Gå til indhold

Hjælp til handicappede og ældre

Læs artikler fra Nyt fra Ankestyrelsen om hjælp til handicappede og ældre

Lang ventetid på levering og produktion af handicapbiler er en udfordring for kommunerne

15.05.2024

Når en borger bevilges støtte til køb af bil, skal kommunen afgøre, hvilken billigste bil, der er egnet til at dække borgerens behov. Flere kommuner har kontaktet Ankestyrelsen for at få råd og vejledning om støtte til køb af en bil, fordi bilen enten ikke er produceret endnu eller har lang leveringstid. I denne artikel beskriver vi, hvad kommunerne bør være opmærksomme på.

Hvornår anses en tung dyne for at være et hjælpemiddel, et forbrugsgode eller et forbrugsgode, der indgår i sædvanligt indbo?

18.12.2023

Ankestyrelsen har modtaget flere henvendelser om fortolkningen af vores principmeddelelse 36-22, og især dens sag nr. 4 om en tung dyne med fyld af glasperler og betræk af bomuld/bambus. Nogle kommuner har svært ved at vurdere, hvornår en tung dyne anses for at være et hjælpemiddel, et forbrugsgode eller et forbrugsgode, der indgår i sædvanligt indbo. Samtidigt har regioner og forhandlere af tunge dyner svært ved at rådgive borgere med behov for sådan en dyne. Derfor beskriver vi praksis i denne artikel.

Ny undersøgelse: Visitation og udmåling af timer i hjælperordninger for borgere med betydelig og varig funktionsnedsættelse kan være udfordrende for kommunerne

10.11.2023

Når borgere med betydelig og varig funktionsnedsættelse søger om støtte hos kommunerne, kan de være i personkredsen for en ordning med borgerstyret personlig assistance eller kontant tilskud til ansættelse af hjælpere. Ankestyrelsens nye undersøgelse af kommunernes praksis i sager om hjælperordninger viser, at de lægger særlig vægt på borgerens behov for støtte, aktiviteter uden for hjemmet og borgerens arbejdslederevne i vurderingen af, om borgeren skal bevilges støtte efter servicelovens §§ 95 og 96 – men det kan være en udfordring at udmåle støttens omfang.

Ankestyrelsen omgør i højere grad sager om hjælpemidler i form af ortopædiske sko og indlæg, fordi kommunens vurdering af borgerens fod-deformitet er for overfladisk

10.11.2023

I Ankestyrelsen oplever vi, at sager om hjælpemidler i form af ortopædiske sko og indlæg i et stigende antal enten bliver hjemvist eller ændret. Formålet med denne artikel er at belyse nogle af de problemer med kommunernes sagsoplysning og vurdering, som vi oftest møder i praksis vedrørende ortopædiske sko og indlæg. Artiklen kommer derfor ind på emner som oplysningsgrundlaget i sager, hvor borgeren kan være omfattet af indikation nr. 7, samt spørgsmålet om, hvornår en borger uden brug af indlæg ville være henvist til ortopædiske sko.

Principmeddelelse angiver, hvad kommunen skal gøre, hvis botilbud opsiger aftaler om placering af borgere

15.09.2023

Ankestyrelsen offentliggjorde den 17. december 2022 principmeddelelse 47-22 om botilbuds opsigelse af konkrete aftaler med kommuner om placering af borgere. Ankestyrelsen har fået henvendelser om, hvordan principmeddelelsen skal forstås. Denne artikel beskriver Ankestyrelsens praksis, herunder at et botilbud kan opsige en aftale om placering af en borger på et botilbud, og at kommunen i disse situationer vil være forpligtet til at sikre, at borgeren fortsat får den hjælp, borgeren har behov for.

Hvordan får man strøm på el-bilen?

21.06.2023

I Ankestyrelsen oplever vi, at nogle kommuner er i tvivl om, hvilken bestemmelse en ladestander/ladeboks skal bevilges efter, når kommunen bevilger støtte til køb af en el-bil. I nogle tilfælde ser vi også, at kommunen slet ikke tager stilling til, hvordan borgeren skal få opladet sin el-bil. I artiklen beskriver vi, hvordan kommunerne skal behandle sager om bevilling af ladestander/ladeboks.

Ny principmeddelelse fastslår, at kompressionsstrømper fortsat kan bevilges som et hjælpemiddel efter serviceloven

06.03.2023

Ankestyrelsen har modtaget mange henvendelser fra borgere, kommuner, regioner og andre interessenter, som er i tvivl om fortolkningen af vores nye principmeddelelse 20-22 om bevilling af kompressionsstrømper som et hjælpemiddel efter serviceloven – og især om kriterierne for, hvornår de kan bevilges. I denne artikel beskriver vi gældende praksis med eksempler på, hvornår kompressionsstrømper kan bevilges som et hjælpemiddel efter serviceloven.

