Artikler om Social
Nye redskaber til at træffe afgørelser på handicapområdet
Savner du som sagsbehandler et overblik over, hvilke principmeddelelser Ankestyrelsen har offentliggjort inden for konkrete emner på handicapområdet? Så er det nu muligt at printe en oversigt over principmeddelelser på udvalgte emner på børne- og voksenhandicapområdet.
Sagsbehandlere fik stort udbytte af faglige temadage på handicapområdet
Nyborg Strand var samlingspunkt for ca. 1000 sagsbehandlere og faglige ledere fra alle landets kommuner, da Ankestyrelsen i samarbejde med Social- og Boligstyrelsen afholdt faglige temadage på handicapområdet. Fokus for dagene var at give kommunerne nye juridiske og socialfaglige perspektiver på det daglige myndighedsarbejde. Evalueringen blandt deltagerne viser, at det lykkedes. Deltagerne har således givet positive tilbagemeldinger på både det faglige indhold og muligheden for at dele erfaringer med andre kommuner, ligesom de har udtrykt ønske om et lignende arrangement i fremtiden.
Hvorfor er den konkrete samlivsvurdering så svær?
Denne artikel skal forsøge at skabe et overblik over den samlede vurdering af, om en ydelsesmodtager kan betragtes som reelt enlig. Artiklen giver også et overblik over Ankestyrelsens principmeddelelser på området.
Vigtig information, når kommunen afgør sager om dækning af tabt arbejdsfortjeneste til forældre, der hjemmetræner deres børn
I denne artikel fortæller vi blandt andet om, hvilken bestemmelse kommunen skal bruge til at afgøre sager om dækning af tabt arbejdsfortjeneste til forældre, der hjemmetræner deres børn, og om hvilke rettigheder det medfører for forældrene.
Handicapsags-barometret 2023 – fejl med betydning for afgørelsen i knap halvdelen af sager om ledsagelse
Ankestyrelsen har som noget nyt udgivet et Handicapsagsbarometer. Formålet med barometret er at undersøge kvaliteten af sagsbehandlingen i landets kommuner i sager, som ikke er påklaget til Ankestyrelsen. Barometret for 2023 viser, at 47 procent af sager om ledsagelse til voksne efter servicelovens § 97 havde retlige mangler med væsentlig betydning for afgørelsens rigtighed.
Læringsforløb skal styrke retssikkerheden og kvaliteten i sagsbehandlingen på handicapområdet
Ankestyrelsen har gennemført læringsforløb om de generelle sagsbehandlingsregler, kontant tilskud og borgerstyret personlig assistance for ti kommuner. Undervisningen har haft særligt fokus på reglerne om sagsoplysning og begrundelse, da disse dele af sagsbehandlingen ofte er årsagen til kritik og omgørelser i Ankestyrelsens klagesagsbehandling.
Lang ventetid på levering og produktion af handicapbiler er en udfordring for kommunerne
Når en borger bevilges støtte til køb af bil, skal kommunen afgøre, hvilken billigste bil, der er egnet til at dække borgerens behov. Flere kommuner har kontaktet Ankestyrelsen for at få råd og vejledning om støtte til køb af en bil, fordi bilen enten ikke er produceret endnu eller har lang leveringstid. I denne artikel beskriver vi, hvad kommunerne bør være opmærksomme på.
Hvordan fordeles orlov med ret til barselsdagpenge, når forældrene ikke bor sammen på fødselstidspunktet?
I denne artikel beskrives praksis i forhold til ændringerne af barselsloven i forbindelse med indførelsen af ligedeling af orlov mellem forældrene i august 2022 med fokus på de forældre, der ikke bor sammen, når barnet bliver født, og mulighederne for tildeling af ekstra uger i særlige situationer. Det er blandt andet beskrevet i Ankestyrelsens nye principmeddelelse 2-24.
Hvornår anses en tung dyne for at være et hjælpemiddel, et forbrugsgode eller et forbrugsgode, der indgår i sædvanligt indbo?
