fungerer som en støtte for forældrene, og de kan for eksempel deltage i møder med kommunen. En bisidder kan eksempelvis være en fra forældrenes netværk eller en medarbejder fra en forening.

Forældrene oplever, at kommunen optræder anderledes, når de har en bisidder med. Sagsbehandleren tager dem mere alvorligt, og de er bedre til at få noteret aftaler og drøftelser.
Kommunerne vurderer, at bisidderne blandt andet kan hjælpe med at forklare og oversætte det, der bliver talt om på møderne, for forældrene.

Flere mulige årsager til stigningen i anbringelser uden samtykke

Det er kommunernes vurdering, at flere forhold kan have indvirkning på stigningen i antallet af anbringelser uden samtykke, blandt andet:

  • Et skærpet fokus på at informere forældre om deres rettigheder ved anbringelser med og uden samtykke. Da forældrene er anderledes stillet ved anbringelser uden samtykke, kan det betyde, at flere vælger ikke at samtykke til anbringelsen.
  • Fokus på at vurdere om forældrene er enige i og har forstået formålet med anbringelsen. Hvis forældrene ikke har det, er der ikke tale om et reelt samtykke, og så kan det være nødvendigt at anbringe barnet uden samtykke.
  • Ændringer i lovgivningen på børneområdet, som kan give anledning til flere underretninger og anbringelser.  

Undersøgelsens baggrund og datagrundlag


Undersøgelsen er bestilt af Social- og Indenrigsministeriet på baggrund af udviklingen i anbringelser uden samtykke, som er stigende på landsplan. Undersøgelsen består af:

  • Interview med kommunale ledere og medarbejdere, der arbejder med sager om anbringelser uden samtykke
  • Interview med forældre til børn, der er blevet anbragt uden for hjemmet uden samtykke
  • En gennemgang af 25 sager om børn, der er blevet anbragt uden samtykke.

Læs mere

Læs mere om Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes praksis, forældrenes oplevelser og mulige årsager til stigningen i anbringelser uden samtykke 

Læs mere om anbringelser uden samtykke i en velfærdspolitisk analyse, som Social- og Indenrigsministeriets har lavet i forbindelse med Ankestyrelsens undersøgelse

Sidst opdateret 04.12.2019