Hjælp til handicappede og ældre
Ny principmeddelelse fastslår, at kompressionsstrømper fortsat kan bevilges som et hjælpemiddel efter serviceloven
Ankestyrelsen har modtaget mange henvendelser fra borgere, kommuner, regioner og andre interessenter, som er i tvivl om fortolkningen af vores nye principmeddelelse 20-22 om bevilling af kompressionsstrømper som et hjælpemiddel efter serviceloven – og især om kriterierne for, hvornår de kan bevilges. I denne artikel beskriver vi gældende praksis med eksempler på, hvornår kompressionsstrømper kan bevilges som et hjælpemiddel efter serviceloven.
Fortsat fokus på kommunernes sagsbehandlingstid på bilstøtteområdet
Ankestyrelsen udgav i 2017 en best practice-undersøgelse med gode råd til sagsbehandlingen på bilstøtteområdet. Social- og Ældreministeriet har bedt Ankestyrelsen om at sikre sig, at de gode råd fra undersøgelsen igen bliver kommunikeret bredt ud til kommunerne, fordi der fortsat er lang sagsbehandlingstid på bilområdet i nogle kommuner.
Ny undersøgelse: Overgangen til voksenlivet på handicapområdet kræver koordinering og kan være svær at håndtere
Når unge med handicap, der har fået støtte efter servicelovens børnebestemmelser, fylder 18 år, overgår de til andre bestemmelser i serviceloven. Det kan være en udfordrende proces for de unge og deres forældre, fordi støttemulighederne ændrer sig. En ny undersøgelse fra Ankestyrelsen viser blandt andet, at det derfor er vigtigt, at overgangen koordineres og forberedes i god tid inden, den unge fylder 18 år.
Ny praksisundersøgelse: Kommunerne har udfordringer med at udmåle dækning af tabt arbejdsfortjeneste
Ankestyrelsen har undersøgt kommunernes praksis om udmåling af tabt arbejdsfortjeneste. Undersøgelsen viser blandt andet, at det kan være uklart for kommunerne, hvilke konkrete forhold der skal inddrages ved udmåling af tabt arbejdsfortjeneste.
Det skal kommunerne være opmærksom på ved fritvalgs-ordningen
I Ankestyrelsen oplever vi et stigende antal klagesager og generelle henvendelser fra kommuner, som handler om frit valg af hjælpemidler efter servicelovens § 112. Formålet med denne artikel er at belyse nogle af de problemstillinger, som vi oftest møder. Vi kommer ind på forskellige emner bl.a. undtagelser fra det frie leverandørvalg, beregningen af frivalgsbeløbet samt omfanget af vejledningsforpligtelsen i forbindelse med frit leverandørvalg.
Tabt arbejdsfortjeneste: Det betyder ydelsesloftet for kommunernes beregning af tabt arbejdsfortjeneste
I Ankestyrelsen oplever vi af og til, at kommunerne anvender reglerne om ydelsesloftet forkert i beregningen af en forælders tabte arbejdsfortjeneste. I denne artikel sætter vi fokus på reglerne ved beregningen og ydelsesloftets praktiske betydning for beløbets størrelse.
Når man klager over, at dækning af tabt arbejdsfortjeneste ophører, har man stadig ret til hjælpen i mindst 28 uger
Loven siger, at kommunerne skal varsle en borger med mindst 14 uger, når dækning af tabt arbejdsfortjeneste ophører. Hvis en borger klager til Ankestyrelsen, behandler vi sagen i et særligt hurtigt spor. Dermed sikrer vi, at borgeren får en afgørelse af klagesagen, inden kommunens afgørelse kan få virkning for borgeren.
COVID-19: Mulighed for dækning af tabt arbejdsfortjeneste og sygedagpenge under covid-19
Ankestyrelsen har på forskellige sagsområder taget stilling til, hvordan den særlige covid-19 situation kan påvirke bevilling af hjælp efter de almindelige regler i social- og beskæftigelseslovgivningen.
Ny undersøgelse: Når borgere visiteres til et botilbud, er det faglige match i fokus
Når kommunen skal finde det rette botilbud til en borger, er det vigtigste ifølge sagsbehandlerne i seks kommuner, at botilbuddet kan varetage borgerens støttebehov. Det betyder, at det faglige hensyn mellem borgerens problemstillinger og botilbuddets målgruppe og kompetencer vægtes højest. Det viser en ny undersøgelse fra Ankestyrelsen.
Tabt arbejdsfortjeneste og sektoransvar – hvad gælder?
Når kommunen skal tage stilling til, om en forælder har ret til tabt arbejdsfortjeneste til pasning af et barn, der går i skole, har det betydning, om pasningsbehovet skyldes manglende ressourcer i skolen.
Krav om begrundelse ved ændring i serviceniveauer
En kommune skal i hver enkelt sag vurdere konkret, om en ændring af kommunens serviceniveauer har betydning for borgerens hjælp og støtte, og kommunen skal altid begrunde det, hvis en borgers hjælp sættes ned eller ophører.
Principmeddelelse 3-19 om praktiske opgaver i en fælles husstand
Det er en fælles opgave for en husstands medlemmer at udføre de praktiske opgaver i hjemmet. Kommunen skal derfor se på husstandens samlede muligheder for at klare disse praktiske opgaver, når der er søgt om praktisk hjælp efter serviceloven. Fordelingen af opgaverne skal ikke ske efter en matematisk model, men efter en konkret vurdering af opgavernes karakter set i forhold til husstandens ressourcer.
Ankestyrelsen hjemviser ofte sager om personkredsen for dækning af tabt arbejdsfortjeneste og merudgifter – hvorfor?