Ankestyrelsen har modtaget flere henvendelser om fortolkningen af vores principmeddelelse 36-22, og især dens sag nr. 4 om en tung dyne med fyld af glasperler og betræk af bomuld/bambus. Nogle kommuner har svært ved at vurdere, hvornår en tung dyne anses for at være et hjælpemiddel, et forbrugsgode eller et forbrugsgode, der indgår i sædvanligt indbo. Samtidigt har regioner og forhandlere af tunge dyner svært ved at rådgive borgere med behov for sådan en dyne. Derfor beskriver vi praksis i denne artikel.
Ny undersøgelse: Visitation og udmåling af timer i hjælperordninger for borgere med betydelig og varig funktionsnedsættelse kan være udfordrende for kommunerne
Når borgere med betydelig og varig funktionsnedsættelse søger om støtte hos kommunerne, kan de være i personkredsen for en ordning med borgerstyret personlig assistance eller kontant tilskud til ansættelse af hjælpere. Ankestyrelsens nye undersøgelse af kommunernes praksis i sager om hjælperordninger viser, at de lægger særlig vægt på borgerens behov for støtte, aktiviteter uden for hjemmet og borgerens arbejdslederevne i vurderingen af, om borgeren skal bevilges støtte efter servicelovens §§ 95 og 96 – men det kan være en udfordring at udmåle støttens omfang.
Ankestyrelsen omgør i højere grad sager om hjælpemidler i form af ortopædiske sko og indlæg, fordi kommunens vurdering af borgerens fod-deformitet er for overfladisk
I Ankestyrelsen oplever vi, at sager om hjælpemidler i form af ortopædiske sko og indlæg i et stigende antal enten bliver hjemvist eller ændret. Formålet med denne artikel er at belyse nogle af de problemer med kommunernes sagsoplysning og vurdering, som vi oftest møder i praksis vedrørende ortopædiske sko og indlæg. Artiklen kommer derfor ind på emner som oplysningsgrundlaget i sager, hvor borgeren kan være omfattet af indikation nr. 7, samt spørgsmålet om, hvornår en borger uden brug af indlæg ville være henvist til ortopædiske sko.
Principmeddelelse angiver, hvad kommunen skal gøre, hvis botilbud opsiger aftaler om placering af borgere
Ankestyrelsen offentliggjorde den 17. december 2022 principmeddelelse 47-22 om botilbuds opsigelse af konkrete aftaler med kommuner om placering af borgere. Ankestyrelsen har fået henvendelser om, hvordan principmeddelelsen skal forstås. Denne artikel beskriver Ankestyrelsens praksis, herunder at et botilbud kan opsige en aftale om placering af en borger på et botilbud, og at kommunen i disse situationer vil være forpligtet til at sikre, at borgeren fortsat får den hjælp, borgeren har behov for.
Ny undersøgelse: Stort sammenfald i, hvilke udfordringer kommunerne har med centrale sagsbehandlingsregler på tværs af socialområdet
Retssikkerhedsenheden i Ankestyrelsen har undersøgt, hvilke udfordringer og erfaringer kommunerne har med at overholde de centrale krav til sagsbehandlingen, der skal sikre borgerens retssikkerhed. Undersøgelsen viser, at det ofte er de samme ting, der udfordrer kommunerne i deres arbejde med de centrale sagsbehandlingsregler på tværs af socialområdet. Det gælder for eksempel udfordringer med at sikre en helhedsorienteret vejledning af borgeren, at sikre en tydelig kommunikation om formålet med partshøringen og at formidle klare begrundelser for kommunens afgørelse.
Hvad betyder det, at barslen nu skal deles lige imellem forældrene, og at noget af orloven kan være øremærket?
I denne artikel beskrives praksis i forhold til ændringerne af barselsloven i forbindelse med indførelsen af ligedeling af orlov mellem forældrene og betydningen af EU-direktivet om ni ugers øremærket orlov til lønmodtagere. Det er blandt andet beskrevet i Ankestyrelsens nye principmeddelelse 7-23.
Hvordan får man strøm på el-bilen?
I Ankestyrelsen oplever vi, at nogle kommuner er i tvivl om, hvilken bestemmelse en ladestander/ladeboks skal bevilges efter, når kommunen bevilger støtte til køb af en el-bil. I nogle tilfælde ser vi også, at kommunen slet ikke tager stilling til, hvordan borgeren skal få opladet sin el-bil. I artiklen beskriver vi, hvordan kommunerne skal behandle sager om bevilling af ladestander/ladeboks.
