Artikel: Socialpædagogisk støtte – er borgeren i personkredsen?
Af specialkonsulent Christina Bergsted Andersen
Kommunen skal tilbyde socialpædagogisk støtte til borgere, der har behov for det. Det kan for eksempel være støtte til at deltage i en bestemt aktivitet eller til at udføre en bestemt funktion. Behovet skal skyldes betydelig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.
Borgere med betydelig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne eller særlige sociale problemer skal så vidt muligt kunne leve og udfolde sig på lige fod med andre.
For at en borger kan få socialpædagogisk støtte, kræver det, at borgeren er omfattet af personkredsen for støtte for hver aktivitet eller funktion.
Det kræver, at behovet for støtte skal:
- falde ind under den form for støtte, der er omfattet af bestemmelsen
- skyldes borgerens betydelige funktionsnedsættelse eller særlige sociale problemer.
Behovet for støtte – er det omfattet af bestemmelsen?
Kommunen kan tilbyde hjælp, omsorg, støtte og optræning. Det står i servicelovens § 85.
Kommunen kan for eksempel hjælpe borgeren til at fastholde sin egen identitet eller til få et mere aktivt liv gennem optræning og genoplæring i almindelige færdigheder. Selvstændiggørelse og udvikling af personlige færdigheder kan også være et mål, ligesom mere intensiv og omsorgsbetonet støtte kan være en mulighed.
Det er ikke et krav, at borgeren bliver bedre til at udføre de opgaver, der volder problemer. Hjælp til at vedligeholde personlige færdighede kan også falde inden for bestemmelsen.
Socialpædagogisk støtte kan derfor bevilliges til mange aktiviteter eller funktioner. Det kræver blot, at aktiviteterne eller funktionerne er inden for området for socialpædagogisk støtte, og at borgeren i øvrigt er omfattet af personkredsen.
Kommunen kan ikke bevillige støtte, der har karakter af behandling, efter bestemmelsen om socialpædagogisk støtte. Det kan for eksempel dreje sig om samtaler. I principafgørelse 63-17 kan du læse om afgrænsningen mellem samtaler af behandlingsmæssig og socialpædagogisk karakter.
Betydelige funktionsnedsættelse og særlige sociale problemer
Borgerens behov for støtte skal være på grund af hans eller hendes betydelige funktionsnedsættelse eller særlige sociale problemer. Det betyder, at der skal være årsagssammenhæng mellem funktionsnedsættelse eller de sociale problemer og behovet for støtte.
Krav om årsagssammenhæng
Borgerens behov for støtte skal være betinget af funktionsnedsættelsen eller særlige sociale problemer. Hvis en borger for eksempel ønsker støtte til at hente børn skal behovet skyldes den betydelige funktionsnedsættelse eller de særlige sociale problemer.
Skyldes behovet kun, at borgeren er blevet skilt og derfor gerne vil have støtte til at få hverdagen til at hænge sammen, er behovet ikke betinget af funktionsnedsættelsen eller særlige sociale problemer.
Det er ikke et krav, at funktionsnedsættelsen/særlige sociale problemer er varige, eller at borgeren har en diagnose. Særlige sociale problemer kan være stof- og alkoholmisbrug, eller at borgeren har særligt vanskeligt ved at begå sig socialt i samfundet. Det kan du læse mere om i principafgørelse 6-18.
Hvis borgeren på anden vis får opfyldt sit støttebehov, kan vedkommende ikke få socialpædagogisk støtte efter servicelovens § 85.
Allerede kompenseret?
En borger, der ønsker støtte til at skabe relationer til andre mennesker, kan allerede være kompenseret for det, for eksempel hvis borgeren kan få opfyldt behovet i et aktivets- og samværstilbud. Hvis borgeren ikke kan få opfyldt sit behov for at skabe relationer i et aktivitets- og samværstilbud, kan kommunen ikke kompensere borgeren ved at henvise til et sådant tilbud.
Hvis en borger, der bor i botilbud, ønsker støtte til at gennemføre en ferie, vil borgeren være kompenseret for sit behov, hvis botilbuddet kan tilbyde borgeren en ferieform, der kan opfylde det konkrete behov.
Når kommunen skal vurdere, om en borger er omfattet af personkredsen for socialpædagogisk støtte, skal den lave en samlet vurdering af, om borgeren opfylder betingelserne. Ofte vil der være tale om en cirkulær vurdering, hvor de forskellige forhold påvirker hinanden indbyrdes.
Samlet vurdering
Den cirkulære vurdering handler om, at når en borger har brug for støtte, vil funktionsnedsættelsen i sig selv ofte gøre, at borgeren har behov for hjælp i mange væsentlige sammenhænge. Funktionsnedsættelsens betydning for borgeren bliver derfor i højere grad indgribende og vil ofte være af betydelig karakter.
Vurdering i forhold hver enkelt funktion eller aktivitet
Kommunen skal ikke lave en samlet vurdering af, om borgeren er omfattet af personkredsen og herefter bredt bevilge socialpædagogisk støtte til forskellige funktioner. Kommunen skal først vurdere, at borgeren er omfattet af personkredsen i forhold til den enkelte funktion eller aktivitet.
Personkredsvurderingen skal altså ske i forhold til hver aktivitet eller funktion. Det betyder, at borgeren kan være i personkredsen for nogle aktiviteter eller funktioner, men ikke er det for andre.
Personkredsvurdering
En borger, der er bange for at køre med offentlige transport, har behov for støtte til at komme til sin fritidsaktivitet. Aktiviteten ligger for langt væk til, at han eller hun kan gå eller cykle. Den samme borger har ikke behov for støtte til at komme til det lokale indkøbscenter; det ligger nemlig så tæt på, at borgeren kan gå derhen.
Borgeren vil, hvis de øvrige betingelser er opfyldt, derfor være i personkredsen for socialpædagogisk støtte til at kunne bruge offentlig transport. Men borgeren vil ikke være i personkredsen for socialpædagogisk støtte til at tage til det lokale indkøbscenter.
Udmåling af socialpædagogisk støtte
Hvis borgeren er i personkredsen for socialpædagogisk støtte, skal kommunen finde ud af, hvor meget støtte, borgeren kan få. Den udmåling er nært forbundet med kompensationsprincippet.
Kompensationsprincippet
Samfundet tilbyder mennesker med en funktionsnedsættelse en række ydelser og hjælp for at afhjælpe eller begrænse konsekvenserne af den nedsatte funktionsevne mest muligt.
Det betyder, at kommunen konkret skal vurdere, hvordan borgeren kan få kompenseret sit behov for støtte til en given funktion eller aktivitet.
Borgere med en betydelig funktionsnedsættelse eller særlige sociale problemer skal i så vidt muligt omfang kunne leve og udfolde sig som andre. Det er den enkelte borgers situation og behov, der er afgørende for, hvornår borgeren er kompenseret for sit støttebehov i forhold til andre.