Ny undersøgelse: Overgangen til voksenlivet på handicapområdet kræver koordinering og kan være svær at håndtere
Af fuldmægtige Lotte Karlsgaard Thost og Tobias Sønderby Jørgensen
Da Sanne fyldte 18 år, oplevede hun det som en stor omvæltning. Sanne har muskelsvind og har modtaget støtte efter servicelovens børnebestemmelser det meste af sit liv. Efter sin 18 års fødselsdag er en af ændringerne blandt andet, at hun ikke længere kan få dækket de merudgifter, som kommunen dækkede, da Sanne var barn.
Sanne er en anonymiseret ung, der er blevet interviewet i forbindelse med Ankestyrelsens undersøgelse. Sannes oplevelser berører en vigtig pointe fra undersøgelsen: Muligheder for hjælp og støtte ændrer sig, når en ung med handicap fylder 18 år. Den unge bliver formelt myndig, er ikke længere omfattet af forældrenes forsørgelsespligt og overgår til nye bestemmelser i blandt andet serviceloven, hvor støttemuligheder og betingelser for støtte er anderledes end på børneområdet.
I denne artikel beskriver vi, hvordan undersøgelsen gennemgår ændrede støttemuligheder efter overgangen til voksenlivet, og at tidlig forberedelse af overgangen er vigtig.
Om undersøgelsen:
Undersøgelsen er baseret på en gennemgang af 17 sager fra 10 af landets største kommuner. I fem af kommunerne har vi interviewet rådgivere og ledere fra både børne- og voksenhandicapområdet om deres håndtering af overgangen til voksenlivet. Derudover bygger undersøgelsen på interview med otte unge, der for nylig har oplevet overgangen, og interview med ansatte i Ankestyrelsen og Socialstyrelsen, herunder VISO.
Undersøgelsen er bestilt af Social- og Ældreministeriet.
Fokus på kontinuitet og selvstændighed kan lette overgangen til voksenlivet
Ud over Sannes oplevelse med ændrede muligheder for at få dækket merudgifter, peger de unge i undersøgelsen på, at der er mindre fleksibilitet i hverdagen, eksempelvis er det sværere at tage på ferie med støtte. De unge peger også på, at de savner støtte i forbindelse med at flytte hjemmefra og opnå øget selvstændighed.
Ligesom de unge oplever kommunerne også, at skiftet fra barn til voksen kan være vanskeligt at håndtere for de unge, fordi der er forskelle i støttemulighederne før og efter, den unge fylder 18 år.
Kommunerne fortæller, at de for at gøre overgangen til voksenlivet så god som mulig for den unge, arbejder med at tilpasse støtten til den unge op mod, at den unge fylder 18 år. Her fokuserer kommunerne på kontinuitet og selvstændighed i overgangen.
Det kan handle om kontinuitet i forhold til, hvem der udfører støtten til den unge, overvejelser om hvad målet med støtten skal være og at forberede den unge på at være myndig i sin egen sag.
Koordinering af overgangen er vigtig
Kommunerne pointerer, at det er vigtigt at have faste arbejdsgange for at kunne håndtere overgangen til voksenlivet, fordi det sikrer den bedst mulige overgang for den unge og den unges pårørende.
De interviewede kommuner benytter sig alle af tværgående netværksmøder forud for den unges 18 års fødselsdag. Kommunerne oplever, at netværksmøderne giver mulighed for rettidigt at inddrage relevante fagpersoner og skabe mulighed for at tage fælles beslutninger om den unges overgang til voksenlivet.
To af kommunerne arbejder desuden med tværgående ungeenheder. De består af rådgivere, der arbejder med unge med handicap i alderen omkring overgangen til voksenlivet og op til, at den unge fylder 30 år.
Kommunerne oplever, at ungeenhederne understøtter muligheden for at vidensdele på tværs af børne- og voksenområdet, samtidig med at det giver et særligt blik for selvstændiggørelse, uddannelse og beskæftigelse.
Selvom interviewene viser, at kommunerne arbejder med tværgående netværksmøder og tværgående ungeenheder i forberedelsen af de unges overgang til voksenlivet, så viser undersøgelsen også, at det i nogle sager er svært for kommunerne at få forberedt overgangen i god tid.
Det fremgår af sagsgennemgangen i undersøgelsen, hvor VISO fremhæver vigtigheden af, at kommuner i god tid rådgiver forældre til unge med handicap om de ændringer, som overgangen vil medføre.
Det er især vigtigt i sager, hvor der i et større omfang er bevilget tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42, og forældrene skal tilbage til arbejdsmarkedet eller overgå til anden form for forsørgelse i forbindelse med, at den unge fylder 18 år.
Derudover bemærker Ankestyrelsen i flere af de gennemgåede sager, at det er kommunens ansvar at rådgive forældre eller andre om, at de har mulighed for at henvende sig til Familieretshuset for at søge om værgemål, eller få råd og vejledning om værgemålsreglerne.
Den 1. januar 2021 trådte servicelovens § 19 a i kraft. Bestemmelsen pålægger kommunerne at påbegynde en tværgående og helhedsorienteret forberedelse i dialog med den unge og forældrene, når den unge fylder 16 år. Bestemmelsen skal sikre, at kommunerne forbereder overgangen til voksenlivet for unge med betydelig og varig funktionsnedsættelse eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse, så den unge ikke kommer til at stå med et udækket hjælpebehov.
Ingen indikationer på manglende støtte
Blandt de gennemgåede sager er der ikke indikationer på, at der er givet utilstrækkelig støtte og hjælp efter serviceloven, efter den unge er fyldt 18 år. Men Ankestyrelsen og VISO kommer på baggrund af sagerne med flere juridiske og socialfaglige opmærksomhedspunkter til kommunernes sagsbehandling og sikringen af en god overgang til voksenlivet.
Det handler blandt andet om kommunernes omsorgs- og vejledningspligt, bevilling af aflastning til forældre med voksne hjemmeboende børn med handicap og blik for borgeres hverdagsliv efter deres overgang til voksenlivet. Læs mere om disse opmærksomhedspunkter i rapporten.