Gå til indhold

Artikel: Ankestyrelsen hjemviser flere sager om støtte til køb af bil

Nogle kommuner har fortalt os, at de synes, vi stiller større krav til oplysningen af sager om støtte til køb af bil end tidligere. Derfor har vi gennemgået statistikken for de seneste par år.

Af fuldmægtig Pernille Schiøtt-Stenbæk og souschef Elisabeth Haxthausen

Denne artikel er en del af nyhedsbrevet Nyt fra Ankestyrelsen nr. 3, 2017. Bemærk, at vi ikke opdaterer indholdet efter juni 2017.

Vi har gennemgået statistikken over vores sager om støtte til køb af bil for årene 2014 til 2016. Statistikken viser, at vi behandlede færre klager i 2016 end i de to foregående år – og at vi ikke ændrer en større procentdel af sagerne end tidligere.

Til gengæld hjemviser vi en del flere sager til kommunerne; i 2016 en tredjedel af sagerne. I 2014 hjemviste vi kun en femtedel af sagerne.  

Sager om støtte til køb af bil - 2014 til 2016 i tal

Realitetsbehandlede sager om støtte til køb af bil: 

  • 2014: 950 sager, 9 procent ændringer, 19 procent hjemvisninger
  • 2015: 838 sager, 7 procent ændringer, 21 procent hjemvisninger
  • 2016: 566 sager, 9 procent ændringer, 33 procent hjemvisninger. 

Når vi hjemviser en sag, betyder det ikke nødvendigvis, at resultatet af kommunens afgørelse er forkert. Når vi hjemviser, beder vi kommunen om at behandle sagen igen. Oftest hjemviser vi en sag, fordi den juridisk set er utilstrækkeligt oplyst, og vi ikke kan afgøre sagen uden flere oplysninger.

Mangler der oplysninger kan Ankestyrelsen i nogle tilfælde få de manglende oplysninger fra kommunen. I de tilfælde afgør vi sagen i stedet for at hjemvise den. Nogle gange er de manglende oplysninger af en sådan karakter, at kommunen skal have mulighed for at tage stilling til dem, inden vi kan afgøre sagen. De sager hjemviser vi.

Sager, vi hjemviser på grund af manglende oplysninger, falder typisk i tre kategorier:

1. Manglende stillingtagen til borgers oplysninger

I den første kategori kommer borgeren med oplysninger, der kan have betydning for afgørelsen. Kommunen undersøger imidlertid ikke oplysningerne – hverken under sagens behandling eller i forbindelse med genvurderingen, efter at borgeren har klaget.

Hvis vi ikke ud fra sagens oplysninger kan tage stilling til borgerens oplysninger eller besvare borgerens spørgsmål, så hjemviser vi sagen.

Eksempel

En borger oplyser, at han er kuldefølsom og derfor ikke kan tåle at køre på et el-køretøj. Hvis der ikke er oplysninger i sagen, der nærmere belyser det, har vi ikke mulighed for at vurdere, i hvilket omfang borgeren kan bruge et el-køretøj.  

Derfor vil vi oftest hjemvise en sådan sag.

Ankestyrelsen har i løbet af 2015 skærpet opmærksomheden på oplysningen af sagerne – det betyder blandt andet mere fokus på, om kommunen har taget stilling til sagens oplysninger og besvaret borgerens spørgsmål. Det er sket efter henstilling fra Folketingets Ombudsmand.

Artikel om Ankestyrelsens skærpede fokus på nye oplysninger i klagesager

Henstilling fra Ombudsmanden

I 2015 behandlede Folketingets Ombudsmand 683 klager over Ankestyrelsens afgørelser, og gav Ankestyrelsen kritik i 4 af disse sager. 

I et mindre antal sager blev Ankestyrelsen bedt om at give borgeren en uddybende begrundelse, ligesom der var flere sager, hvor Ombudsmanden ikke kunne se, at vi havde taget stilling til alle sagens oplysninger og besvaret alle borgers spørgsmål. 

Vi har derfor skærpet opmærksomheden på, at vi i forbindelse med vores sagsbehandling tager stilling til alle sagens oplysninger og besvarer borgernes relevante spørgsmål.

2. Manglende stillingtagen til ændrede forhold og oplysninger om dem

Den anden kategori handler om afslag på genbevilling – altså hvor borgeren en gang har fået støtte til køb af bil, men får afslag på udskiftning af bilen..

