Artikler om Social
Hvornår anses en tung dyne for at være et hjælpemiddel, et forbrugsgode eller et forbrugsgode, der indgår i sædvanligt indbo?
Ankestyrelsen har modtaget flere henvendelser om fortolkningen af vores principmeddelelse 36-22, og især dens sag nr. 4 om en tung dyne med fyld af glasperler og betræk af bomuld/bambus. Nogle kommuner har svært ved at vurdere, hvornår en tung dyne anses for at være et hjælpemiddel, et forbrugsgode eller et forbrugsgode, der indgår i sædvanligt indbo. Samtidigt har regioner og forhandlere af tunge dyner svært ved at rådgive borgere med behov for sådan en dyne. Derfor beskriver vi praksis i denne artikel.
Ny undersøgelse: Visitation og udmåling af timer i hjælperordninger for borgere med betydelig og varig funktionsnedsættelse kan være udfordrende for kommunerne
Når borgere med betydelig og varig funktionsnedsættelse søger om støtte hos kommunerne, kan de være i personkredsen for en ordning med borgerstyret personlig assistance eller kontant tilskud til ansættelse af hjælpere. Ankestyrelsens nye undersøgelse af kommunernes praksis i sager om hjælperordninger viser, at de lægger særlig vægt på borgerens behov for støtte, aktiviteter uden for hjemmet og borgerens arbejdslederevne i vurderingen af, om borgeren skal bevilges støtte efter servicelovens §§ 95 og 96 – men det kan være en udfordring at udmåle støttens omfang.
Ankestyrelsen omgør i højere grad sager om hjælpemidler i form af ortopædiske sko og indlæg, fordi kommunens vurdering af borgerens fod-deformitet er for overfladisk
I Ankestyrelsen oplever vi, at sager om hjælpemidler i form af ortopædiske sko og indlæg i et stigende antal enten bliver hjemvist eller ændret. Formålet med denne artikel er at belyse nogle af de problemer med kommunernes sagsoplysning og vurdering, som vi oftest møder i praksis vedrørende ortopædiske sko og indlæg. Artiklen kommer derfor ind på emner som oplysningsgrundlaget i sager, hvor borgeren kan være omfattet af indikation nr. 7, samt spørgsmålet om, hvornår en borger uden brug af indlæg ville være henvist til ortopædiske sko.
Principmeddelelse angiver, hvad kommunen skal gøre, hvis botilbud opsiger aftaler om placering af borgere
Ankestyrelsen offentliggjorde den 17. december 2022 principmeddelelse 47-22 om botilbuds opsigelse af konkrete aftaler med kommuner om placering af borgere. Ankestyrelsen har fået henvendelser om, hvordan principmeddelelsen skal forstås. Denne artikel beskriver Ankestyrelsens praksis, herunder at et botilbud kan opsige en aftale om placering af en borger på et botilbud, og at kommunen i disse situationer vil være forpligtet til at sikre, at borgeren fortsat får den hjælp, borgeren har behov for.
Ny undersøgelse: Stort sammenfald i, hvilke udfordringer kommunerne har med centrale sagsbehandlingsregler på tværs af socialområdet
Retssikkerhedsenheden i Ankestyrelsen har undersøgt, hvilke udfordringer og erfaringer kommunerne har med at overholde de centrale krav til sagsbehandlingen, der skal sikre borgerens retssikkerhed. Undersøgelsen viser, at det ofte er de samme ting, der udfordrer kommunerne i deres arbejde med de centrale sagsbehandlingsregler på tværs af socialområdet. Det gælder for eksempel udfordringer med at sikre en helhedsorienteret vejledning af borgeren, at sikre en tydelig kommunikation om formålet med partshøringen og at formidle klare begrundelser for kommunens afgørelse.
Hvad betyder det, at barslen nu skal deles lige imellem forældrene, og at noget af orloven kan være øremærket?
