Hvorfor er den konkrete samlivsvurdering så svær?

Af fuldmægtig Sille Landbo Hauswald

Baggrunden for artiklen

På trods af Ankestyrelsens mange principmeddelelser på området så giver vurderingen af, om en ydelsesmodtager kan betragtes som reelt enlig, fortsat anledning til mange tvivlsspørgsmål.

Det har betydning for en række sociale ydelser, om man er enlig eller samlevende. Vurderingen af, om man er reelt enlig, er den samme i forhold til børnetilskud, pension og tilskud til økonomisk friplads. Udbetaling Danmark udbetaler børnetilskud og pension, og kommunerne udbetaler økonomisk fripladstilskud.

Formålet med forhøjede ydelser til enlige er at yde en kompensation for de fordele, som gifte og samlevende har. Det er navnlig en kompensation af de økonomiske fordele i forbindelse med betaling af faste udgifter og udgifter til dagligt forbrug, men også en kompensation for den manglende praktiske hjælp i hverdagen med opgaver såsom at hente, bringe og passe børn, indkøb, madlavning, rengøring, havearbejde mv.

Det er en betingelse for at være berettiget til forhøjede ydelser som enlig, at man som ydelsesmodtager er reelt enlig og ikke lever i et ægteskabslignende forhold med fælles husførelse. Man har fælles husførelse, når man samlet set har økonomiske og/eller praktiske fordele, som svarer til de fordele, som gifte og samlevende har.

Myndigheden skal således foretage en konkret, samlet vurdering af sagens oplysninger og godtgøre, at ydelsesmodtageren har fordele ved relationen til den anden person, og at fordelene samlet set kan sidestilles med de fordele, som gifte og samlevende almindeligvis har. Det er denne vurdering, der oftest giver anledning til tvivl.

Et systematisk overblik

En myndighed skal igennem tre spørgsmål i forbindelse med en sags behandling:

1.  Er ydelsesmodtageren gift med den formodede samlever?
2. Bor ydelsesmodtager på samme folkeregisteradresse som en anden person (den formodede samlever)?
3. Og har ydelsesmodtager, på baggrund af sagens oplysninger, fordele af sin relation til den formodede samlever af et omfang, der kan sidestilles med de fordele, som gifte og samlevende almindeligvis har?

Er ydelsesmodtageren gift med den formodede samlever?

Når en myndighed skal tage stilling til, om en ydelsesmodtager skal betragtes som reelt enlig, skal man først fastslå civilstanden for modtageren af ydelsen. Det skyldes udgangspunktet om, at man ikke kan betragte en gift person som enlig. Myndigheden skal tage udgangspunkt i oplysningerne i folkeregisteret. Myndigheden skal dog holde sig for øje, at der kan være tilfælde, hvor ydelsesmodtageren skal betragtes som gift, selv om dette ikke er registeret i folkeregisteret. Se principmeddelelse 26-22.

Der vil også være tilfælde, hvor en gift ydelsesmodtager kan betragtes som enlig. En gift ydelsesmodtager, der ikke bor sammen med sin ægtefælle, kan efter en konkret vurdering anses som enlig i pensionslovens forstand. Se principmeddelelse 28-23. Myndigheden skal vurdere, om pensionisten har fordele ved sin relation til ægtefællen til trods for, at de ikke bor sammen. I vurderingen indgår økonomiske og/eller ikke-økonomiske forhold mellem ægtefællerne, herunder praktiske og personlige forhold.

Denne vurdering afviger fra praksis på børnetilskudsområdet.

På børnetilskudsområdet kan en gift ydelsesmodtager kun betragtes som enlig i børnetilskudslovens forstand, hvis denne er separeret eller lever adskilt fra ægtefællen grundet indbyrdes uoverensstemmelser. En ydelsesmodtager kan desuden betragtes som enlig, hvis ægtefællen er indsat til afsoning i Danmark i mere end tre måneder. Se principmeddelelserne B-2-05 og B-7-97. Herudover kan en ukrainsk statsborger med opholdstilladelse i Danmark anses for enlig, hvis denne modtager en særlig ydelse efter aktivloven. Hvis der er andre årsager til, at man ikke lever sammen, fx at ægtefællen ikke har opholdstilladelse i Danmark, så er man ikke enlig forsørger i børnetilskudslovens forstand.

Bor ydelsesmodtager på samme folkeregisteradresse som en anden person (den formodede samlever)?