Principmeddelelse fastlægger socialtilsynets kompetence i forhold til overholdelse af regler om tv-overvågning
Ankestyrelsen har ophævet socialtilsynets påbud om, at reglerne om magtanvendelse skal efterleves i forbindelse med tv-overvågning. Det har vi gjort, fordi det ligger uden for socialtilsynets kompetence at påse regler om tv-overvågning, der ikke handler om obligatorisk tv-overvågning i voksenansvarsloven. I artiklen gennemgår vi principmeddelelse 4-22. Vi forklarer også, hvorfor vores afgørelser ikke betyder, at vi har godkendt tv-overvågning, da vi er blevet opmærksomme på, at principmeddelelsen kan opfattes sådan.
Ny principmeddelelse: Kommunen har pligt til at yde lån til beboerindskudslån, og må ikke stille krav om solidarisk hæftelse for husstandsmedlemmer
Kommunen har efter lov om individuel boligstøtte pligt til at yde lån til betaling af beboerindskud, når bolig- og indkomstbetingelserne er opfyldte. I en ny principmeddelelse fastslår Ankestyrelsen, at bestemmelsen om, at der kan gives afslag, hvis ansøger har uafviklet gæld vedrørende et tidligere beboerindskudslån, kun kan bruges, når det er ansøgers egen gæld og ikke et husstandsmedlems gæld. Pligtlån kan ikke betinges af, at husstandsmedlemmer skal medansøge om lånet eller i øvrigt hæfte solidarisk.
Ny principmeddelelse fastslår, at kompressionsstrømper fortsat kan bevilges som et hjælpemiddel efter serviceloven
Ankestyrelsen har modtaget mange henvendelser fra borgere, kommuner, regioner og andre interessenter, som er i tvivl om fortolkningen af vores nye principmeddelelse 20-22 om bevilling af kompressionsstrømper som et hjælpemiddel efter serviceloven – og især om kriterierne for, hvornår de kan bevilges. I denne artikel beskriver vi gældende praksis med eksempler på, hvornår kompressionsstrømper kan bevilges som et hjælpemiddel efter serviceloven.
Ny principmeddelelse ændrer praksis om hjælp til ekstraudgifter til varme, gas og el som følge af forsyningskrisen. Sager med afslag på hjælp skal måske genoptages
På grund af den forsyningskrise, der startede i efteråret 2021, er energipriserne steget ekstraordinært, og derfor har mange fået højere energiregninger uden at det skyldes et højere forbrug. I en ny principmeddelelse ændrer Ankestyrelsen praksis vedrørende muligheden for at få hjælp til ekstraudgifterne til varme, gas og el på grund af forsyningskrisen.
Fortsat fokus på kommunernes sagsbehandlingstid på bilstøtteområdet
Ankestyrelsen udgav i 2017 en best practice-undersøgelse med gode råd til sagsbehandlingen på bilstøtteområdet. Social- og Ældreministeriet har bedt Ankestyrelsen om at sikre sig, at de gode råd fra undersøgelsen igen bliver kommunikeret bredt ud til kommunerne, fordi der fortsat er lang sagsbehandlingstid på bilområdet i nogle kommuner.
Inddragelsen af samarbejdspartnere styrker sagsbehandlingen i sager om æresrelateret konflikt og negativ social kontrol
Kommunale sager, hvor børn eller voksne oplever æresrelateret konflikt og bliver udsat for negativ social kontrol kan være komplekse og svære at håndtere for rådgiverne i kommunerne. Styrelsen for International Rekruttering og Integration har bedt Ankestyrelsen undersøge, hvordan samarbejdspartnere kan understøtte kommunernes arbejde i denne type sager. Undersøgelsen om kommuners oplevelser med samarbejdspartnere viser, at samarbejdspartnere er en styrke for sagsbehandlingen, fordi de bidrager til sparring, flere perspektiver og tryghed for den ansvarlige rådgiver.
Ny undersøgelse: Overgangen til voksenlivet på handicapområdet kræver koordinering og kan være svær at håndtere
Når unge med handicap, der har fået støtte efter servicelovens børnebestemmelser, fylder 18 år, overgår de til andre bestemmelser i serviceloven. Det kan være en udfordrende proces for de unge og deres forældre, fordi støttemulighederne ændrer sig. En ny undersøgelse fra Ankestyrelsen viser blandt andet, at det derfor er vigtigt, at overgangen koordineres og forberedes i god tid inden, den unge fylder 18 år.
