Hjælp til handicappede og ældre

Læs artikler fra Nyt fra Ankestyrelsen om hjælp til handicappede og ældre

Artikel: Kommunen kan ikke afslå eller stoppe hjælp, kun fordi en borger ikke har medvirket til sagens oplysning

Kommunen skal altid foretage en konkret vurdering af, om borgerens manglende medvirken har betydning for borgerens hjælp og støtte.

Læs mere

Artikel: Hurtigere behandling af nogle sager på handicapområdet

Borgerne skal have hurtigere svar, når Ankestyrelsen genbehandler sager, som vi før har hjemvist til kommunen. Det kaldes en fast track-ordning.

Læs mere

Artikel: Hjælp til behandlingsudgifter, der bliver refunderet

Kommunen kan give hjælp efter lov om aktiv socialpolitik § 82 til en behandlingsudgift, der senere bliver refunderet, for eksempel af Sygeforsikringen Danmark. Borgeren skal dog senere betale det refunderede beløb tilbage til kommunen.

Læs mere

Artikel: Botilbud - frit valg og refusion

Fritvalgsreglerne gælder på tværs af de forskellige bestemmelser, men kommunen skal vurdere borgerens samlede behov konkret. Det er Ankestyrelsens konklusion på baggrund af tre principafgørelser.

Læs mere

Artikel: Beregning af tabt arbejdsfortjeneste, når forældre skiftes til at passe et handicappet barn

Tabt arbejdsfortjeneste skal beregnes ud fra modtagerens bruttoindtægt, inden vedkommende begyndte at modtage tabt arbejdsfortjeneste første gang. Sådan er det også, hvis forældrene passer barnet på skift og altså skiftes til at få dækket deres tabte arbejdsfortjeneste.

Læs mere

Artikel: Principper for kommunernes beregning af egenbetaling i midlertidige botilbud

Borgere i botilbud skal ikke betale mere end borgere i sammenlignelige lejeboliger. Kommunen skal sikre rimelighed og proportionalitet i forholdet mellem det midlertidige botilbud, og hvad borgeren selv betaler.

Læs mere

Artikel: Botilbud skal matche borgerens behov

Når en borger visiteres til et botilbud, skal ikke kun botilbuddets fysiske rammer, men også støtten i tilbuddet matche borgerens behov. Borgere med behov for et midlertidigt botilbud kan derfor ikke visiteres til et længerevarende botilbud. Kommunerne skal være opmærksomme på forskellen på tilbud efter almenboligloven og serviceloven.

Læs mere

Artikel: Kompensationsprincippet skal inddrages i vurderingen af hjælp til borgere efter serviceloven

Kommunerne kan fastsætte lokale serviceniveauer inden for rammerne af serviceloven og anden lovgivning i øvrigt. Er der fastlagt et lokalt serviceniveau for et ydelsesområde i serviceloven, skal kommunen altid ved tildeling af hjælp til en borger foretage en konkret og individuel vurdering af, om serviceniveauet i tilstrækkelig grad kompenserer borgeren for sin funktionsnedsættelse.

Læs mere

Artikel: Nogle borgere med sjældne handicap og erhvervet hjerneskade får ikke tilstrækkelig hjælp

I 60 procent af sagerne om visitation af borgere med sjældne handicap og erhvervet hjerneskade følger kommunerne gældende lovgivning og praksis. I de resterende sager - 40 procent - har kommunerne derimod svært ved at overholde regler og praksis. Det viser Ankestyrelsens praksisundersøgelse.

Læs mere

Artikel: Udvisitering af borgere fra botilbud

Kommunen har mulighed for at udvisitere en borger fra et botilbud, når bestemte betingelser er opfyldt. Det betyder, at kommunen i disse tilfælde godt kan tvinge borgeren til at flytte. Det gælder dog ikke, hvis der er tale om et botilbud efter almenboligloven.

Læs mere

Artikel: Kommunen skal forklare og begrunde tidsforbruget til hjælpeopgaver

Når kommunen giver hjælp i sager om kontant tilskud, skal den fortælle, hvor lang tid, der er afsat til de enkelte opgaver. Og borgeren skal kunne se, hvordan kommunen er kommet frem til de forskellige tidsangivelser.

