Artikel: Hjælpemiddel eller behandlingsredskab?
Af souschef Elisabeth Haxthausen
Spørgsmålet, om hvornår et produkt er et hjælpemiddel eller et behandlingsredskab, er velkendt. Ankestyrelsens principafgørelse om glukosemåleapparatet FreeStyle Libre er således ikke den første principafgørelse, der tager spørgsmålet op.
Størstedelen af landets kommuner har fået ansøgninger fra borgere om bevilling af FreeStyle Libre som et hjælpemiddel. Det kommer an på en konkret vurdering, om FreeStyle Libre er et hjælpemiddel, som kommunen kan bevilge efter serviceloven.
Problemstillingen handler om to forskellige lovgivninger og går igen i tidligere principafgørelser på området; for eksempel om ståstøttestativer (principafgørelse 4-15) og kugledyner (principafgørelse 94-15).
FreeStyleLibre kan både være et hjælpemiddel og et behandlingsredskab
Principafgørelse 30-17 behandler problemet med, at FreeStyle Libre både kan være et hjælpemiddel og et behandlingsredskab. Principafgørelsen giver samtidig kommunerne vejledning om, hvad der skal indgå i den væsentlighedsvurdering, som kommunen skal lave i de tilfælde, hvor produktet er et hjælpemiddel.
Kommunen skal efter servicelovens § 112 give støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat funktionsevne. Hjælpemidlet skal ”i væsentlig grad afhjælpe de varige følger af borgerens nedsatte funktionsevne eller i væsentlig grad lette den daglige tilværelse i hjemmet”.
Kommunen skal også give støtte til hjælpemidler, der er nødvendige for, at borgeren kan passe et job.
Hvis kommunen skal give støtte efter bestemmelsen om hjælpemidler i serviceloven – og altså betragter et produkt som et hjælpemiddel – må produktet ikke kunne bevilges efter en anden lovgivning, typisk sundhedslovgivningen. Det kaldes for subsidiaritetsprincippet
Subsidiaritetsprincippet
Servicelovens § 115: Det er en forudsætning for støtte efter §§ 112-114, at hjælpemidlet, forbrugsgodet eller bilen ikke kan bevilges efter anden lovgivning.
Når kommunen får en ansøgning om FreeStyle Libre, skal den være opmærksom på afgræsningscirkulæret og den udtalelse, som Sundheds- og Ældreministeriet er kommet med i forbindelse med Ankestyrelsens principielle behandling. På det grundlag skal kommunen forsøge at få sundhedssektoren til at afklare, om produktet skal betragtes som et behandlingsredskab for borgeren.
Kommunen kan godt afgøre, om FreeStyle Libre er et hjælpemiddel for borgeren, selvom det ikke er afklaret, om borgeren kan få bevilget produktet efter sundhedslovgivningen. Men det forudsætter, at der er lægelige oplysninger nok i sagen.
Se materialet fra Sundheds- og Ældreministeriet i denne nyhed
Afgrænsningscirkulæret
Cirkulæret handler om at afgrænse, hvad der er behandlingsredskaber, som sygehusvæsenet betaler. Formålet er at definere, hvad behandlingsredskaber er, og at afgrænse behandlingsredskaber i forhold til hjælpemidler. Det er typisk kommunerne, der betaler udgiften til hjælpemidler.
Det er kun sundhedssektoren, som kan tage stilling til, om et produkt er et behandlingsredskab. På samme måde er det kun kommunen, som kan tage stilling til, om det ansøgte produkt er et hjælpemiddel.
Om FreeStyle Libre
FreeStyle Libre er en glukosemåler, der kan sættes direkte på huden. Den skal skiftes hver 14. dag, og en lille scanner viser glukoseniveauet i vævet. Mange diabetikere vil gerne bruge FreeStyle Libre i stedet for de traditionelle blodsukkermålere, hvor man skal prikke sig i fingerspidserne.
Nogle diabetesambulatorier har udleveret FreeStyle Libre til patienter i en prøveperiode, og derfor har en del diabetikere allerede prøvet produktet. Privatpersoner kan ikke købe produktet i Danmark, fordi producenten indtil videre kun sælger Freestyle Libre til kommuner og hospitaler.
FreeStyle Libre som hjælpemiddel
På grundlag af Ankestyrelsens gennemgang af en række konkrete sager, kan følgende generelle retningslinjer fremhæves:
- For voksne diabetikere, der er velregulerede, vil FreeStyle Libre være et hjælpemiddel. Det kræver dog, at de ikke behøver assistance til at bruge produktet. Det afgørende er her, om FreeStyle Libre giver borgeren en yderligere afhjælpning af følgerne af diabetes eller i yderligere grad letter den daglige tilværelse.
- For borgere, der har manglende sygdomserkendelse eller ikke kan bruge traditionelle blodsukkermålinger, vil FreeStyle Libre ikke være et hjælpemiddel. Det skyldes, at de borgere vil have behov for assistance fra sundhedsfagligt personale til at bruge produktet.
- For børn og unge, hvor der er lægelige oplysninger om, at FreeStyle Libre er nødvendigt for dem, vil produktet ikke være et hjælpemiddel. Det skyldes, at det primære formål vil være forbedring af kontrollen med personens diabetes, fordi vedkommende ikke er velreguleret, ikke får målt sit blodsukker i tilstrækkeligt omfang, ikke følger de lægelige anvisninger eller har mange bivirkninger af fingerprik.
Væsentlighedskriteriet
Der kan være situationer, hvor det ikke er afklaret, om det ansøgte produkt er et behandlingsredskab, men hvor kommunen har tilstrækkelige lægelige oplysninger til at vurdere, at produktet er et hjælpemiddel for borgeren. Så skal kommunen - uanset subsidiaritetsprincippet - foretage en væsentlighedsvurdering: FreeStyle Libre skal i væsentlig grad yderligere afhjælpe de varige følger af borgerens diabetes eller i væsentlig grad yderligere lette den daglige tilværelse. Her skal yderligere ses i forhold til de hjælpemidler, som borgeren allerede har fået af kommunen,
Væsentlighedsvurderingen kan blandt andet inddrage lægelige oplysninger om bivirkninger af borgerens nuværende injektions- og testmateriale; for eksempel fysiske gener som nedsat følelse i fingerspidserne eller et særligt behov for mange daglige målinger.
Væsentlighedskriteriet bliver ikke automatisk opfyldt, fordi FreeStyle Libre er smartere eller nemmere at bruge. Det bliver heller ikke opfyldt, blot fordi borgeren ikke bryder sig om at skulle prikke sig i fingrene offentligt eller på grund af skiftende arbejdstider.
Ankestyrelsens principafgørelse 30-17 om hjælpemiddel – behandlingsredskab – blodsukkermåleapparat