Artikel: Nogle borgere med sjældne handicap og erhvervet hjerneskade får ikke tilstrækkelig hjælp
Af specialkonsulent Birgitte Anne Mohrsen
Denne artikel er en del af nyhedsbrevet Nyt fra Ankestyrelsen nr. 7, november/december 2015.
Ankestyrelsen har i praksisundersøgelsen vurderet 98 sager fra 24 kommuner.
Undersøgelsen viser overordnet, at nogle borgere med sjældne handicap og erhvervet hjerneskade ikke får tilstrækkelig hjælp.
Et andet resultat af undersøgelsen er, at kommunerne skal blive bedre til at oplyse borgeren om hovedhensynene i afgørelsen ved skønsudøvelsen. Kommunerne skal også i et større omfang sikre sig, at borgeren kan varetage sine interesser, eller om der er behov for en værge.
Kommunerne har i to tredjedele af sagerne sikret, at sagerne er tilstrækkeligt oplyst, og de foretager også i stor udstrækning en helhedsvurdering af borgerens situation. Kommunerne bruger et udviklingsværktøj, selvom der ikke er krav om det, men det er ikke i sig selv en garanti for, at sagerne er tilstrækkelig oplyst.
Hvilke sager?
Undersøgelsen handler primært om følgende sager:
- praktisk hjælp
- socialpædagogisk støtte
- behandlingsmæssige tilbud og
- midlertidig og længerevarende botilbud til borgere med sjældne handicap og erhvervet hjerneskade.
Sjældne handicap er rygmarvsbrok, Huntingtons sygdom og sjældne syndromer, der viser sig i udviklingshæmning kombineret med motoriske og andre funktionsnedsættelser.
Anbefalinger
Undersøgelsen har ført til en række anbefalinger til kommunerne. Anbefalingerne er blandt andet:
- at kommunerne sikrer sig, at de anvender lovgivning samt eventuelle regler og praksis korrekt. Det gælder især ved bevilling af botilbud.
- at kommunerne skal være opmærksomme på en helhedsorienteret indsats, som kan hjælpe den enkelte til en mere selvstændig tilværelse.
Desuden skal kommunerne sikre, at borgerens helbredsforhold, ressourcer og kompetencer bliver afklaret. Kommunerne skal også tage stilling til indholdet i det tilbud, som kan afhjælpe borgerens funktionsnedsættelse. Det skal ske, inden kommunerne bevilger hjælpen.
Om undersøgelsen
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold (nu Social- og Indenrigsministeriet) bad i 2014 Ankestyrelsen om at gennemføre praksisundersøgelsen. Den skulle undersøge kommunernes praksis ved visitation til tilbud efter serviceloven til voksne borgere med sjældne handicap med komplekse behov og voksne borgere med kompleks erhvervet hjerneskade.
Rapporten består af to dele. Første del er en praksisundersøgelse med en gennemgang af 98 sager om hjælp eller afslag på hjælp til borgere.
Den anden del af rapporten indeholder en mindre kortlægning baseret på de 98 sager og et spørgeskema til kommunerne. Kortlægningen afdækker blandt andet, hvordan kommunerne sammensætter og leverer hjælpen. Den afdækker også, om borgeren eventuelt modtager ydelser efter anden lovgivning, for eksempel beskæftigelsesbestemmelser.
Hvilke funktionsnedsættelser?
De 98 sager fordeler sig på følgende funktionsnedsættelser:
- 12 sager om rygmarvsbrok
- 16 sager om Huntingtons sygdom
- 16 sager om sjældne syndromer, der viser sig i udviklingshæmning kombineret med motoriske og andre funktionsnedsættelser
- 54 sager om kompleks hjerneskade.
De tre målgrupper om sjældne handicap behandles i rapporten som en målgruppe. Målgruppen sjældne handicap udgør 44 ud af de 98 sager, og målgruppen erhvervet hjerneskade udgør 54 sager.
Flest og færrest rigtige afgørelser
Kommunerne træffer flest rigtige afgørelser om personlig og praktisk hjælp efter servicelovens § 83.
Kommunerne træffer færrest rigtige afgørelser i forhold til sager om hjælp til behandling og botilbud efter servicelovens §§ 102, 107, 108 og almenboliglovens § 105.