I denne artikel beskrives praksis i forhold til ændringerne af barselsloven i forbindelse med indførelsen af ligedeling af orlov mellem forældrene og betydningen af EU-direktivet om ni ugers øremærket orlov til lønmodtagere. Det er blandt andet beskrevet i Ankestyrelsens nye principmeddelelse 7-23.
Hvordan får man strøm på el-bilen?
I Ankestyrelsen oplever vi, at nogle kommuner er i tvivl om, hvilken bestemmelse en ladestander/ladeboks skal bevilges efter, når kommunen bevilger støtte til køb af en el-bil. I nogle tilfælde ser vi også, at kommunen slet ikke tager stilling til, hvordan borgeren skal få opladet sin el-bil. I artiklen beskriver vi, hvordan kommunerne skal behandle sager om bevilling af ladestander/ladeboks.
Principmeddelelse fastlægger socialtilsynets kompetence i forhold til overholdelse af regler om tv-overvågning
Ankestyrelsen har ophævet socialtilsynets påbud om, at reglerne om magtanvendelse skal efterleves i forbindelse med tv-overvågning. Det har vi gjort, fordi det ligger uden for socialtilsynets kompetence at påse regler om tv-overvågning, der ikke handler om obligatorisk tv-overvågning i voksenansvarsloven. I artiklen gennemgår vi principmeddelelse 4-22. Vi forklarer også, hvorfor vores afgørelser ikke betyder, at vi har godkendt tv-overvågning, da vi er blevet opmærksomme på, at principmeddelelsen kan opfattes sådan.
Ny principmeddelelse: Kommunen har pligt til at yde lån til beboerindskudslån, og må ikke stille krav om solidarisk hæftelse for husstandsmedlemmer
Kommunen har efter lov om individuel boligstøtte pligt til at yde lån til betaling af beboerindskud, når bolig- og indkomstbetingelserne er opfyldte. I en ny principmeddelelse fastslår Ankestyrelsen, at bestemmelsen om, at der kan gives afslag, hvis ansøger har uafviklet gæld vedrørende et tidligere beboerindskudslån, kun kan bruges, når det er ansøgers egen gæld og ikke et husstandsmedlems gæld. Pligtlån kan ikke betinges af, at husstandsmedlemmer skal medansøge om lånet eller i øvrigt hæfte solidarisk.
Ny principmeddelelse fastslår, at kompressionsstrømper fortsat kan bevilges som et hjælpemiddel efter serviceloven
Ankestyrelsen har modtaget mange henvendelser fra borgere, kommuner, regioner og andre interessenter, som er i tvivl om fortolkningen af vores nye principmeddelelse 20-22 om bevilling af kompressionsstrømper som et hjælpemiddel efter serviceloven – og især om kriterierne for, hvornår de kan bevilges. I denne artikel beskriver vi gældende praksis med eksempler på, hvornår kompressionsstrømper kan bevilges som et hjælpemiddel efter serviceloven.
Ny principmeddelelse ændrer praksis om hjælp til ekstraudgifter til varme, gas og el som følge af forsyningskrisen. Sager med afslag på hjælp skal måske genoptages
På grund af den forsyningskrise, der startede i efteråret 2021, er energipriserne steget ekstraordinært, og derfor har mange fået højere energiregninger uden at det skyldes et højere forbrug. I en ny principmeddelelse ændrer Ankestyrelsen praksis vedrørende muligheden for at få hjælp til ekstraudgifterne til varme, gas og el på grund af forsyningskrisen.
Fortsat fokus på kommunernes sagsbehandlingstid på bilstøtteområdet
Ankestyrelsen udgav i 2017 en best practice-undersøgelse med gode råd til sagsbehandlingen på bilstøtteområdet. Social- og Ældreministeriet har bedt Ankestyrelsen om at sikre sig, at de gode råd fra undersøgelsen igen bliver kommunikeret bredt ud til kommunerne, fordi der fortsat er lang sagsbehandlingstid på bilområdet i nogle kommuner.