I 2019 hjemviste Ankestyrelsen 30-40 pct. af alle sager om tabt arbejdsfortjeneste og merudgifter til fornyet behandling i kommunen. Disse sager handler ofte om, hvorvidt forældrene er omfattet af den personkreds, der kan få dækket tabt arbejdsfortjeneste og merudgifter.
Kommuner bruger mulighederne i ny lovgivning til at give forebyggende hjælp og støtte til udsatte voksne
En ny undersøgelse fra Ankestyrelsen viser, at mange kommuner nu tilbyder forebyggende hjælp og støtte til udsatte voksne, og de oplever, at de nye bestemmelser i lovgivningen giver dem mulighed for at hjælpe en målgruppe, som ellers ikke ville have fået den rette eller nødvendige hjælp.
Artikel: Tabt arbejdsfortjeneste – Hvordan skal kommunen beregne tabt arbejdsfortjeneste?
Når kommunen skal regne ud, hvor meget en forælder skal have udbetalt i tabt arbejdsfortjeneste, har det betydning, hvad forælderen tidligere har tjent.
Artikel: Madserviceordning eller praktisk hjælp til at lave mad
Kommunen skal se på, hvad formålet med støtten er, når kommunen skal vurdere, om borgeren skal have enten støtte i form af en madserviceordning eller praktisk støtte til madlavning.
Skal hjælpen bevilges som socialpædagogisk støtte eller personlig og praktisk hjælp?
Valget af bestemmelse kan have betydning i nogle situationer, mens det i andre situationer ikke har en konkret betydning for borgeren, da det afgørende er, at borgeren får dækket sit hjælpebehov.
Artikel: Kommunens modtagepligt i forhold til længerevarende botilbud efter serviceloven
Klager til Ankestyrelsen viser, at nogle kommuner har udfordringer i forhold til at forstå og bruge reglerne om kommunernes modtagepligt.
Artikel: Princippet om ”mindst indgribende foranstaltning” gælder kun i sager om magt og tvang
Kommunerne kan ikke henvise til princippet om ”mindre indgribende foranstaltning” i sager om hjælp og støtte til ydelser, der kan kompensere for et handicap.
Artikel: Kommunen kan ikke afslå eller stoppe hjælp, kun fordi en borger ikke har medvirket til sagens oplysning
Kommunen skal altid foretage en konkret vurdering af, om borgerens manglende medvirken har betydning for borgerens hjælp og støtte.
Artikel: Hjælpemidler og forbrugsgoder – principafgørelsen, der blev glemt
Hvis kommunen skal bevilge et hjælpemiddel eller et forbrugsgode, er hovedreglen, at borgeren ikke må have købt det inden ansøgningen.
Artikel: Tabt arbejdsfortjeneste – skal den tidligere løn og pension reguleres?
Når kommunen skal regne ud, hvor meget forældre skal have udbetalt i tabt arbejdsfortjeneste, kan beløbet være beregnet ud fra en løn, der ligger flere år tilbage. Beregningen skal alligevel laves ud fra den løn uden at regulere den. Læs også om Ankestyrelsens genoptagelse af sager om beregningen af bidraget til pension.
Artikel: Socialpædagogisk støtte – er borgeren i personkredsen?
Når kommunen skal vurdere, om en borger er i personkredsen for socialpædagogisk støtte, skal vurderingen ske for hver aktivitet eller funktion.
Artikel: Hvornår kan forældre få dækket tabt arbejdsfortjeneste på enkeltdage?
Forældrene til et barn med nedsat funktionsevne skal kompenseres for tabt arbejdsfortjeneste, hvis de er nødt til at tage fri på grund af barnets nedsatte funktionsevne. Det kan for eksempel være, fordi de skal til møder om barnet; også møder i kommunen.
Artikel: Hurtigere behandling af nogle sager på handicapområdet
Borgerne skal have hurtigere svar, når Ankestyrelsen genbehandler sager, som vi før har hjemvist til kommunen. Det kaldes en fast track-ordning.
Artikel: Ny varslingsordning på servicelovens område
Folketinget har vedtaget en ny bestemmelse i serviceloven, som betyder, at borgeren i visse situationer skal varsles 14 uger før, kommunen stopper en hjælp, som borgeren hidtil har fået. Varslingsordningen gælder fra den 1. januar 2018.
Artikel: 20 principafgørelser samlet i 1
Ankestyrelsen er begyndt at arbejde med nogle af vores principafgørelser på en ny måde. Det gælder særligt på det specialiserede socialområde, hvor en ny principafgørelse om muligheden for dækning af merudgifter til bil er den første af sin art.
Artikel: Hjælpemidler og behandlingsredskaber – hjælp til kommunerne
Er det et hjælpemiddel i servicelovens forstand, eller er det et behandlingsredskab, som borgeren kan få bevilget efter sundhedslovgivningen? Ankestyrelsen har mange sager om hjælpemidler, hvor afgrænsningen til sundhedssektoren volder problemer. Med en ny beskrivelse af praksis vejleder vi kommunerne om lovgivning og praksis på området.
Artikel: Hjælp til behandlingsudgifter, der bliver refunderet
Kommunen kan give hjælp efter lov om aktiv socialpolitik § 82 til en behandlingsudgift, der senere bliver refunderet, for eksempel af Sygeforsikringen Danmark. Borgeren skal dog senere betale det refunderede beløb tilbage til kommunen.
Artikel: Beregning af tabt arbejdsfortjeneste, når forældre skiftes til at passe et handicappet barn
Tabt arbejdsfortjeneste skal beregnes ud fra modtagerens bruttoindtægt, inden vedkommende begyndte at modtage tabt arbejdsfortjeneste første gang. Sådan er det også, hvis forældrene passer barnet på skift og altså skiftes til at få dækket deres tabte arbejdsfortjeneste.