Næste skridt er, at myndigheden undersøger, om ydelsesmodtageren bor på samme folkeregisteradresse som en anden person, idet der er en formodning for, at to personer, der er tilmeldt samme folkeregisteradresse (som er en enfamiliesbolig), som udgangspunkt betragtes som samlevende. Det er ydelsesmodtageren, som skal afkræfte denne formodning ved at komme med oplysninger om, hvordan man har indrettet sig praktisk og økonomisk adskilt på adressen. Se principmeddelelse 69-17. Det er en forudsætning, at ydelsesmodtageren og den formodede samlever i teorien ville kunne indgå ægteskab efter dansk ret. Ydelsesmodtageren skal desuden have fordele af relationen til den anden person/den formodede samlever. Se principmeddelelse 21-24.

Man kan godt have et ægteskabslignende forhold, også selv om man ikke lever sammen som par. Det samme gør sig gældende, hvis man ikke bor sammen eller ikke er registreret på samme adresse.

Har ydelsesmodtager på baggrund af sagens oplysninger fordele af sin relation til den formodede samlever af et omfang, der kan sidestilles med de fordele, som gifte og samlevende almindeligvis har?

Såfremt ydelsesmodtageren ikke er gift og ikke bor på samme folkeregisteradresse som den formodede samlever, skal myndigheden foretage en konkret, samlet vurdering af sagens oplysninger om økonomiske forhold og ikke-økonomiske forhold, herunder praktiske og personlige forhold. Myndigheden skal i den forbindelse godtgøre, at ydelsesmodtageren har fordele ved relationen til den anden person, og at fordelene samlet set kan sidestilles med de fordele, som gifte og samlevende almindeligvis har. Se principmeddelelse 44-22.

Det vil altid være en konkret vurdering, om en ydelsesmodtager kan betragtes som reelt enlig, idet der er tale om en såkaldt fri bevisbedømmelse, hvor myndigheden ikke er bundet af skrevne regler. En myndighed kan derfor finde megen vejledning i Ankestyrelsens principmeddelelser på området, som med udgangspunkt i konkrete sager beskriver elementer og opmærksomhedspunkter, som kan indgå i den samlede vurdering.

Principmeddelelser vedrørende samlivsvurdering

Nedenfor fremgår Ankestyrelsens relevante principmeddelelser, grupperet efter ovenstående indgangsvinkel til vurderingen af, om en ydelsesmodtager kan betragtes som reelt enlig.

Ydelsesmodtager og den formodede samlever er gift – men bor ikke på samme folkeregisteradresse

• Principmeddelelse 28-23

Principmeddelelsen fastslår, at der er en formodning for, at en pensionist, der er gift og bor sammen med sin ægtefælle, ikke er enlig i pensionslovens forstand.

En pensionist, der er gift, og som ikke bor sammen med sin ægtefælle, kan efter en konkret vurdering anses som enlig i pensionslovens forstand. I vurderingen indgår, om pensionisten har fordele ved sin relation til sin ægtefælle, uanset at ægtefællerne ikke bor sammen. Heri indgår en vurdering af økonomiske og/eller ikke-økonomiske forhold mellem ægtefællerne, herunder praktiske og personlige forhold. Det afgørende ved vurderingen er, om pensionisten har fordele, der samlet set har et omfang, der kan sidestilles med de fordele, som samlevende personer har. Det kan indgå i vurderingen, at ægtefællerne har valgt at bevare ægteskabet, da retsvirkningerne af et ægteskab i sig selv kan anses for at udgøre fordele for pensionisten.

• Principmeddelelse 26-22

Principmeddelelsen fastslår, at der tages udgangspunkt i oplysningen om borgers civilstand i folkeregistret, når det skal vurderes, om en borger er enlig forsørger. Hvis borgeren er registreret som gift i folkeregistret, vil borgeren alene blive anset for enlig forsørger, hvis borgeren er adskilt fra sin ægtefælle og adskillelsen skyldes separation og/eller indbyrdes uoverensstemmelse.

Hvis borger oplyser, at adskillelsen skyldes andre forhold end uoverensstemmelse, fx ægtefællens manglende opholdstilladelse i Danmark, kan myndigheden som udgangspunkt lægge denne oplysning til grund. Borger vil i givet fald ikke blive anset for enlig forsørger. Hvorvidt adskillelsen skyldes separation og/eller indbyrdes uoverensstemmelse beror på en konkret, samlet vurdering.

• Principmeddelelse B-7-97

I denne principmeddelelse kunne en gift kvinde ikke anses for enlig forsørger, selv om hun levede fysisk adskilt fra sin ægtefælle, som var indsat i fængsel i udlandet. Adskillelsen skyldtes ikke separation eller uoverensstemmelse. Endvidere var ægtefællen indsat i institution i udlandet, hvilket ikke kunne sidestilles med en institution under Kriminalforsorgen.

