Hjælp til handicappede og ældre
Artikel: 20 principafgørelser samlet i 1
Ankestyrelsen er begyndt at arbejde med nogle af vores principafgørelser på en ny måde. Det gælder særligt på det specialiserede socialområde, hvor en ny principafgørelse om muligheden for dækning af merudgifter til bil er den første af sin art.
Artikel: Hjælp til behandlingsudgifter, der bliver refunderet
Kommunen kan give hjælp efter lov om aktiv socialpolitik § 82 til en behandlingsudgift, der senere bliver refunderet, for eksempel af Sygeforsikringen Danmark. Borgeren skal dog senere betale det refunderede beløb tilbage til kommunen.
Artikel: Beregning af tabt arbejdsfortjeneste, når forældre skiftes til at passe et handicappet barn
Tabt arbejdsfortjeneste skal beregnes ud fra modtagerens bruttoindtægt, inden vedkommende begyndte at modtage tabt arbejdsfortjeneste første gang. Sådan er det også, hvis forældrene passer barnet på skift og altså skiftes til at få dækket deres tabte arbejdsfortjeneste.
Artikel: Dækning af merudgifter til et barn med laktoseintolerans, cøliaki eller fødevareallergi
Forældrene til et barn med cøliaki, laktoseintolerans eller fødevareallergi kan have ret til at få dækket udgifter til barnets mad. Det handler om udgifter ud over det beløb, som forældre til et barn på samme alder normalt bruger på kost.
Artikel: Handleplaner for hjemløse
Den første af tre undersøgelser om hjemløse viser blandt andet, at kommunerne generelt ikke bruger handleplaner for hjemløse til at koordinere indsatsen.
Artikel: Hjælpemiddel eller behandlingsredskab?
Et nyt apparat til at måle glukoseniveauet hos diabetikere kan både være et hjælpemiddel og et behandlingsredskab. Det kræver en konkret vurdering og lægelige oplysninger at afgøre spørgsmålet.
Artikel: Principper for kommunernes beregning af egenbetaling i midlertidige botilbud
Borgere i botilbud skal ikke betale mere end borgere i sammenlignelige lejeboliger. Kommunen skal sikre rimelighed og proportionalitet i forholdet mellem det midlertidige botilbud, og hvad borgeren selv betaler.
Artikel: En trappelift er ikke i sig selv en stor og dyr boligindretning
En principafgørelse behandler tre sager, der hver især belyser et særligt problem i kommunernes behandling af ansøgninger om trappelifte.
Artikel: Ankestyrelsen hjemviser flere sager om støtte til køb af bil
Nogle kommuner har fortalt os, at de synes, vi stiller større krav til oplysningen af sager om støtte til køb af bil end tidligere. Derfor har vi gennemgået statistikken for de seneste par år.
Artikel: Restriktioner for besøgende
Det er kommunens ansvar, at borgerens besøg ikke kommer i konflikt med rammerne for boformen.
Artikel: Dækning af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste handler om følgerne og varigheden af den nedsatte funktionsevne
Kommunen kan ikke afslå at dække forældres merudgifter og tabte arbejdsfortjeneste kun med den begrundelse, at barnet ikke har fået stillet en diagnose.
Artikel: Skal kommunen dække udgiften til vingummibamser ved hjemmetræning?
Forældre kan få dækket nødvendige udgifter til hjemmetræning – det kan for eksempel være træningsredskaber, kurser og timer med en hjælpetræner. Og ingen træningsredskaber kan udelukkes på forhånd – heller ikke vingummibamser som belønning i et godkendt træningsprogram.
Artikel: Hjælp til ekstra omkostninger under kortvarige ophold i udlandet
En ny principafgørelse fastslår, hvornår personer med funktionsnedsættelse kan få hjælp til ekstra omkostninger under kortvarige ophold i udlandet.
Artikel: Særbestemmelse gælder ikke for mennesker med cøliaki, laktoseintolerans eller fødevareallergi
Cøliaki, laktoseintolerans og fødevareallergi skyldes ikke en medfødt misdannelse eller mangel. Mennesker med disse lidelser kan derfor ikke få dækket deres merudgifter til diæt efter særbestemmelsen i merudgiftsbekendtgørelsen.
Artikel: Botilbud - frit valg og refusion
Fritvalgsreglerne gælder på tværs af de forskellige bestemmelser, men kommunen skal vurdere borgerens samlede behov konkret. Det er Ankestyrelsens konklusion på baggrund af tre principafgørelser.
Artikel: Sandsynliggørelse af merudgifter kan også ske med dokumentation
Når merudgifter skal sandsynliggøres, kan kommunen bede en borger om at sende dokumentation for tidligere merudgifter. Kommunen kan ikke kræve dokumentationen, hvis borgeren kan sandsynliggøre sine kommende merudgifter på en anden måde. Dokumentationen kan heller ikke bruges til at kontrollere de udgifter, som en borger allerede har haft.