Læs mere

Artikel: Ny varslingsordning på servicelovens område

Folketinget har vedtaget en ny bestemmelse i serviceloven, som betyder, at borgeren i visse situationer skal varsles 14 uger før, kommunen stopper en hjælp, som borgeren hidtil har fået. Varslingsordningen gælder fra den 1. januar 2018.

Læs mere

Artikel: Sandsynliggørelse af merudgifter kan også ske med dokumentation

Når merudgifter skal sandsynliggøres, kan kommunen bede en borger om at sende dokumentation for tidligere merudgifter. Kommunen kan ikke kræve dokumentationen, hvis borgeren kan sandsynliggøre sine kommende merudgifter på en anden måde. Dokumentationen kan heller ikke bruges til at kontrollere de udgifter, som en borger allerede har haft.

Læs mere

Artikel: Hjælp til ekstra omkostninger under kortvarige ophold i udlandet

En ny principafgørelse fastslår, hvornår personer med funktionsnedsættelse kan få hjælp til ekstra omkostninger under kortvarige ophold i udlandet.

Læs mere

Artikel: Restriktioner for besøgende

Det er kommunens ansvar, at borgerens besøg ikke kommer i konflikt med rammerne for boformen.

Læs mere

Artikel: Hvornår kan forældre få dækket tabt arbejdsfortjeneste på enkeltdage?

Forældrene til et barn med nedsat funktionsevne skal kompenseres for tabt arbejdsfortjeneste, hvis de er nødt til at tage fri på grund af barnets nedsatte funktionsevne. Det kan for eksempel være, fordi de skal til møder om barnet; også møder i kommunen.

Læs mere

Artikel: Socialpædagogisk støtte – er borgeren i personkredsen?

Når kommunen skal vurdere, om en borger er i personkredsen for socialpædagogisk støtte, skal vurderingen ske for hver aktivitet eller funktion.

Læs mere

Artikel: Skal kommunen dække udgiften til vingummibamser ved hjemmetræning?

Forældre kan få dækket nødvendige udgifter til hjemmetræning – det kan for eksempel være træningsredskaber, kurser og timer med en hjælpetræner. Og ingen træningsredskaber kan udelukkes på forhånd – heller ikke vingummibamser som belønning i et godkendt træningsprogram.

Læs mere

Artikel: En trappelift er ikke i sig selv en stor og dyr boligindretning

En principafgørelse behandler tre sager, der hver især belyser et særligt problem i kommunernes behandling af ansøgninger om trappelifte.

Læs mere

Artikel: Hjælpemiddel eller behandlingsredskab?

Et nyt apparat til at måle glukoseniveauet hos diabetikere kan både være et hjælpemiddel og et behandlingsredskab. Det kræver en konkret vurdering og lægelige oplysninger at afgøre spørgsmålet.

Læs mere

Artikel: Kommunen skal betale toiletter og toiletsæder med skylle-tørre-funktion

To sager, hvor borgere klagede over, at kommunen havde afslået deres ansøgninger om hjælp til toiletbesøg, er blevet behandlet principielt. Ankestyrelsen ændrede kommunernes afgørelser, og fastslog, at de hjælpemidler, som borgerne ansøgte om, hører under boligindretning, og derfor er uden egenbetaling.

Læs mere

Artikel: Et ståstøttestativ kan både være et hjælpemiddel og et redskab til behandling eller træning

Det kan have stor betydning for en borger, om kommunen vurderer, at et ståstøttestativ til et barn er et hjælpemiddel eller et behandlings- eller træningsredskab. Det bestemmer nemlig, om familien kan få støtte efter serviceloven. I en ny principafgørelse vurderer Ankestyrelsen, at et ståstøttestativ skal betragtes som et hjælpemiddel, hvis hovedformålet er at afhjælpe barnets manglende ståfunktion.

Læs mere

Artikel: Hjælp til kommuner, når de skal vurdere ansøgninger om kugle- og kædedyner

En ny principafgørelse hjælper kommunerne med at vurdere, om en kugle- eller kædedyne kan bevilges som et hjælpemiddel.

Læs mere

Artikel: Hjælpemidler og behandlingsredskaber – hjælp til kommunerne

Er det et hjælpemiddel i servicelovens forstand, eller er det et behandlingsredskab, som borgeren kan få bevilget efter sundhedslovgivningen? Ankestyrelsen har mange sager om hjælpemidler, hvor afgrænsningen til sundhedssektoren volder problemer. Med en ny beskrivelse af praksis vejleder vi kommunerne om lovgivning og praksis på området.