Inddragelsen af samarbejdspartnere styrker sagsbehandlingen i sager om æresrelateret konflikt og negativ social kontrol
Kommunale sager, hvor børn eller voksne oplever æresrelateret konflikt og bliver udsat for negativ social kontrol kan være komplekse og svære at håndtere for rådgiverne i kommunerne. Styrelsen for International Rekruttering og Integration har bedt Ankestyrelsen undersøge, hvordan samarbejdspartnere kan understøtte kommunernes arbejde i denne type sager. Undersøgelsen om kommuners oplevelser med samarbejdspartnere viser, at samarbejdspartnere er en styrke for sagsbehandlingen, fordi de bidrager til sparring, flere perspektiver og tryghed for den ansvarlige rådgiver.
Ny undersøgelse: Overgangen til voksenlivet på handicapområdet kræver koordinering og kan være svær at håndtere
Når unge med handicap, der har fået støtte efter servicelovens børnebestemmelser, fylder 18 år, overgår de til andre bestemmelser i serviceloven. Det kan være en udfordrende proces for de unge og deres forældre, fordi støttemulighederne ændrer sig. En ny undersøgelse fra Ankestyrelsen viser blandt andet, at det derfor er vigtigt, at overgangen koordineres og forberedes i god tid inden, den unge fylder 18 år.
Ny praksisundersøgelse: Kommunerne har udfordringer med at udmåle dækning af tabt arbejdsfortjeneste
Ankestyrelsen har undersøgt kommunernes praksis om udmåling af tabt arbejdsfortjeneste. Undersøgelsen viser blandt andet, at det kan være uklart for kommunerne, hvilke konkrete forhold der skal inddrages ved udmåling af tabt arbejdsfortjeneste.
Det skal kommunerne være opmærksom på ved fritvalgs-ordningen
I Ankestyrelsen oplever vi et stigende antal klagesager og generelle henvendelser fra kommuner, som handler om frit valg af hjælpemidler efter servicelovens § 112. Formålet med denne artikel er at belyse nogle af de problemstillinger, som vi oftest møder. Vi kommer ind på forskellige emner bl.a. undtagelser fra det frie leverandørvalg, beregningen af frivalgsbeløbet samt omfanget af vejledningsforpligtelsen i forbindelse med frit leverandørvalg.
Ny undersøgelse: Godt halvdelen af landets kommuner har brugt observationer til at oplyse sager på voksenhandicapområdet
I en ny undersøgelse fra Ankestyrelsen fortæller de kommuner, der er blevet interviewet, at de kun bruger observationer, når de ikke kan oplyse sagen tilstrækkeligt på anden vis. Kommunerne fortæller, at de er opmærksomme på ikke at overskride borgerens grænser, når de gennemfører observationer.
Tabt arbejdsfortjeneste: Det betyder ydelsesloftet for kommunernes beregning af tabt arbejdsfortjeneste
I Ankestyrelsen oplever vi af og til, at kommunerne anvender reglerne om ydelsesloftet forkert i beregningen af en forælders tabte arbejdsfortjeneste. I denne artikel sætter vi fokus på reglerne ved beregningen og ydelsesloftets praktiske betydning for beløbets størrelse.
Ny undersøgelse: Visitation til døgnbehandling for stofmisbrug – eksempler på kommunernes praksis
Kommunerne bevilger kun døgnbehandling for stofmisbrug, hvis de vurderer, at ambulant behandling eller dagbehandling ikke er tilstrækkelig. Det kan for eksempel være, fordi borgeren er for ustabil til at deltage i ambulant behandling eller dagbehandling, eller har brug for at blive skærmet fra sit nærmiljø. Det fortæller ledere og rådgivere fra fem kommuner i en ny undersøgelse.
Kommunen skal undersøge årsagen til elevers fravær, inden der træffes afgørelse om standsning af børne- og ungeydelsen
Inden kommunen træffer afgørelse om standsning af børne- og ungeydelsen på grund af elevens ulovlige skolefravær, skal kommunen høre forældrene og barnet om årsagen til elevens fravær. Såfremt fraværet er begrundet i undskyldelige omstændigheder, skal kommunen ikke standse børne- og ungeydelsen. Dette gælder, uanset hvad skolelederen har vurderet. Ankestyrelsen har meldt dette ud i den nye principmeddelelse 11-21.
