Artikel: Dækning af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste handler om følgerne og varigheden af den nedsatte funktionsevne
Af specialkonsulent Sidsel Bomholdt Jacobsen
Forældre til handicappede børn kan have ret til at få dækket merudgifter, selvom barnet ikke har en diagnose. Og uanset om der er muligheder for behandling eller ej. Når kommunen skal tage stilling til en ansøgning om dækning af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, skal den se på følgerne af lidelsen eller den nedsatte funktionsevne i barnets dagligdag. Kommunen skal også se på, om barnet kan forventes at være påvirket af lidelsen eller den nedsatte funktionsevne i lang tid fremover.
Det følger af principafgørelse 10-17 fra Ankestyrelsen.
Principafgørelse blev tolket forkert
Den nye principafgørelse erstatter principafgørelse 54-11, der i nogle tilfælde blev tolket forkert af kommunerne. Flere kommuner brugte nemlig principafgørelse 54-11, når de gav afslag på dækning af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste. Her henviste de til, at barnet endnu ikke havde en diagnose eller ikke var endeligt udredt. Når barnet havde fået stillet en diagnose, gav kommunerne også afslag med den begrundelse, at barnets funktionsevne muligvis kunne forbedres ved medicinsk behandling eller pædagogiske tiltag.
Principafgørelsen er nu ophævet. Det skete i forbindelse med principafgørelse 10-17.
Forældre kan have ret til merudgifter, selvom barnet ikke har en diagnose, og uanset om der er behandlingsmuligheder
Principafgørelsen slår fast, at kommunen ikke kan sige nej til at dække merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste kun med den begrundelse, at barnet ikke har fået stillet en diagnose.
Det afgørende er, om lidelsen eller den nedsatte funktionsevne har alvorlige følger for barnets daglige tilværelse. Vurderingen af, om følgerne kan betegnes som alvorlige i lovens forstand, er en bred vurdering af barnets samlede livsituation. Her indgår blandt andet oplysninger fra barnets forældre, læge, skole og dagtilbud om, hvordan barnet fungerer. Det gælder både i hjemmet, skolen, dagtilbuddet og fritiden.
Principafgørelsen bygger på to konkrete sager. I den ene var der tale om en ung pige, som var selvmordstruet i adfærd og tanker. Der var en forventning om, at hun skulle være i behandling i et til to år, men hun var endnu ikke endeligt udredt. Forældrene var omfattet af den personkreds, som kan have ret til dækning af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, og de fik altså medhold af Ankestyrelsen i deres klage.
I principafgørelsen har vi også præciseret, at forældrene til et barn med nedsat funktionsevne kan have ret til dækning af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, selvom det endnu ikke er afprøvet, om støttetiltag og medicinsk behandling kan afhjælpe følgerne af barnets funktionsnedsættelse.
Hvis der er udsigt til, at støttetiltag og behandling inden for kortere tid kan afhjælpe følgerne af funktionsnedsættelsen, kan det dog være en begrundelse for, at funktionsnedsættelsen ikke er betydelig.
I den anden af de konkrete sager skulle kommunen behandle sagen igen. Der var anbefalinger om pædagogiske støttetiltag og medicinsk behandling. Der manglede dog oplysninger om forventningerne til, om støttetiltagene og den medicinske behandling kunne afhjælpe følgerne af barnets funktionsnedsættelse inden for kortere tid.
Principafgørelser om personkredsen for dækning af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste
Ankestyrelsen har flere principafgørelser, der handler om den personkreds, der kan have ret til at få dækket merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste.
Principafgørelserne slår blandt andet fast, at:
- det ikke er tilstrækkeligt, at en lidelse er langvarig. Den skal også være indgribende, og det skal være dokumenteret.
- hvis barnet er i medicinsk behandling, skal vurderingen af barnets funktionsnedsættelse som udgangspunkt ske ud fra situationen med medicinsk behandling.
- hvis barnet er i medicinsk behandling og ophør af den medicinske behandling vil være akut livstruende eller medføre umiddelbar risiko for væsentlig og varig funktionsnedsættelse, skal vurderingen af barnets funktionsnedsættelse dog ske ud fra situationen uden behandling. Det betyder, at barnets funktionsnedsættelse er betydelig.
- hvis barnet bruger et hjælpemiddel, skal vurderingen af funktionsnedsættelsen ske ud fra situationen med brug af hjælpemidlet. Det gælder, uanset hvad det vil betyde, hvis barnet ikke havde hjælpemidlet.
Søg efter principafgørelser i vores database
Ankestyrelsen har netop afgjort en principiel sag. Den slår fast, at børn, der følger en diætbehandling, ikke ligestilles med børn i medicinsk behandling. Principafgørelsen bliver udsendt snarest.
Serviceloven
Reglerne i servicelovens §§ 41 og 42 handler om forældres ret til dækning af nødvendige merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, når de har et handicappet barn.
Forældre, der forsørger et barn med nedsat funktionsevne, kan få dækket merudgifter ved forsørgelsen af barnet. De kan desuden få kompensation for tabt arbejdsfortjeneste til pasning af barnet. Behovet for hjælp skal være en følge af den nedsatte funktionsevne.
Retten til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste er også betinget af, at barnet har en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk og langvarig lidelse.
Kommunen kan bevilge dækning af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, når det er tilstrækkelig godtgjort, at barnet eller den unge har en indgribende lidelse eller betydelig funktionsnedsættelse, som er længerevarende.