Fortsat fokus på kommunernes sagsbehandlingstid på bilstøtteområdet

15.12.2022

Ankestyrelsen udgav i 2017 en best practice-undersøgelse med gode råd til sagsbehandlingen på bilstøtteområdet. Social- og Ældreministeriet har bedt Ankestyrelsen om at sikre sig, at de gode råd fra undersøgelsen igen bliver kommunikeret bredt ud til kommunerne, fordi der fortsat er lang sagsbehandlingstid på bilområdet i nogle kommuner.

Ny undersøgelse: Overgangen til voksenlivet på handicapområdet kræver koordinering og kan være svær at håndtere

19.09.2022

Når unge med handicap, der har fået støtte efter servicelovens børnebestemmelser, fylder 18 år, overgår de til andre bestemmelser i serviceloven. Det kan være en udfordrende proces for de unge og deres forældre, fordi støttemulighederne ændrer sig. En ny undersøgelse fra Ankestyrelsen viser blandt andet, at det derfor er vigtigt, at overgangen koordineres og forberedes i god tid inden, den unge fylder 18 år.

Ny praksisundersøgelse: Kommunerne har udfordringer med at udmåle dækning af tabt arbejdsfortjeneste

20.06.2022

Ankestyrelsen har undersøgt kommunernes praksis om udmåling af tabt arbejdsfortjeneste. Undersøgelsen viser blandt andet, at det kan være uklart for kommunerne, hvilke konkrete forhold der skal inddrages ved udmåling af tabt arbejdsfortjeneste.

Det skal kommunerne være opmærksom på ved fritvalgs-ordningen

20.06.2022

I Ankestyrelsen oplever vi et stigende antal klagesager og generelle henvendelser fra kommuner, som handler om frit valg af hjælpemidler efter servicelovens § 112. Formålet med denne artikel er at belyse nogle af de problemstillinger, som vi oftest møder. Vi kommer ind på forskellige emner bl.a. undtagelser fra det frie leverandørvalg, beregningen af frivalgsbeløbet samt omfanget af vejledningsforpligtelsen i forbindelse med frit leverandørvalg.

Tabt arbejdsfortjeneste: Det betyder ydelsesloftet for kommunernes beregning af tabt arbejdsfortjeneste

16.12.2021

I Ankestyrelsen oplever vi af og til, at kommunerne anvender reglerne om ydelsesloftet forkert i beregningen af en forælders tabte arbejdsfortjeneste. I denne artikel sætter vi fokus på reglerne ved beregningen og ydelsesloftets praktiske betydning for beløbets størrelse.

Når man klager over, at dækning af tabt arbejdsfortjeneste ophører, har man stadig ret til hjælpen i mindst 28 uger

05.05.2021

Loven siger, at kommunerne skal varsle en borger med mindst 14 uger, når dækning af tabt arbejdsfortjeneste ophører. Hvis en borger klager til Ankestyrelsen, behandler vi sagen i et særligt hurtigt spor. Dermed sikrer vi, at borgeren får en afgørelse af klagesagen, inden kommunens afgørelse kan få virkning for borgeren.

COVID-19: Mulighed for dækning af tabt arbejdsfortjeneste og sygedagpenge under covid-19

05.05.2021

Ankestyrelsen har på forskellige sagsområder taget stilling til, hvordan den særlige covid-19 situation kan påvirke bevilling af hjælp efter de almindelige regler i social- og beskæftigelseslovgivningen.

Ny undersøgelse: Når borgere visiteres til et botilbud, er det faglige match i fokus

05.05.2021

Når kommunen skal finde det rette botilbud til en borger, er det vigtigste ifølge sagsbehandlerne i seks kommuner, at botilbuddet kan varetage borgerens støttebehov. Det betyder, at det faglige hensyn mellem borgerens problemstillinger og botilbuddets målgruppe og kompetencer vægtes højest. Det viser en ny undersøgelse fra Ankestyrelsen.

Tabt arbejdsfortjeneste og sektoransvar – hvad gælder?

05.05.2021

Når kommunen skal tage stilling til, om en forælder har ret til tabt arbejdsfortjeneste til pasning af et barn, der går i skole, har det betydning, om pasningsbehovet skyldes manglende ressourcer i skolen.

Krav om begrundelse ved ændring i serviceniveauer

18.12.2020

En kommune skal i hver enkelt sag vurdere konkret, om en ændring af kommunens serviceniveauer har betydning for borgerens hjælp og støtte, og kommunen skal altid begrunde det, hvis en borgers hjælp sættes ned eller ophører.