Læs mere

Artikel: Tabt arbejdsfortjeneste – skal den tidligere løn og pension reguleres?

Når kommunen skal regne ud, hvor meget forældre skal have udbetalt i tabt arbejdsfortjeneste, kan beløbet være beregnet ud fra en løn, der ligger flere år tilbage. Beregningen skal alligevel laves ud fra den løn uden at regulere den. Læs også om Ankestyrelsens genoptagelse af sager om beregningen af bidraget til pension.

Læs mere

Artikel: Dækning af merudgifter til et barn med laktoseintolerans, cøliaki eller fødevareallergi

Forældrene til et barn med cøliaki, laktoseintolerans eller fødevareallergi kan have ret til at få dækket udgifter til barnets mad. Det handler om udgifter ud over det beløb, som forældre til et barn på samme alder normalt bruger på kost.

Læs mere

Artikel:Dækning af tabt arbejdsfortjeneste – om tidsbegrænsning og afviklingsperiode

Kommunen kan som udgangspunkt ikke tidsbegrænse en bevilling af dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Borgeren har som udgangspunkt også ret til en afviklingsperiode, når kommunen stopper hjælpen.

Læs mere

Artikel: Dækning af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste handler om følgerne og varigheden af den nedsatte funktionsevne

Kommunen kan ikke afslå at dække forældres merudgifter og tabte arbejdsfortjeneste kun med den begrundelse, at barnet ikke har fået stillet en diagnose.

Læs mere

Artikel: Der er fejl i hver fjerde kommunale afgørelse om tilskud til hjælp i hverdagen

Det viser en ny praksisundersøgelse fra Ankestyrelsen, der fokuserer på, hvilke personer der kan få dækket deres merudgifter. Kommunerne laver oftest fejl i de komplekse sager, hvor personerne har et mere sammensat sygdomsbillede. Det går bedre med afgørelser i ikke komplekse sager, hvor borgeren for eksempel lider af diabetes.

Læs mere

Artikel: Voksne diabetikeres udgifter til specialvarer dækkes kun i særlige tilfælde

Diabetikere kan søge kommunen om at få dækket den merudgift, som deres diabeteskost udgør. I to principafgørelser har Ankestyrelsen taget stilling til, om udgifter til såkaldte specialvarer (for eksempel kunstige sødemidler) kan medtages i beregningen. Resultatet er, at udgiften kan medtages, når det drejer sig om børn med diabetes, men at det som udgangspunkt ikke kan lade sig gøre, når det drejer sig om voksne.

Læs mere

Artikel: Særbestemmelse gælder ikke for mennesker med cøliaki, laktoseintolerans eller fødevareallergi

Cøliaki, laktoseintolerans og fødevareallergi skyldes ikke en medfødt misdannelse eller mangel. Mennesker med disse lidelser kan derfor ikke få dækket deres merudgifter til diæt efter særbestemmelsen i merudgiftsbekendtgørelsen.

Læs mere

Artikel: Ankestyrelsen hjemviser flere sager om støtte til køb af bil

Nogle kommuner har fortalt os, at de synes, vi stiller større krav til oplysningen af sager om støtte til køb af bil end tidligere. Derfor har vi gennemgået statistikken for de seneste par år.

Læs mere

Artikel: 20 principafgørelser samlet i 1

Ankestyrelsen er begyndt at arbejde med nogle af vores principafgørelser på en ny måde. Det gælder særligt på det specialiserede socialområde, hvor en ny principafgørelse om muligheden for dækning af merudgifter til bil er den første af sin art.

Læs mere

Artikel: Næsten hver femte hjemløs var anbragt som barn eller ung

Ankestyrelsens nye årsopgørelse på hjemløseområdet viser, at mange hjemløse allerede som børn og unge havde kontakt med de kommunale systemer.

Læs mere

Artikel: Handleplaner for hjemløse

Den første af tre undersøgelser om hjemløse viser blandt andet, at kommunerne generelt ikke bruger handleplaner for hjemløse til at koordinere indsatsen.

Læs mere

Artikel: Hjælpemidler og forbrugsgoder – principafgørelsen, der blev glemt

Hvis kommunen skal bevilge et hjælpemiddel eller et forbrugsgode, er hovedreglen, at borgeren ikke må have købt det inden ansøgningen.

Læs mere

Sidst opdateret 18.12.2018