Ydelsesmodtager og den formodede samlever er gift og bor på samme plejehjem

• Principmeddelelse P-26-97

Principmeddelelsen omhandler et ægtepar, hvor samlivet blev afbrudt i 1993, da hustruen fik ophold på et plejehjem. Ægtefællen flyttede i 1996 ind på det samme plejehjem. Parret var stadig gift, men samlivet kunne ikke betragtes som genoptaget, da ægtefællerne levede i selvstændige boliger.

Ankestyrelsen fandt, at ansøgeren fortsat opfyldte betingelserne for udbetaling af tillæg som reelt enlig, idet ægtefællerne levede i hver sin adskilte og selvstændige bolig.

Ydelsesmodtager og den formodede samlever bor på samme folkeregisteradresse

• Principmeddelelse 21-24

Principmeddelelsen omhandler den generelle formodning om, at to personer, der er tilmeldt samme folkeregisteradresse, som er en enfamiliesbolig, skal betragtes som samlevende. Det forudsætter, at de efter dansk ret kan indgå ægteskab med hinanden.

Principmeddelelsen fastslår, at betingelsen om, at det er ydelsesmodtager, der skal opnå fordele ved relationen til den anden person, for at blive betragtet for samlevende, også gælder, når der ud over modtageren i folkeregistret er tilmeldt andre personer over 18 år på modtagerens adresse, som er en enfamiliesbolig.

• Principmeddelelse 69-17

Principmeddelelsen omhandler den generelle formodning om, at to personer, der er tilmeldt samme folkeregisteradresse, som er en enfamiliesbolig, skal betragtes som samlevende. Det forudsætter, at de efter dansk ret kan indgå ægteskab med hinanden.

Principmeddelelsen fastslår, at to personer, der er tilmeldt samme folkeregisteradresse, som er en enfamiliesbolig, og som efter egne oplysninger har et kæresteforhold, må betragtes som samlevende i overensstemmelse med formålet med børnetilskud til enlige, uanset hvordan de har valgt at indrette sig økonomisk og praktisk.

Principmeddelelsen fastslår desuden, at personer har fælles husførelse, når de samlet set har de samme økonomiske og praktiske fordele, som gifte og samlevende har, ved at være to om at betale faste udgifter og ved at være to om at udføre det praktiske arbejde i hjemmet. De økonomiske fordele, som to eller flere personer har ved at dele en enfamiliesbolig, skal tillægges stor vægt.

• Principmeddelelse 8-13

En pensionist kunne ikke betragtes som enlig, fordi hun levede i et ægteskabslignende forhold med sin bofælle. Selv om de ikke levede sammen som et par, skulle de betragtes som samlevende, fordi de boede sammen i en andelslejlighed, som de ejede sammen. Desuden delte de alle udgifter ligeligt både til boligen og til det daglige forbrug.

• Principmeddelelse P-21-95

Principmeddelelsen handler om, at en kvinde, der var bevilget førtidspension før den 26. april 1990, ikke ville være berettiget til særligt pensionstillæg for enlige, såfremt hun flyttede til en ny enfamiliesbolig sammen med den nuværende samlever.

Ankestyrelsens begrundelse var, at der efter de foreliggende oplysninger ikke var grundlag for at antage, at ansøger ved flytning til en anden fælles enfamiliebolig fortsat kunne anses for at være enlig i lovens forstand.

• Principmeddelelse P-20-95

Principmeddelelsen fastslår, at der er er en formodning for, at to personer, der er tilmeldt folkeregistret på samme adresse, som vedrører en enfamiliesbolig, som udgangspunkt må betragtes som samlevende med den virkning, at der ikke kan udbetales det særlige pensionstillæg. Det forudsætter, at de efter dansk ret kan indgå ægteskab.

Ydelsesmodtager og den formodede samlever bor ikke på samme folkeregisteradresse

• Principmeddelelse 5-24

Principmeddelelsen fastslår, at der alene er en formodning for samliv, når en pensionist og en formodet samlever er registreret på samme folkeregisteradresse, som vedrører en enfamiliesbolig, og når de kan indgå ægteskab efter dansk ret. Konkrete oplysninger kan afkræfte denne formodning.

Når en pensionist derimod ikke er tilmeldt samme folkeregisteradresse som den formodede samlever, skal Udbetaling Danmark foretage en konkret samlet vurdering af, om pensionisten har fælles husførelse med den formodede samlever og derfor ikke skal betragtes som enlig.

