Forside » Social » Artikler om Social » Hjælp til handicappede og ældre » Artikel: Hvornår kan forældre få dækket tabt arbejdsfortjeneste på enkeltdage?

Artikel: Hvornår kan forældre få dækket tabt arbejdsfortjeneste på enkeltdage?

Forældrene til et barn med nedsat funktionsevne skal kompenseres for tabt arbejdsfortjeneste, hvis de er nødt til at tage fri på grund af barnets nedsatte funktionsevne. Det kan for eksempel være, fordi de skal til møder om barnet; også møder i kommunen.

Af specialkonsulent Sidsel Bomholdt Jacobsen

Denne artikel er en del af nyhedsbrevet Nyt fra Ankestyrelsen nr. 1, 2018. Bemærk, at vi ikke opdaterer indholdet efter marts 2018.

Ankestyrelsen oplever, at flere kommuner ikke dækker forældres tabte arbejdsfortjeneste ved møder i kommunen. Men kommunen skal dække det tab i indtægt, som forældrene har ved at deltage i mødet, hvis betingelserne for dækning ellers er opfyldt.

Forældre, der forsørger et barn med betydelig og varigt nedsat funktionsevne i hjemmet, kan få dækket tabt arbejdsfortjeneste. Den skal dække det indtægtstab, som forældrene har på grund af barnets nedsatte funktionsevne. Dækningen kan ske både ved løbende fravær fra arbejdet, og når forældre er fraværende hele enkeltdage.

Tabt arbejdsfortjeneste ved løbende fravær eller fravær på enkeltdage?

Hvis behovet for tabt arbejdsfortjeneste er det samme hver uge, kan kommunen dække forældrenes indtægtstab med en fast løbende ydelse. Det kan ske, hvis det er muligt at forudse, hvor meget fravær, forældrene vil have.

Hvis det er et meget svingende fravær, kan det være svært at dække behovet for tabt arbejdsfortjeneste med en løbende ydelse. En løbende ydelse kan i de tilfælde både betyde, at forældrene får for meget og for lidt udbetalt, og derfor bør kommunen give tabt arbejdsfortjeneste på enkeltdage i de situationer.

Tabt arbejdsfortjeneste ved fravær på enkeltdage kan for eksempel være til:

  • møder i skole og daginstitution
  • møder i kommunen
  • møder med PPR
  • netværksmøde
  • at passe et sygt barn
  • tandlægebesøg
  • psykologbehandling
  • sygehusindlæggelser
  • kontroller, undersøgelser og sygebehandling i øvrigt.

Betingelserne for tabt arbejdsfortjeneste på enkeltdage

Du kan læse mere om, hvornår kommunen kan dække tabt arbejdsfortjeneste på enkeltdage i en principafgørelse.

Ankestyrelsens principafgørelse 69-16 om tabt arbejdsfortjeneste - enkeltdage – kontrolbesøg - handicappet barn

Principafgørelsen fortæller blandt andet, at kommunen ikke kan dække fravær, som forældre til raske børn på samme alder også har. Forældrene til et barn med nedsat funktionsevne, kan altså ikke kan få tabt arbejdsfortjeneste til at passe barnet ved almindelig sygdom. Det er, fordi forældre til raske børn på samme alder også vil have fravær fra arbejde for at skulle passe deres syge barn. Det er anderledes, hvis et rask barn på samme alder ville kunne være alene hjemme. Så har forældrene til barnet med nedsat funktionsevne mulighed for at få dækket deres tabte arbejdsfortjeneste.

Fraværet skal være nødvendigt og en direkte følge af den nedsatte funktionsevne. Det betyder, at kommunen ikke kan dække tabt arbejdsfortjeneste til et møde, et tandlægebesøg eller en undersøgelse, som kan placeres uden for forældrenes arbejdstid. Det samme gælder, hvis forældrene selv har mulighed for at beslutte deres arbejdstid.

Kommunen kan dog ikke forlange, at forældrene bruger ferie eller udnytter retten til barnets første og anden sygedag. Begge forældre kan få dækket tabt arbejdsfortjeneste samtidig, hvis det er nødvendigt, at de begge to er med til mødet eller undersøgelsen.

Også møder i kommunen

Ankestyrelsen oplever, at flere kommuner ikke dækker forældres tabte arbejdsfortjeneste til møder i kommunen. Begrundelsen er, at også forældre til raske børn kan komme ud for at skulle til møder i kommunen. Men hvis mødet er nødvendigt, og i øvrigt ikke kan placeres uden for forældrenes arbejdstid, skal kommunen dække det indtægtstab, som forældrenes har ved at deltage.

