Artikel: Voksne diabetikeres udgifter til specialvarer dækkes kun i særlige tilfælde

Af chefkonsulent Tove B. Andersen og fuldmægtig Lotte Rasmussen

Denne artikel er en del af nyhedsbrevet Nyt fra Ankestyrelsen nr. 5, oktober 2014.

Når der søges om merudgifter til diabetikere, kan der være tvivl om, i hvilket omfang der kan medtages udgifter til specialvarer. Det er sådan, at udgiften til diabeteskost medtages ved beregningen af merudgifter til både børn og voksne. Udgiften til specialvarer dækkes for børn, men kun i særlige tilfælde for voksne. Det skyldes, at børn ikke i samme grad som voksne kan styre madindtag og supplere med hurtigvirkende insulin for at kompensere, når de får ekstra kulhydrater - for eksempel gennem slik.

Som udgangspunkt har en diabetiker ikke helbredsmæssigt behov for at indtage specialvarer.

Specialvarer til voksne dækkes kun i særlige tilfælde

Når en kommune skal beregne nødvendige merudgifter til voksne, skal der derfor kun medtages udgifter til specialvarer, hvis borgeren ikke ved at supplere med hurtigvirkende insulin har mulighed for at kompensere, når vedkommende får ekstra kulhydrater.

En borger med type 1-diabetes, der ikke har nogen egenproduktion af
insulin, vil kunne korrigere for indtagelsen af kulhydrater. Det kan ske ved at indtage
en mængde hurtigvirkende insulin, der svarer til mængden af de kulhydrater, vedkommende har indtaget. Det er det, der er baggrunden for behandlingsprincippet ”kulhydrattælling”, der ofte benyttes i forbindelse med insulinpumpebehandling.

Det er dog langt fra alle borgere med type 1-diabetes, der vil kunne administrere en sådan behandling.

Supplement med ekstra hurtigvirkende insulin kan også ske ved at udregne, hvor meget insulin, borgeren skal injicere sig med.

Også denne metode er der en del borgere, der ikke kan håndtere. Og det vil på langt sigt øge risikoen for sendiabetiske komplikationer og brug af specialvarer vil her være at foretrække i stedet for indtagelse af slik med simple kulhydrater.

En kommune kan altså som udgangspunkt ikke dække merudgifter til voksne til specialvarer, med mindre den voksne diabetiker ikke kan håndtere behandling med supplering af hurtigvirkende insulin. I de tilfælde skal kommunen ved beregningen af merudgifter medtage udgifter til specialvarer. Det skal som ved andre merudgifter være sandsynliggjort, at borgeren rent faktisk benytter specialvarer.

Specialvarer til børn

Merudgifter til børn indeholder udgifter til diabeteskost med specialvarer. Dog skal det, som ved andre merudgifter, være sandsynliggjort, at barnet rent faktisk benytter specialvarer.

Når kommuner skal medregne børn med diabetes merudgifter til specialvarer, skyldes det, at specialvarer normaliserer barnets hverdag, så familien kan leve så normalt som muligt på trods af barnets nedsatte funktionsevne.