Ny undersøgelse: Mangel på billige boliger giver lang ventetid på herberger og forsorgshjem
Syv ud af ti beboere på landets herberger og forsorgshjem er parate til at flytte ud i en mere permanent boligløsning, viser en ny undersøgelse fra Ankestyrelsen. Mange venter på at få tilbudt en billig almen bolig, men dem er der mangel på. Det giver lange ventetider, og det har indflydelse på borgernes trivsel.
Ny praksis har fokus på, om den samlede hjælp er botilbudslignende, når en person får efterforsorg i egen bolig
Ankestyrelsen har afgjort en række sager, hvor kommunerne er uenige om deres forpligtelser, når personer er udskrevet fra forsorgshjem og får efterforsorg i egen bolig i den kommune, hvor forsorgshjemmet ligger. En af dem har vi behandlet principielt og fastslået ny praksis om, hvornår en oprindelig opholdskommune frigøres fra sine forpligtelser. Det afgørende er, om den samlede hjælp efter en konkret vurdering er botilbudslignende.
Behandling af sager om hjælp til flytteudgifter efter aktivloven
Reglerne om hjælp til flytteudgifter er blevet ændret med virkning fra den 1. januar 2020. Ændringerne betyder, at det nu er den kommune, som borgeren ønsker at flytte til, der skal behandle ansøgningen. Derudover skal sager om hjælp til flytteudgifter ikke længere behandles efter aktivlovens bestemmelse om hjælp til enkeltudgifter.
Når man klager over, at dækning af tabt arbejdsfortjeneste ophører, har man stadig ret til hjælpen i mindst 28 uger
Loven siger, at kommunerne skal varsle en borger med mindst 14 uger, når dækning af tabt arbejdsfortjeneste ophører. Hvis en borger klager til Ankestyrelsen, behandler vi sagen i et særligt hurtigt spor. Dermed sikrer vi, at borgeren får en afgørelse af klagesagen, inden kommunens afgørelse kan få virkning for borgeren.
COVID-19: Mulighed for dækning af tabt arbejdsfortjeneste og sygedagpenge under covid-19
Ankestyrelsen har på forskellige sagsområder taget stilling til, hvordan den særlige covid-19 situation kan påvirke bevilling af hjælp efter de almindelige regler i social- og beskæftigelseslovgivningen.
Ny undersøgelse: Når borgere visiteres til et botilbud, er det faglige match i fokus
Når kommunen skal finde det rette botilbud til en borger, er det vigtigste ifølge sagsbehandlerne i seks kommuner, at botilbuddet kan varetage borgerens støttebehov. Det betyder, at det faglige hensyn mellem borgerens problemstillinger og botilbuddets målgruppe og kompetencer vægtes højest. Det viser en ny undersøgelse fra Ankestyrelsen.
Tabt arbejdsfortjeneste og sektoransvar – hvad gælder?
Når kommunen skal tage stilling til, om en forælder har ret til tabt arbejdsfortjeneste til pasning af et barn, der går i skole, har det betydning, om pasningsbehovet skyldes manglende ressourcer i skolen.
Krav om begrundelse ved ændring i serviceniveauer
En kommune skal i hver enkelt sag vurdere konkret, om en ændring af kommunens serviceniveauer har betydning for borgerens hjælp og støtte, og kommunen skal altid begrunde det, hvis en borgers hjælp sættes ned eller ophører.
Principmeddelelse 3-19 om praktiske opgaver i en fælles husstand
Det er en fælles opgave for en husstands medlemmer at udføre de praktiske opgaver i hjemmet. Kommunen skal derfor se på husstandens samlede muligheder for at klare disse praktiske opgaver, når der er søgt om praktisk hjælp efter serviceloven. Fordelingen af opgaverne skal ikke ske efter en matematisk model, men efter en konkret vurdering af opgavernes karakter set i forhold til husstandens ressourcer.