Kommunen skal undersøge årsagen til elevers fravær, inden der træffes afgørelse om standsning af børne- og ungeydelsen
Af specialkonsulent Anna Marie Ryø Østergaard
Siden den 1. august 2019 har skoleledere på folkeskoler skulle underrette kommunen, når en elev har ulovligt skolefravær på 15 procent eller derover inden for et kvartal. Herefter skal kommunen træffe afgørelse om standsning af børne- og ungeydelsen i et kvartal.
Kommunen skal også tage stilling til, om der er oplysninger i sagen, som gør, at kommunen skal undersøge, om registreringen af ulovligt fravær er sket korrekt.
Kommunen skal undersøge, om fraværet er begrundet i undskyldelige omstændigheder
Ankestyrelsen har i flere tilfælde set, at kommunerne ikke forholder sig til forældrenes oplysninger om årsagen til barnets fravær, og om fraværet er begrundet i undskyldelige omstændigheder.
Det fremgår af forarbejderne til loven, at kommunen skal høre forældrene og eleven, når denne er over 12 år, og undersøge, om fraværet er begrundet i undskyldelige omstændigheder. Såfremt fraværet er begrundet i undskyldelige omstændigheder, skal børne- og ungeydelsen ikke standses.
Lov om social service (serviceloven)
§ 153.
Stk. 2. Skoleledere på folkeskoler skal underrette kommunalbestyrelsen, når en elev har ulovligt skolefravær på 15 procent eller derover inden for et kvartal.
§ 155 c.
Når kommunalbestyrelsen modtager en underretning om, at en elev har ulovligt skolefravær på 15 procent eller derover inden for et kvartal, jf. § 153, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om standsning af børne- og ungeydelsen. Afgørelsen er gældende for et kvartal.
For at der bliver tale om ulovligt fravær på 15 procent inden for et kvartal, skal en elev typisk have 8-9 fraværsdage med ulovligt fravær inden for et kvartal.
Oplysninger om undskyldelige omstændigheder kan være, at forældrene oplyser, at eleven ikke kommer i skole på grund af ADHD (Opmærksomhedsforstyrrelses- og hyperaktivitetslidelse).
I sådan en sag kan kommunen ikke bare lægge sig op ad, at skolelederen har vurderet, at der er tale om ulovligt skolefravær. Kommunen kan godt komme frem til, at der ikke skal ske en standsning af ydelsen. Kommunen skal således vurdere hver enkelt sag konkret, og forholde sig til de oplysninger, som kommer frem i forbindelse med sagens behandling.
Det skal derfor undersøges, om årsagen til fraværet er begrundet i elevens ADHD. Hvis elevens ADHD efter en helbredsmæssig vurdering forhindrer eleven i at deltage i undervisningen, er der tale om en undskyldelig omstændighed, og der skal ikke ske en standsning af børne- og ungeydelsen.
Det fremgår af Ankestyrelsens principmeddelelse 11-21, at det ikke er et krav, at eleven har en diagnose, for at der kan være tale om en undskyldelig omstændighed. I en af de konkrete sager, der lå til grund for principmeddelelsen, var der oplysninger om, at eleven havde indlæringsvanskeligheder.
Det fremgik bl.a. af en PPR rapport i sagen, at eleven havde depressive tanker og store vanskeligheder med verbal problemløsning, arbejdshukommelse og arbejdstempo. Sagen blev hjemvist til kommunen, fordi kommunen skulle undersøge, om der var tale om en undskyldelig omstændighed.
Et andet eksempel på, hvornår der kan være tale om en undskyldelig omstændighed, uden eleven har en diagnose, kan være i situationer, hvor en elev ikke er kommet i skole efter en særlig svær periode. Det kan være, at en elev ikke er kommet i skole, efter at eleven har været udsat for overgreb. I sådanne situationer skal kommunen også vurdere, om dette kan udgøre en undskyldelig omstændighed.
Udover at høre forældrene og barnet kan kommunen indhente oplysninger fra læge, PPR og andre, der i øvrigt kan være egnede til at belyse, om elevens fravær kan undskyldes. Her er det afgørende, om eleven helt eller delvist er forhindret i at deltage i undervisningen på grund af fysiske eller psykiske vanskeligheder.
Forskellige lovgrundlag:
Når skolelederen skal vurdere, om der er tale om ulovligt skolefravær, skal skolelederen anvende fraværsbekendtgørelsen.
Når kommunen modtager en underretning efter servicelovens § 153, stk. 2, og skal behandle sagen om eventuel standsning af børne- og ungeydelse (efter servicelovens § 155 c), skal kommunen anvende servicelovens regler og forarbejder.
Kommunen skal ikke anvende fraværsbekendtgørelsen.