Principmeddelelse 3-19 om praktiske opgaver i en fælles husstand

18.12.2020

Det er en fælles opgave for en husstands medlemmer at udføre de praktiske opgaver i hjemmet. Kommunen skal derfor se på husstandens samlede muligheder for at klare disse praktiske opgaver, når der er søgt om praktisk hjælp efter serviceloven. Fordelingen af opgaverne skal ikke ske efter en matematisk model, men efter en konkret vurdering af opgavernes karakter set i forhold til husstandens ressourcer.

Ankestyrelsen hjemviser ofte sager om personkredsen for dækning af tabt arbejdsfortjeneste og merudgifter – hvorfor?

04.11.2020

I 2019 hjemviste Ankestyrelsen 30-40 pct. af alle sager om tabt arbejdsfortjeneste og merudgifter til fornyet behandling i kommunen. Disse sager handler ofte om, hvorvidt forældrene er omfattet af den personkreds, der kan få dækket tabt arbejdsfortjeneste og merudgifter.

Kommuner bruger mulighederne i ny lovgivning til at give forebyggende hjælp og støtte til udsatte voksne

02.09.2020

En ny undersøgelse fra Ankestyrelsen viser, at mange kommuner nu tilbyder forebyggende hjælp og støtte til udsatte voksne, og de oplever, at de nye bestemmelser i lovgivningen giver dem mulighed for at hjælpe en målgruppe, som ellers ikke ville have fået den rette eller nødvendige hjælp.

Artikel: Tabt arbejdsfortjeneste – Hvordan skal kommunen beregne tabt arbejdsfortjeneste?

19.02.2020

Når kommunen skal regne ud, hvor meget en forælder skal have udbetalt i tabt arbejdsfortjeneste, har det betydning, hvad forælderen tidligere har tjent.

Artikel: Madserviceordning eller praktisk hjælp til at lave mad

02.10.2019

Kommunen skal se på, hvad formålet med støtten er, når kommunen skal vurdere, om borgeren skal have enten støtte i form af en madserviceordning eller praktisk støtte til madlavning.

Skal hjælpen bevilges som socialpædagogisk støtte eller personlig og praktisk hjælp?

02.10.2019

Valget af bestemmelse kan have betydning i nogle situationer, mens det i andre situationer ikke har en konkret betydning for borgeren, da det afgørende er, at borgeren får dækket sit hjælpebehov.

Artikel: Princippet om ”mindst indgribende foranstaltning” gælder kun i sager om magt og tvang

18.06.2019

Kommunerne kan ikke henvise til princippet om ”mindre indgribende foranstaltning” i sager om hjælp og støtte til ydelser, der kan kompensere for et handicap.

Artikel: Kommunen kan ikke afslå eller stoppe hjælp, kun fordi en borger ikke har medvirket til sagens oplysning

13.12.2018

Kommunen skal altid foretage en konkret vurdering af, om borgerens manglende medvirken har betydning for borgerens hjælp og støtte.

Artikel: Hjælpemidler og forbrugsgoder – principafgørelsen, der blev glemt

12.09.2018

Hvis kommunen skal bevilge et hjælpemiddel eller et forbrugsgode, er hovedreglen, at borgeren ikke må have købt det inden ansøgningen.

Artikel: Tabt arbejdsfortjeneste – skal den tidligere løn og pension reguleres?

08.06.2018

Når kommunen skal regne ud, hvor meget forældre skal have udbetalt i tabt arbejdsfortjeneste, kan beløbet være beregnet ud fra en løn, der ligger flere år tilbage. Beregningen skal alligevel laves ud fra den løn uden at regulere den. Læs også om Ankestyrelsens genoptagelse af sager om beregningen af bidraget til pension.

Artikel: Socialpædagogisk støtte – er borgeren i personkredsen?

08.06.2018

Når kommunen skal vurdere, om en borger er i personkredsen for socialpædagogisk støtte, skal vurderingen ske for hver aktivitet eller funktion.

Artikel: Hvornår kan forældre få dækket tabt arbejdsfortjeneste på enkeltdage?

14.03.2018

Forældrene til et barn med nedsat funktionsevne skal kompenseres for tabt arbejdsfortjeneste, hvis de er nødt til at tage fri på grund af barnets nedsatte funktionsevne. Det kan for eksempel være, fordi de skal til møder om barnet; også møder i kommunen.

Artikel: Hurtigere behandling af nogle sager på handicapområdet

14.03.2018

Borgerne skal have hurtigere svar, når Ankestyrelsen genbehandler sager, som vi før har hjemvist til kommunen. Det kaldes en fast track-ordning.

Sidst opdateret 18.03.2022

Ring: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15

Adresse: Ankestyrelsen, 7998 Statsservice

Mail: ast@ast.dk

Sikker mail: sikkermail@ast.dk

Tilgængelighedserklæring