Artikel: Botilbud - frit valg og refusion
Af fuldmægtig Dorien van Veelen
En borger i et længerevarende botilbud har som regel ret til frit at vælge et nyt sted at bo. Det gælder både for botilbud oprettet efter servicelovens § 108 og efter almenboliglovens § 105.
Når borgeren ønsker at vælge et botilbud i en anden kommune, har den nye kommune som udgangspunkt ret til refusion fra borgerens tidligere kommune. Der er dog nogle betingelser både for borgerens ret til frit valg og for den nye kommunes ret til refusion.
Betingelserne for borgerens ret til frit valg
Tilbuddet skal opfylde nogle krav, for at en borger kan vælge et andet tilbud, end det kommunen har visiteret til
- Botilbuddet skal være egnet til at tilgodese borgerens behov
- Tilbuddet skal fremgå af tilbudsportalen
- Tilbuddet må ikke være væsentligt dyrere end det tilbud, som kommunen vurderer, kan tilgodese borgerens behov.
Betingelserne for den nye kommunes ret til refusion
Både borgerens hidtidige bopælskommune og den nye kommune skal visitere borgeren til tilbuddet, hvis den nye kommune skal have ret til refusion. Desuden skal nogle betingelser være opfyldt; nemlig de samme som når en borger vælger et andet tilbud i egen kommune.
Når borgeren vil flytte kommune, er det også en betingelse, at fraflytningskommunen selv råder over et tilbud, der svarer til borgerens ønske i den nye kommune.
Ikke mere – ikke mindre
Det er en betingelse for at få ret til refusion, at tilbuddet svarer til det, borgeren var visiteret til i sin egen kommune.
Borgeren har kun frit valg mellem egnede tilbud – altså tilbud, der kan imødekomme borgerens behov. Omvendt må borgeren ikke blive overkompenseret. Med andre ord: Tilbuddet skal matche borgerens behov – ikke mere, ikke mindre. Alle egnede tilbud for borgeren vil herefter kunne anses for at være tilsvarende tilbud.
Læs mere i artiklen fra nr. 3, 2015 "Botilbud skal matche borgerens behov"
Fritvalgsreglerne gælder på tværs af de forskellige bestemmelser
En kommune kan ikke afslå borgerens ønske om et bestemt botilbud, kun fordi tilbuddet er oprettet efter en anden lovgivning end det tilbud, kommunen har visiteret borgeren til. Kommunen skal konkret vurdere, om borgerens ønskede tilbud kan tilgodese borgerens samlede behov.
Det kan du læse mere om i principafgørelsen.
De samme betingelser gælder ved flytning over kommunegrænsen. Borgerens bopælskommune kan ikke give afslag på refusion til en ny kommune blot fordi, borgeren ønsker et tilbud oprettet efter anden lovgivning end det, bopælskommunen selv råder over eller har visiteret borgeren til.
Borgerens behov skal kunne rummes i et nyt botilbud
Borgeren har omvendt ikke krav på en bolig efter en anden bestemmelse, når borgerens behov ikke kan rummes i det botilbud, som borgeren ønsker. Det vil nemlig ikke være et tilsvarende tilbud, og der vil derfor heller ikke være ret til refusion. Dette følger af vores principafgørelser 72-14 og 77-14.
Principafgørelse 72-14 handlede om en borger, som havde så lavt et funktionsniveau, at han ikke kunne påtage sig de forpligtelser eller benytte sig af de rettigheder, der følger af et lejeforhold. Borgeren ville for eksempel kunne opsiges, hvis lejekontrakten ikke blev overholdt, og var selv erstatningsansvarlig for de skader, som borgeren kom til at lave på grund af funktionsnedsættelsen. Derfor vurderede vi, at borgerens behov kun kunne tilgodeses i et tilbud efter servicelovens § 108, som ikke er omfattet af lejeloven.
Det samme var tilfældet i principafgørelse 77-14. Her handlede sagen om en borger, der i fraflytningskommunen var visiteret til et længerevarende botilbud efter serviceloven.
Fraflytningskommunen havde vurderet, at borgeren havde behov for et helhedsorienteret tilbud på grund af hans nedsatte fysiske og psykiske funktionsevne. Borgerens behov for hjælp til almindelige, daglige funktioner, pleje, omsorg og behandling var altså så omfattende, at det ikke kunne dækkes på anden vis. Der var stor risiko for, at borgeren vil falde tilbage i sit alkohol- og spillemisbrug, hvis der ikke var rigelig hjælp til daglige gøremål og støtte og vejledning hele døgnet.
Tilflytningskommunen valgte at bevilge borgeren en plejebolig og søgte om refusion fra fraflytningskommunen efter reglerne om frit valg. Tilflytningskommunen oplyste ikke, hvor meget hjælp borgeren var bevilget. Efter kort tid havde borgeren fået et stort alkoholforbrug og kunne ikke klare sig i den bevilgede bolig.
Fraflytningskommunen gav afslag på refusion. Den mente, at der ikke var tale om et tilsvarende tilbud. Ankestyrelsen var enig med fraflytningskommunen i den vurdering. En borger, der er omfattet af personkredsen for hjælp efter servicelovens § 108, kan ikke antages at blive kompenseret ved en plejebolig.
Samlet vurdering efter tre afgørelser
På baggrund af de tre principafgørelser konkluder vi, at fritvalgsreglerne gælder på tværs af de forskellige bestemmelser. Kommunen skal altså lave en konkret vurdering på baggrund af borgerens samlede behov. Ikke alle borgere, der er visiteret til hjælp efter servicelovens § 108, vil kunne blive kompenseret i en bolig efter almenboligloven. I så fald er borgerens ret til frit valg begrænset til øvrige egnede botilbud. Det samme gælder for tilflytningskommunens ret til refusion.