Artikel:Dækning af tabt arbejdsfortjeneste – om tidsbegrænsning og afviklingsperiode
Af fuldmægtig Tine Viuf-Herseth
Denne artikel er en del af nyhedsbrevet Nyt fra Ankestyrelsen nr. 4, juni 2015.
I principafgørelse 29-13 har vi afgjort, at der kan ydes dækning af tabt arbejdsfortjeneste i en kortere periode, når et barn igen skal i skole efter at have fået indopereret en insulinpumpe.
Af senere indkomne klagesager og kommuners henvendelser til os, kan vi se, at denne principafgørelse er blevet opfattet sådan, at der, i hvert fald i denne situation, kan ydes dækning af tabt arbejdsfortjeneste i en på forhånd tidsbegrænset periode og uden afviklingsperiode. Begge dele er forkert.
Dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42 er en løbende ydelse, som kommunen ikke på forhånd kan tidsbegrænse, medmindre kommunen på forhånd har lavet en aftale om tidsbegrænsning med modtageren af ydelsen.
Modtageren af ydelsen har endvidere ret til udbetaling af ydelsen i en afviklingsperiode på tre måneder, når kommunen træffer afgørelse om ophør af hjælpen. Der er dog visse undtagelser til denne hovedregel.
Fortolkningen af den konkrete sag
I den ene af de to sager, som Ankestyrelsen behandlede i principafgørelse 29-13, havde en dreng fået omlagt diabetesbehandlingen til behandling med insulinpumpe. Forældrene søgte om dækning af tabt arbejdsfortjeneste i to uger efter drengens indlæggelse, dels for at støtte sønnen dels for at lære skolen de nye behandlingsprincipper.
Ankestyrelsen fandt, at én af forældrene havde ret til dækning af tabt arbejdsfortjeneste i den ansøgte periode, da der var tale om en så specifik helbreds- og behandlingsmæssig opgave, at opgaven ikke kunne anses for at være omfattet af undervisningssektorens ansvar. Der var i den første indkøringsperiode således tale om en opgave, der rakte videre og indebar et ansvar, som ikke kunne pålægges skolen at overtage. Afgørelsen vedrørte altså spørgsmålet om rækkevidden af undervisningssektorens ansvar for at yde støtte til børn i skolen.
I den konkrete sag havde forældrene kun søgt om dækning af tabt arbejdsfortjeneste i to uger. Ankestyrelsen havde derfor ikke anledning til at forholde sig til spørgsmålene om tidsbegrænset bevilling og afviklingsperiode.
Kommunen kan som udgangspunkt ikke tidsbegrænse en bevilling af dækning af tabt arbejdsfortjeneste
Principafgørelsen C-24-08 slår fast, at hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste som hovedregel ikke kan begrænses til en på forhånd fastsat periode. Dette skyldes, at der er tale om en løbende ydelse. Kommunen kan dog tidsbegrænse bevillingen, hvis der er indgået en aftale om tidsbegrænsning med modtageren af ydelsen.
Hjælpen kan heller ikke tidbegrænses med henvisning til, at der er en forventning om, at der kun vil være behov for hjælp i en kort periode. Et eksempel kan være, hvis barnet skal indkøres i børnehaven eller skolen. Kommunen har dog både ret og pligt til løbende at følge op på, om betingelserne for hjælpen fortsat er til stede. Modtageren har også pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for hjælpen.
Hvis kommunen forventer, at der kun vil være behov for hjælp i en kort periode, bør kommunen derfor følge op kort tid efter bevillingens begyndelse. Hvis betingelserne for dækning af tabt arbejdsfortjeneste ikke længere er opfyldte, kan kommunen herefter træffe afgørelse om, at hjælpen skal stoppe.
Hvis kommunen tidsbegrænser dækning af tabt arbejdsfortjeneste, uden at dette er aftalt med forældrene, vil denne tidsbegrænsning blive ophævet, hvis forældrene klager til Ankestyrelsen. Kommunen vil som følge heraf normalt skulle fortsætte eller genoptage udbetalingen af ydelsen, indtil kommunen har truffet en gyldig afgørelse om ophør. Det er dog en betingelse for udbetaling af ydelsen i denne periode, at modtageren af ydelsen har haft et indtægtstab.
Forældrene har som udgangspunkt ret til en afviklingsperiode ved ophør af ydelsen
Forældrene har som udgangspunkt ret til en afviklingsperiode, når kommunen træffer afgørelse om, at forældre ikke længere har ret til ydelsen. Afviklingsperioden er på tre måneder efter udgangen af den måned, hvor betingelserne for at modtage hjælpen er bortfaldet. Dette følger af § 17, stk. 1 i bekendtgørelsen om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom.
Længden af den periode, hvor en forælder har modtaget dækning af tabt arbejdsfortjeneste, er uden betydning for retten til udbetaling af ydelsen i en afviklingsperiode. Selv om en forælder kun har haft behov for dækning af tabt arbejdsfortjeneste i kort en periode, har forælderen altså ret til en afviklingsperiode.
Hvis modtageren af ydelsen opnår en arbejdsindtægt i afviklingsperioden, ophører udbetalingen af hjælpen dog, i det omfang den opnåede indtægt modsvarer den ydede hjælp, jf. bekendtgørelsens § 17, stk. 3.
Der findes derudover enkelte undtagelser til hovedreglen om, at forældre i forbindelse med ophør af dækning af tabt arbejdsfortjeneste har ret til en afviklingsperiode på tre måneder. Hvis modtageren af ydelsen har indgået en aftale med kommunen om, at hjælpen ydes i en på forhånd fastsat periode, har modtageren ikke ret til en afviklingsperiode. Det samme gælder, når afviklingsperioden efter modtagerens ønske fastsættes til en kortere periode, jf. bekendtgørelsens § 17, stk. 2.
Ankestyrelsen har desuden i principafgørelsen 45-14 slået fast, at afviklingsperioden på tre måneder kun gælder, hvis barnet fortsat er under 18 år. Forældrene har altså ikke ret til at modtage tabt arbejdsfortjeneste (heller ikke i en afviklingsperiode), efter at barnet fylder 18 år.
Ankestyrelsens principafgørelse 45-14 om tabt arbejdsfortjeneste - ophør - afviklingsperiode