Artikel: Handleplaner for hjemløse
Af fuldmægtig Matilde Bech Clausen
Ankestyrelsen laver i alt tre undersøgelser om hjemløse. Den første er færdig og kan ses her på hjemmesiden. Den sætter fokus på handleplaner for hjemløse, og hvorfor det kan være svært for kommunerne at bruge handleplaner efter hensigten.
Undersøgelsen består af:
- en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt kommunerne
- gennemgang af 20 sager om hjemløse borgere; 11 med handleplan og 9 uden
- interviews med repræsentanter fra social- og beskæftigelsesforvaltningen, misbrugsbehandling og forsorgshjem i 5 kommuner.
Handleplaner
Når kommunerne hjælper hjemløse borgere, har de pligt til at tilbyde en handleplan. Det er dog borgerens egen beslutning, om kommunen skal lave handleplanen.
Handleplanen bør tage højde for alle indsatser i borgerens sag og være et fælles dokument for de forskellige samarbejdsparter; et dokument, der viser retningen.
Af handleplanen skal det fremgå:
- hvilken indsats kommunen tilbyder borgeren
- formålet med indsatsen
- hvor længe indsatsen skal vare.
Desuden skal andre relevante forhold i borgerens liv fremgå; for eksempel boligforhold og beskæftigelse. Arbejdet med mål og delmål for indsatsen skal så vidt muligt ske i dialog med borgeren.
Målgruppen
Hjemløse borgere har ofte en række problemer udover hjemløshed. Det er typisk psykisk sygdom, misbrug og sociale problemer. De har ofte kontakt til flere kommunale instanser og for at undgå, at hjælpen fra de forskellige overlapper eller modarbejder hinanden, kan det være en fordel at koordinere indsatsen. Det skal handleplanerne blandt andet bruges til.
Undersøgelsen peger på, at det typisk er borgere på forsorgshjem, som får tilbudt en handleplan. Det skyldes, at kommunen modtager en orientering om indskrivningen, hvorimod kommunen ikke altid kender til de hjemløse, der ikke er på forsorgshjem. Undersøgelsen viser også, at kommunerne har blandede erfaringer med at motivere borgerne til at få en handleplan.
Hvorfor bliver handleplaner ikke altid brugt som styringsredskab?
Kommunerne vurderer generelt, at handleplanerne kan bruges som et værktøj til at koordinere indsatsen. Undersøgelsen viser dog, at handleplanerne ikke altid bruges som styringsredskab.
Sagsbehandlere fra socialforvaltningen og deres samarbejdspartnere – for eksempel medarbejdere fra beskæftigelsesforvaltningen, fra boformer og fra misbrugsbehandlingstilbud - peger på en række forhold, der gør handleplanerne svære at bruge som styringsredskab:
- Det er svært at formulere relevante og konkrete mål for den samlede indsats
- Oplysningerne om indsatser og samarbejdsparter bliver ikke opdateret systematisk
- Alle relevante forhold fremgår ikke altid af handleplanerne
- Der er mange forskellige planer med forskellige formål i borgernes sager, og det er ressourcekrævende og skaber uklarhed
- Forvaltningernes arbejde tager afsæt i forskellige lovgivninger, som kan have forskelligt sigte med indsatserne, og det gør tværfagligt samarbejde sværere.
Tre undersøgelser
Undersøgelsen er bestilt af Børne- og Socialministeriet, og er den første af i alt tre undersøgelser, Ankestyrelsen gennemfører på hjemløseområdet. De tager blandt andet afsæt i Rigsrevisionens beretning om statens og kommunernes indsats over for hjemløse borgere.
Den anden ud af tre undersøgelser om hjemløse bliver lavet i 2017. Her sætter vi spot på den indsats, hjemløse borgere modtager, mens de opholder sig på boformer, eksempelvis herberger og forsorgshjem, efter servicelovens § 110.
Handleplaner efter servicelovens § 141
§ 141, stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde at udarbejde en handleplan, når hjælpen ydes til
1) Personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller
2) Personer med alvorlige sociale problemer, der ikke eller kun med betydelig støtte kan opholde sig i egen bolig, eller som i øvrigt har behov for betydelig støtte for at forbedre de personlige udviklingsmuligheder.
§ 141, stk. 3. Handleplanen skal angive
1) Formålet med indsatsen
2) Hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet
3) Den forventede varighed af indsatsen
4) Andre særlige forhold vedrørende boform, beskæftigelse, personlig hjælp, behandling, hjælpemidler mv.
Der er ikke nogle krav i loven til udformningen af handleplanerne. Kommunerne fastlægger derfor selv formen på handleplanerne og rammerne for at udarbejde og anvende dem. Kommunerne er dog forpligtede til at indhente alle relevante oplysninger, der kan føre til en helhedsorienteret plan.