• Principmeddelelse 44-22

Principmeddelelsen fastslår, at der er tale om fri bevisbedømmelse, når myndigheden skal vurdere, om en ydelsesmodtager indgår i et ægteskabslignende forhold og derfor ikke skal betragtes som enlig. Myndigheden skal derfor foretage en konkret, samlet vurdering af sagens oplysninger om økonomiske forhold og ikke-økonomiske forhold, herunder praktiske og personlige forhold.

Principmeddelelsen fastslår derudover, at fordelene kan være enten økonomiske eller ikke-økonomiske – eller både/og.

Principmeddelelsen fastslår også, at det er ydelsesmodtageren, som skal opnå fordele i relationen med den anden person.

• Principmeddelelse 40-20

Principmeddelelsen omhandler spørgsmål i relation til oplysninger om ydelsesmodtagers økonomiske forhold.

Ved vurderingen af, om en ydelsesmodtager kan anses for at indgå i et ægteskabslignende forhold, og dermed ikke reelt er enlig, kan der ikke alene lægges vægt på den ”nettofordel”, som ydelsesmodtageren eventuelt opnår ved overførsler af penge mellem ydelsesmodtager og den formodede samlever.

• Principmeddelelse 11-13

Ankestyrelsen fandt i denne principmeddelelse, at der ikke stilles krav om, at parterne har fælles bopæl for at kunne nå frem til, at parterne lever i et ægteskabslignende forhold med fælles husførelse.

Der blev i sagen lagt vægt på karakteren af parternes indbyrdes forhold, herunder at der var tale om et tidligere samlevende par, der fortsat havde hyppig kontakt og udpræget sammenblandet økonomi.

• Principmeddelelse 10-13

En kvinde, der modtog børnetilskud, boligstøtte og økonomisk fripladstilskud, kunne - ud fra de i sagen foreliggende oplysninger - ikke betragtes som samlevende, selv om hun bl.a. havde en delebil med sin kæreste.

Ankestyrelsen nåede efter en samlet vurdering frem til, at kvinden ud fra de foreliggende oplysninger ikke havde opnået fordele i et sådant omfang, at fordelene samlet set svarede til de fordele, som gifte og samlevende personer har. Der blev navnlig lagt vægt på parternes egne forklaringer om deres boligforhold og indbyrdes forhold, idet der ikke var forhold i sagen, som kunne sandsynliggøre, at parternes forklaringer ikke var korrekte.

• Principmeddelelse 9-13

En kvinde, der modtog børnetilskud, boligstøtte og økonomisk fripladstilskud, kunne - ud fra de i sagen foreliggende oplysninger - ikke betragtes som samlevende i den periode på otte måneder, hvor hun havde været kæreste med en mand, som hun siden flyttede sammen med.

Oplysningerne i sagen var ikke tilstrækkelige til at sandsynliggøre, at parterne havde levet sammen i et ægteskabslignende forhold, og at manden havde haft fast ophold på kvindens bopæl i perioden. Der kunne derfor ikke på det foreliggende grundlag træffes afgørelse om tilbagebetaling af boligstøtte, børnetilskud og økonomisk fripladstilskud. Der blev navnlig lagt vægt på parternes egne forklaringer om deres boligforhold og indbyrdes forhold, idet der ikke var forhold i sagen, som kunne sandsynliggøre, at parternes forklaringer ikke var korrekte.

• Principmeddelelse B-3-07

Modtageren af børnetilskud m.v. havde ikke været reelt enlig i lovens forstand, hvorfor hun havde pligt til at tilbagebetale de ydelser, som hun havde modtaget efter børnetilskudsloven. Der blev lagt vægt på oplysninger om modtagerens og den tidligere ægtefælles økonomi, herunder bankoplysninger, der viste et fortsat udpræget økonomisk fællesskab samt på oplysninger om den tidligere ægtefælles boligforhold og folkeregistertilmeldinger.

• Principmeddelelse B-5-05

Ansøgeren havde ret til udbetaling af ordinært og ekstra børnetilskud, da det ud fra de foreliggende oplysninger om økonomi og boligforhold ikke fandtes sandsynliggjort, at hun ikke var reelt enlig forsørger.

• Principmeddelelse P-29-98

Principmeddelelsen handler om en pensionist, der om dagen opholdt sig hos en veninde, hvor han også sommetider overnattede. Ankestyrelsen nåede frem til, at pensionisten havde ret til pensionstillæg som reelt enlig. Ved afgørelsen blev der lagt vægt på, at han opholdt sig hos veninden overvejende fordi, han ikke var i stand til at klare sig selv uden betydelig personlig hjælp og at han havde bevaret egen bolig, hvor han fortsat boede.

Ankestyrelsen fandt på baggrund af en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger, at han måtte anses for at være enlig i lovens forstand.

Download her en oversigt over Ankestyrelsens principmeddelelser.