Gå til indhold

Artikel: Hjælp til ekstra omkostninger under kortvarige ophold i udlandet

En ny principafgørelse fastslår, hvornår personer med funktionsnedsættelse kan få hjælp til ekstra omkostninger under kortvarige ophold i udlandet.

Af specialkonsulent Sidsel Bomholdt Jacobsen

Denne artikel er en del af nyhedsbrevet Nyt fra Ankestyrelsen nr. 6, 2016. Bemærk, at vi ikke opdaterer indholdet efter december 2016.  

Det er reglerne i udlandsbekendtgørelsen, der regulerer, om en borger kan få hjælp til ekstra omkostninger på kortvarige ophold i udlandet. Her har det stor betydning, hvilken paragraf i serviceloven, hjælpen er givet efter.

Der skal være tale om ekstra omkostninger, der er knyttet til hjælp efter serviceloven, som man har ret til, at tage med til udlandet efter reglerne i udlandsbekendtgørelsen.

Udlandsbekendtgørelsen

I principafgørelse 178-12 behandler vi spørgsmålet om, om borgerens ret til at få hjælp til ekstra omkostninger på kortvarige ophold i udlandet efter udlandsbekendtgørelsens § 5.

Hvis borgeren ikke er bevilget hjælp, der er omtalt i udlandsbekendtgørelsens § 1, stk. 2, så kan borgerens ekstra omkostninger ikke dækkes efter udlandsbekendtgørelsens § 5.

Ankestyrelsens principafgørelse 178-12 om kontant tilskud - servicelovens § 95 - udlandsbekendtgørelse - ekstra omkostninger - særlige tilfælde

Udlandsbekendtgørelsen

En borger kan kun få hjælp efter serviceloven, hvis borgeren opholder sig i Danmark. Der er dog mulighed for at tage hjælp, som borgeren allerede har fået bevilliget, med på korte ophold i udlandet. Det står i udlandsbekendtgørelsen.

En borger kan også få hjælp til udgifter, der følger af den hjælp, som han eller hun kan tage med til udlandet. Det kan for eksempel være, at borgeren har ret til at tage sin kørestol med på ferie i udlandet. Her kan han eller hun så få dækket udgiften til at leje en liftbus til at transportere kørestolen, hvis det er nødvendigt for at gennemføre ferien.

Mange sager og spørgsmål om hjælp til forældre til børn med funktionsnedsættelser

Ankestyrelsen får mange klager over kommunens afgørelser om hjælp til ekstra omkostninger, når en familie med et handicappet barn ønsker at være i udlandet i kortere tid. Antallet af klager er steget markant efter principafgørelsen 85-13. I den principafgørelse har vi præciseret, at en borger kun kan få bevilget hjælp til aflastning som en merudgift efter servicelovens § 41, hvis servicelovens øvrige bestemmelser om aflastning ikke kan dække behovet.

Hvis en barnepige er bevilliget efter paragraffen, har familien ret til at tage barnepigen med til udlandet. De ekstra opholds- og rejseudgifter vil efter omstændighederne kunne blive dækket.

Hvis barnepigen er bevilliget efter servicelovens § 84, stk. 1, jf. § 44, så er det en anden sag. Hjælp efter de to paragraffer er nemlig ikke omtalt i udlandsbekendtgørelsen. Derfor kan hjælpen ikke tages med til udlandet, og kommunen kan ikke dække udgifterne til det.

Det har altså stor betydning for familien, om aflastningen er bevilget efter den ene eller den anden bestemmelse. Vi har fået mange spørgsmål og klager, efter mange kommuner er begyndt at give hjælp efter § 84 stk. 1, jf. § 44 og ikke efter § 41.

På samme måde får vi flere telefoniske henvendelser og spørgsmål i vores juridiske hotline om hjælp til ekstra omkostninger ved kortvarige ferieophold i udlandet.

Flere af spørgsmålene handler om hjælp, som man ikke kan medtage efter udlandsbekendtgørelsen § 1, stk. 2. Særligt om hjælp kan bevilges efter en anden bestemmelse i serviceloven alene med det formål, at borgeren så kan tage hjælpen med til udlandet. Det spørgsmål svarer en ny principafgørelse på. Og svaret er nej.

Ankestyrelsens principafgørelse 85-13 om aflastningsordning - merudgiftsydelse - børn - særlig behov

Serviceloven 

Ekstra omkostninger kan kun dækkes, hvis de er knyttet til hjælp, som man har ret til at medtage til udlandet

Hjælp til ekstra omkostninger ved kortvarige ophold i udlandet forudsætter et særligt forhold. Nemlig at der er tale om ekstra omkostninger knyttet til hjælp, som man har ret til at medtage efter reglerne i udlandsbekendtgørelsen. Det slår vi fast i en ny principafgørelse.

Afgørelsen er begrundet i bestemmelsen i servicelovens § 2, stk. 2. Denne bestemmelse bemyndiger social- og indenrigsministeren til at fastsætte regler om, hvilke ydelser efter serviceloven, der kan tages med under midlertidige ophold i udlandet. Der er altså kun hjemmel til at fastsætte regler om, hvilke ydelser der kan medtages.

Servicelovens § 2, stk. 2, er hjemlen for udstedelsen af udlandsbekendtgørelsen.

På baggrund af den bestemmelse finder vi, at udlandsbekendtgørelsens § 5 om hjælp til ekstra omkostninger skal fortolkes indskrænkende. Det er baggrunden for, at kommunen ikke kan hjælpe med ekstra omkostninger forbundet med et kortvarigt udlandsophold – medmindre hjælpen knytter sig til en allerede bevilget hjælp, der kan tages med.

Vi har også slået fast, at der ikke kan bevilges hjælp efter en anden bestemmelse i serviceloven, hvis formålet kun er, at hjælpen kan tages med til udlandet.

Ankestyrelsens principafgørelse 80-16 om aflastning - udlandsbekendtgørelsen - hjælp der kan medtages - ekstra omkostninger

Sidst opdateret 17.11.2020

Ring: 33 41 12 00 man-tirs og tors-fre kl. 9-15. Onsdag lukket

Adresse: Ankestyrelsen, 7998 Statsservice

Mail: ast@ast.dk

Sikker mail: sikkermail@ast.dk

Tilgængelighedserklæring