Her er kommunerne mange gange ikke opmærksomme på, at vi stiller lidt større krav til sagsbehandlingen, end i sager om førstegangsbevilling. Ved afslag på genbevilling skal kommunerne nemlig forholde sig konkret til, hvad det er, der har ændret sig siden seneste bevilling af bil. De skal også begrunde hvorfor borgeren – i modsætning til tidligere – ikke længere har ret til støtte til køb af bil.

Hvis vi ikke ud fra oplysningerne i sagen er i stand til at forklare, hvad der har ændret sig for borgeren, hjemviser vi sagen. Det er så er op til kommunen at give borgeren en forklaring.

Tal fra Ankestyrelsen viser et stort fald i antallet af genbevillinger af bil; der blev i kommunerne givet 40 % færre genbevillinger til støtte til køb af bil i 2015 end året før.

Genbevilling af merudgiftsydelser

Folketingets Ombudsmand har udtalt sig om sager om genbevilling af merudgiftsydelser. Ombudsmanden understreger, at myndigheden skal give en særskilt begrundelse for, hvorfor myndigheden – i modsætning til tidligere – ikke længere vurderer, at borgeren er omfattet af personkredsen. Begrundelsen bør blandt andet indeholde oplysning om årsagen til den ændrede vurdering, og eventuelt også, hvad der har været udslagsgivende for den ændrede vurdering.

Ombudsmandens udtalelse 2011-16-1

3. Manglende oplysninger om dækning af kørselsbehov med andre kørselsordninger

Den tredje kategori er sager, hvor der mangler oplysninger om, hvilke muligheder borgeren har for at få dækket sit kørselsbehov på anden vis end med kørsel i egen bil.

Vi ser en del sager, hvor kommunen giver afslag på en ansøgning om støtte til køb af bil kun med den begrundelse, at borger ikke opfylder de helbredsmæssige betingelser, selvom borgers evne til at færdes er temmelig nedsat. Kommunen undlader dermed at foretage en samlet vurdering af:

  • borgerens helbredsmæssige og sociale forhold
  • manglende evne til at færdes
  • eventuelle skånebehov
  • kørselsbehov
  • mulighed for at anvende andre kørselsordninger.

To principafgørelser giver et godt indblik i vores praksis. I 59-10 afgør vi, at ansøgers evne til at færdes uden brug af bil ikke er væsentlig forringet. Afgørelsen bygger på en konkret, individuel og samlet vurdering af ansøgers forhold, hans evne til gå og muligheder for at benytte offentlig transport og individuelle kørselsordninger.

Ankestyrelsens principafgørelse 59-10 om bilstøtte - lungelidelse - gangdistance - funktionsniveau - kørselsbehov - andre kørselsordninger

Også i principafgørelse 98-10 finder vi efter en konkret, individuel og samlet vurdering, at ansøgers evne til at færdes uden brug af bil, ikke er væsentlig forringet.

Ankestyrelsens principafgørelse 98-10 om bilstøtte - kørselsbehov - gangdistance - benamputation - andre kørselsordninger

Også de sager, hvor kommunen ikke har lavet en samlet vurdering af alle relevante forhold, og hvor det på grund af manglende oplysninger ikke er muligt for os at lave en samlet vurdering, hjemviser vi.

Klagereformens betydning for hjemvisninger

I juli 2013 blev de sociale nævn nedlagt, og så skulle borgerne klage til Ankestyrelsen blandt andet over afslag på støtte til køb af bil.  Det betød, at praksis fra fem forskellige sociale nævn skulle koordineres.

I tiden efter sammenlægningen afgjorde vi et meget stort antal sager, som var overleveret fra de sociale nævn, og vi havde stor fokus på at afslutte dem. Vi har efterfølgende haft fokus på at udjævne den til tider forskellige praksis, der var i de fem sociale nævn, og ensarte praksis på tværs af landet.

Vi hjemviser som udgangspunkt kun sager, hvis kommunens sagsbehandling og afgørelse ikke indeholder oplysninger om alle de forhold, der skal belyses og vurderes. Hvis kommunerne skærper opmærksomheden på hvilke oplysninger, der skal være i sagen, vil det føre til færre hjemvisninger.

Ankestyrelsen gennemfører i 2017 i alt fire betalingskurser om støtte til køb af bil. De første kurser blev gennemført i marts måned. Det er fortsat muligt at tilmelde sig kurserne den 4. oktober i København og 10. oktober i Vejle.

Mere om betalingskurser

 

 

 

Sidst opdateret 17.11.2020

Ring: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15

Adresse: Ankestyrelsen, 7998 Statsservice

Mail: ast@ast.dk

Sikker mail: sikkermail@ast.dk

Tilgængelighedserklæring