Artikel: Kommunen skal forklare og begrunde tidsforbruget til hjælpeopgaver
Når kommunen giver hjælp i sager om kontant tilskud, skal den fortælle, hvor lang tid, der er afsat til de enkelte opgaver. Og borgeren skal kunne se, hvordan kommunen er kommet frem til de forskellige tidsangivelser.
Artikel: Udvisitering af borgere fra botilbud
Kommunen har mulighed for at udvisitere en borger fra et botilbud, når bestemte betingelser er opfyldt. Det betyder, at kommunen i disse tilfælde godt kan tvinge borgeren til at flytte. Det gælder dog ikke, hvis der er tale om et botilbud efter almenboligloven.
Artikel: Nogle borgere med sjældne handicap og erhvervet hjerneskade får ikke tilstrækkelig hjælp
I 60 procent af sagerne om visitation af borgere med sjældne handicap og erhvervet hjerneskade følger kommunerne gældende lovgivning og praksis. I de resterende sager - 40 procent - har kommunerne derimod svært ved at overholde regler og praksis. Det viser Ankestyrelsens praksisundersøgelse.
Artikel: Kompensationsprincippet skal inddrages i vurderingen af hjælp til borgere efter serviceloven
Kommunerne kan fastsætte lokale serviceniveauer inden for rammerne af serviceloven og anden lovgivning i øvrigt. Er der fastlagt et lokalt serviceniveau for et ydelsesområde i serviceloven, skal kommunen altid ved tildeling af hjælp til en borger foretage en konkret og individuel vurdering af, om serviceniveauet i tilstrækkelig grad kompenserer borgeren for sin funktionsnedsættelse.
Artikel:Dækning af tabt arbejdsfortjeneste – om tidsbegrænsning og afviklingsperiode
Kommunen kan som udgangspunkt ikke tidsbegrænse en bevilling af dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Borgeren har som udgangspunkt også ret til en afviklingsperiode, når kommunen stopper hjælpen.
Artikel: Et ståstøttestativ kan både være et hjælpemiddel og et redskab til behandling eller træning
Det kan have stor betydning for en borger, om kommunen vurderer, at et ståstøttestativ til et barn er et hjælpemiddel eller et behandlings- eller træningsredskab. Det bestemmer nemlig, om familien kan få støtte efter serviceloven. I en ny principafgørelse vurderer Ankestyrelsen, at et ståstøttestativ skal betragtes som et hjælpemiddel, hvis hovedformålet er at afhjælpe barnets manglende ståfunktion.
Artikel: Botilbud skal matche borgerens behov
Når en borger visiteres til et botilbud, skal ikke kun botilbuddets fysiske rammer, men også støtten i tilbuddet matche borgerens behov. Borgere med behov for et midlertidigt botilbud kan derfor ikke visiteres til et længerevarende botilbud. Kommunerne skal være opmærksomme på forskellen på tilbud efter almenboligloven og serviceloven.
Artikel: Kommunen skal betale toiletter og toiletsæder med skylle-tørre-funktion
To sager, hvor borgere klagede over, at kommunen havde afslået deres ansøgninger om hjælp til toiletbesøg, er blevet behandlet principielt. Ankestyrelsen ændrede kommunernes afgørelser, og fastslog, at de hjælpemidler, som borgerne ansøgte om, hører under boligindretning, og derfor er uden egenbetaling.
Artikel: Voksne diabetikeres udgifter til specialvarer dækkes kun i særlige tilfælde
Diabetikere kan søge kommunen om at få dækket den merudgift, som deres diabeteskost udgør. I to principafgørelser har Ankestyrelsen taget stilling til, om udgifter til såkaldte specialvarer (for eksempel kunstige sødemidler) kan medtages i beregningen. Resultatet er, at udgiften kan medtages, når det drejer sig om børn med diabetes, men at det som udgangspunkt ikke kan lade sig gøre, når det drejer sig om voksne.
Artikel: Der er fejl i hver fjerde kommunale afgørelse om tilskud til hjælp i hverdagen
Det viser en ny praksisundersøgelse fra Ankestyrelsen, der fokuserer på, hvilke personer der kan få dækket deres merudgifter. Kommunerne laver oftest fejl i de komplekse sager, hvor personerne har et mere sammensat sygdomsbillede. Det går bedre med afgørelser i ikke komplekse sager, hvor borgeren for eksempel lider af diabetes.
Artikel:Næsten hver femte hjemløs var anbragt som barn eller ung
Ankestyrelsens nye årsopgørelse på hjemløseområdet viser, at mange hjemløse allerede som børn og unge havde kontakt med de kommunale systemer.
Artikel:Kommunerne bruger sjældent lokalt fastsatte serviceniveauer i sagsbehandlingen
Ankestyrelsens nye praksisundersøgelse viser, at selvom kommunerne har fastsat lokale serviceniveauer, bliver de sjældent brugt i sagsbehandlingen. Dér hvor kommunerne bruger serviceniveauer, henviser de i størstedelen af sagerne ikke til disse i begrundelsen for afgørelsen. Det er også sjældent, at borgerne bliver orienteret om kommunens serviceniveauer – også selvom de er brugt i begrundelsen for en afgørelse.