Fraværet skal dog have et betydeligt omfang. Ankestyrelsens praksis siger, at fravær på mere end to til tre hele arbejdsdage om året er betydeligt. Det samlede fravær som følge af barnets funktionsnedsættelse er afgørende. Her indgår:

  • begge forældres samlede fravær; både løbende og på enkeltdage. Det betyder ikke noget, om forældrene bor sammen eller hver for sig.
  • fravær som følge af alle børnenes funktionsnedsættelser, hvis der er flere børn.   

Tabt arbejdsfortjeneste i få timer eller hele dage?

Kommunen skal kun dække det nødvendige fravær. For at beregne det nødvendige fravær er det afgørende den faktiske tid, forældre skal være væk fra arbejdet. Transporttiden til og fra arbejdet og til at hente og aflevere barnet skal regnes med i det samlede fravær.

Der kan også være situationer, hvor barnet før og efter en undersøgelse ikke kan komme i skole eller daginstitution. Så kan det nødvendige fravær være en hel dag, selvom selve undersøgelsen kun varer 15 minutter.

Eksempel på en situation, hvor det nødvendige fravær er en hel dag.
Lise på otte år skal til undersøgelse for sin hjertelidelse. Hospitalet ligger lige ved siden af skolen, og undersøgelsen er planlagt til klokken 13 og varer højst 30 minutter. Lise skal faste, fra hun går i seng dagen før, og det er vigtigt, at hun slapper af indtil undersøgelsen. Efter undersøgelsen vil Lise være afkræftet Hun kan derfor ikke komme i skole hverken før eller efter undersøgelsen.

Lises far skal med Lise til undersøgelsen. Hans normale arbejdstid er fra klokken 8 til 16, og han har ikke mulighed for at lægge sit arbejde på andre tidspunkter. Her vil Lises far have ret til dækning af tabt arbejdsfortjeneste hele dagen.

Eksempel på en situation, hvor det nødvendige fravær er to timer.
Lises forældre skal til møde i kommunen, fordi kommunen skal lave den årlige opfølgning på forældrenes bevilling af merudgifter. Kommunen har indkaldt både Lises mor og far til mødet. Lise skal ikke med, men hun kan selv tage i skole.

Mødet er fra klokken 8 til 9.30 og ligger på Lises mors ugentlige fridag. Når mødet er slut, kan Lises far nå at være på sit arbejde klokken 10. Hans arbejdstid er fra klokken 8 til 16. Her vil Lises far have ret til dækning af tabt arbejdsfortjeneste i to timer.

Kommunen skal klart beskrive, hvornår forældrene kan få dækket deres indtægtstab

Det sandsynliggjorte forventede fravær afgør, om fraværet er mere end to-tre arbejdsdage om året. Den tabte arbejdsfortjeneste på enkeltdage bliver udbetalt, efterhånden som fraværet og tabet af indtægt bliver dokumenteret.

Det betyder, at kommunen ikke kan forlange, at forældrene har haft fravær af betydeligt omfang, før den kan dække deres indtægtstab. Kan forældrene sandsynliggøre, at de det kommende år får samlet fravær over to-tre arbejdsdage, har de ret til tabt arbejdsfortjeneste. De skal herefter dokumentere, at de har haft fravær, der er en nødvendig følge af barnets funktionsnedsættelse, og at de har haft et indtægtstab.

Det er meget vigtigt, at kommunen klart og præcist beskriver for forældrene, hvornår deres indtægtstab kan dækkes, så forældrene ved, hvad de kan forvente. Det er også vigtigt for kommunens mulighed for at give afslag på at dække et løntab, hvis forældrene ikke har ret til det. Det kan for eksempel være, fordi det ikke har været nødvendigt, at forældrene havde en hel dags fravær eller ovehovedet havde fravær fra arbejde.

Servicelovens § 42 - kompensationsprincippet

Reglerne om tabt arbejdsfortjeneste i servicelovens § 42 handler om forældres ret til at få kompensation for indtægtstab, der er nødvendigt på grund af, at de har et barn med nedsat funktionsevne.

Inden for serviceloven gælder et kompensationsprincip. Kompensationsprincippet medfører, at forældre til et barn eller en ung med nedsat funktionsevne i videst muligt omfang skal kompenseres for følgerne af barnets nedsatte funktionsevne. Det vil sige, at forældrene skal kompenseres for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med det fravær, der er en følge af barnets eller den unges nedsatte funktionsevne. De får ikke kompensation for fravær og indtægtstab, som modsvarer det fravær, som også forældre til børn uden nedsat funktionsevne på samme alder må regne med at have.

Lov om social service (serviceloven). Lov nr. 573 af 24. juni 2005, jf. Lovbekendtgørelse nr. 102 af 29. januar 2018

Sidst opdateret 18.12.2018