Ny praksisundersøgelse: Kommunerne har udfordringer med at udmåle dækning af tabt arbejdsfortjeneste
Ankestyrelsen har undersøgt kommunernes praksis om udmåling af tabt arbejdsfortjeneste. Undersøgelsen viser blandt andet, at det kan være uklart for kommunerne, hvilke konkrete forhold der skal inddrages ved udmåling af tabt arbejdsfortjeneste.
Det skal kommunerne være opmærksom på ved fritvalgs-ordningen
I Ankestyrelsen oplever vi et stigende antal klagesager og generelle henvendelser fra kommuner, som handler om frit valg af hjælpemidler efter servicelovens § 112. Formålet med denne artikel er at belyse nogle af de problemstillinger, som vi oftest møder. Vi kommer ind på forskellige emner bl.a. undtagelser fra det frie leverandørvalg, beregningen af frivalgsbeløbet samt omfanget af vejledningsforpligtelsen i forbindelse med frit leverandørvalg.
Ny undersøgelse: Godt halvdelen af landets kommuner har brugt observationer til at oplyse sager på voksenhandicapområdet
I en ny undersøgelse fra Ankestyrelsen fortæller de kommuner, der er blevet interviewet, at de kun bruger observationer, når de ikke kan oplyse sagen tilstrækkeligt på anden vis. Kommunerne fortæller, at de er opmærksomme på ikke at overskride borgerens grænser, når de gennemfører observationer.
Tabt arbejdsfortjeneste: Det betyder ydelsesloftet for kommunernes beregning af tabt arbejdsfortjeneste
I Ankestyrelsen oplever vi af og til, at kommunerne anvender reglerne om ydelsesloftet forkert i beregningen af en forælders tabte arbejdsfortjeneste. I denne artikel sætter vi fokus på reglerne ved beregningen og ydelsesloftets praktiske betydning for beløbets størrelse.
Ny undersøgelse: Visitation til døgnbehandling for stofmisbrug – eksempler på kommunernes praksis
Kommunerne bevilger kun døgnbehandling for stofmisbrug, hvis de vurderer, at ambulant behandling eller dagbehandling ikke er tilstrækkelig. Det kan for eksempel være, fordi borgeren er for ustabil til at deltage i ambulant behandling eller dagbehandling, eller har brug for at blive skærmet fra sit nærmiljø. Det fortæller ledere og rådgivere fra fem kommuner i en ny undersøgelse.
Kommunen skal undersøge årsagen til elevers fravær, inden der træffes afgørelse om standsning af børne- og ungeydelsen
Inden kommunen træffer afgørelse om standsning af børne- og ungeydelsen på grund af elevens ulovlige skolefravær, skal kommunen høre forældrene og barnet om årsagen til elevens fravær. Såfremt fraværet er begrundet i undskyldelige omstændigheder, skal kommunen ikke standse børne- og ungeydelsen. Dette gælder, uanset hvad skolelederen har vurderet. Ankestyrelsen har meldt dette ud i den nye principmeddelelse 11-21.
Ny undersøgelse: Mangel på billige boliger giver lang ventetid på herberger og forsorgshjem
Syv ud af ti beboere på landets herberger og forsorgshjem er parate til at flytte ud i en mere permanent boligløsning, viser en ny undersøgelse fra Ankestyrelsen. Mange venter på at få tilbudt en billig almen bolig, men dem er der mangel på. Det giver lange ventetider, og det har indflydelse på borgernes trivsel.
Ny praksis har fokus på, om den samlede hjælp er botilbudslignende, når en person får efterforsorg i egen bolig
Ankestyrelsen har afgjort en række sager, hvor kommunerne er uenige om deres forpligtelser, når personer er udskrevet fra forsorgshjem og får efterforsorg i egen bolig i den kommune, hvor forsorgshjemmet ligger. En af dem har vi behandlet principielt og fastslået ny praksis om, hvornår en oprindelig opholdskommune frigøres fra sine forpligtelser. Det afgørende er, om den samlede hjælp efter en konkret vurdering er botilbudslignende.