Skolens registrering af ulovligt fravær
Når skolen registrerer fravær, skal det gøres i et elektronisk system, som er tilgængeligt for kommunen. Kommunen vil efter omstændighederne skulle kontakte skolelederen med henblik på at få bekræftet, at eleven rent faktisk har ulovligt fravær på 15 procent eller derover. Det kan fx være i tilfælde, hvor forældrene oplyser, at der er tale om en fejlregistrering.
I en af de konkrete sager, der lå til grund for Ankestyrelsens principmeddelelse 11-21, oplyste elevens mor, at hun havde indgået en aftale med skolen om, at hendes søn ikke kom i skole, mens moderen ventede svar på en coronatest. Fraværsdagene var imidlertid registreret som ulovligt fravær.
På baggrund af moderens oplysninger burde kommunen have kontaktet skolen og undersøgt, om der var tale om en fejlregistrering. Skolen oplyste til Ankestyrelsen, at der var tale om en fejlregistrering. Ankestyrelsen ændrede kommunens afgørelse, således at børne- og ungeydelsen ikke skulle standses.
I flere sager har Ankestyrelsen også set, at forældrene oplyser, at skolen ikke har overholdt deres forpligtelser efter fraværsbekendtgørelsen. Det kan fx være, at forældrene oplyser, at skolen ikke har overholdt § 6, stk. 2, i fraværsbekendtgørelsen om, at skolelederen skal orientere forældrene om reglerne i § 153, stk. 2, og § 155 c i serviceloven, når eleven har ti procent ulovligt skolefravær.
Selvom skolelederen er forpligtet til at overholde fraværsbekendtgørelsen, har dette ikke betydning for kommunens behandling af sagen om, hvorvidt der skal ske en standsning af børne- og ungeydelsen på grund af ulovligt skolefravær. Dette betyder, at selvom skolelederen ikke har overholdt sin forpligtelse til at orientere forældrene efter § 6, stk. 2, i fraværsbekendtgørelsen, skal kommunen fortsat behandle sagen og tage stilling til, om der er grundlag for at standse ydelsen i et kvartal.
Eksempel:
Kommunen modtager en underretning fra en skole om, at en elev i det foregående kvartal har haft ulovligt skolefravær på 25 procent. I forbindelse med partshøringen oplyser elevens mor, at registreringen er forkert. Hun oplyser også, at hun ikke mener, at der er tale om ulovligt fravær. Hun oplyser, at hendes barn har det dårligt og har svært ved at komme i skole, og at barnet er i gang med at blive udredt for angst.
Kommunen kontakter skolen med henblik på at afklare, om der er tale om en fejlregistrering. Skolen oplyser, at det er der ikke og holder fast i, at det ulovlige fravær har været på 25 procent i seneste kvartal. Kommunen kan derfor lægge dette grund for den videre behandling af sagen.
På baggrund af morens oplysninger om at eleven har det svært, skal kommunen undersøge, om elevens vanskeligheder kan udgøre en undskyldelig omstændighed. Det fremgår, at eleven er i gang med at blive udredt for angst. Det er ikke afgørende, om barnet har en diagnose, men det kan være relevant for kommunen at indhente oplysninger fra fx den læge eller psykolog, som er i gang med at udrede eleven.
Formålet med reglen
Det fremgår af forarbejderne, at formålet med reglen er at styrke forældreansvaret i forhold til barnets skolegang. Risikoen for en standsning af børne- og ungeydelsen skal således være med til at motivere forældrene til at løfte deres ansvar for, at deres barn kommer i skole.
I flere af de sager, som Ankestyrelsen har set indtil videre, har forældrene oplyst, at fraværet er begrundet i undskyldelige omstændigheder, og de gør, hvad de kan, for at barnet kommer i skole. Disse sager har Ankestyrelsen hjemvist til kommunen til nærmere undersøgelse, fordi vi ikke kunne se, at kommunen havde taget stilling til forældrenes oplysninger. Hvis kommunen herefter når frem til, at der er der er tale om undskyldelige omstændigheder for fraværet, skal kommunen ikke standse børne- og ungeydelsen
Temamøde om standsning af børne- og ungeydelsen på grund af ulovligt skolefravær
Ankestyrelsen holdt i andet kvartal 2021 et temamøde, hvor vi blandt andet behandlede sager om standsning af børne- og ungeydelsen på grund af ulovligt skolefravær. Vi har beskrevet vores praksis på området i et praksisnotat.
praksisnotat-standsning-af-borne-ungeydelsen-pa-grund-af-ulovligt-skoldefravaer
Kursustilbud
Ankestyrelsen vil i 2022 udbyde et kursus om reglerne og styrelsens praksis. Kurset vil blive udbudt på Ankestyrelsens hjemmeside. Du kan tilmelde dig Ankestyrelsens nyhedsbrev om kurser og vejledning her: Tilmeld dig nyhedsbreve