Kommuner bruger mulighederne i ny lovgivning til at give forebyggende hjælp og støtte til udsatte voksne

En ny undersøgelse fra Ankestyrelsen viser, at mange kommuner nu tilbyder forebyggende hjælp og støtte til udsatte voksne, og de oplever, at de nye bestemmelser i lovgivningen giver dem mulighed for at hjælpe en målgruppe, som ellers ikke ville have fået den rette eller nødvendige hjælp.

Af fuldmægtig Mia Thuelund Hansen

Kommunerne har siden 1. januar 2018 haft mulighed for at bevilge forebyggende hjælp og støtte til voksne efter servicelovens § 82 a-c. De voksne som kan få hjælp og støtte er voksne med:

  • Nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne
  • Sociale problemer
  • Personer med risiko for at udvikle funktionsnedsættelse eller sociale problemer.

De nye typer af indsatser omfatter blandt andet tilbud om gruppebaseret hjælp og støtte, individuel tidsbegrænset socialpædagogisk støtte og sociale akuttilbud specifikt til personer med psykiske lidelser. Det er frivilligt for kommunerne, om de vil gøre brug af bestemmelserne.

Flest kommuner tilbyder individuel tidsbegrænset pædagogisk støtte

Sådan bruges bestemmelserne:

  • 64 procent af kommunerne tilbyder individuel socialpædagogisk støtte
  • 53 procent af kommunerne tilbyder gruppebaseret hjælp og støtte
  • 33 procent af kommunerne tilbyder sociale akuttilbud

24 procent af kommunerne bruger ikke nogen af bestemmelserne, men flere af disse kommuner planlægger eller overvejer at tage bestemmelserne i brug. Der er også kommuner, der giver udtryk for, at de ikke oplever et behov for at bruge bestemmelserne.

De oplever derimod, at andre af servicelovens bestemmelser dækker behovet for forebyggende hjælp og støtte. Det drejer sig om socialpædagogisk bistand, råd og vejledning, støtte- og kontaktperson og aktivitets- og samværstilbud.

For de kommuner, der tilbyder den forebyggende hjælp og støtte, er der stor forskel på, hvordan indsatserne er organiseret. Der er blandt andet forskel på, om kommunerne visiterer til indsatserne.

Nogle kommuner har indsatserne som åbne tilbud, hvor borgeren uden aftale kan henvende sig, mens tilbuddene i andre kommuner bliver bevilget gennem kommunen.

Kommunerne har også forskellig praksis for, hvordan de vurderer, om en borger er i målgruppen for en indsats. Nogle kommuner bruger voksenudredningsmetoden eller dele heraf til at vurdere, om borgeren er i målgruppen, mens nogle kommuner foretager vurderingen på andre måder.

Kommunerne tilbyder typisk den forebyggende støtte til personer med psykiske og sociale vanskeligheder

Den individuelle og gruppebaserede støtte bruges primært til personer med psykiske og sociale vanskeligheder, der for eksempel har brug for at få styr på deres økonomi eller struktur i deres hverdag og hjem.

Akuttilbud bruges til at hjælpe borgere i akut krise. Det sker via telefonsamtaler, fysisk fremmøde og overnatningstilbud i kortere perioder.

Flere kommuner beskriver, at personer med fysiske og psykiske handicap i mange tilfælde falder uden for målgruppen ved at have behov for en mere langvarig eller permanent støtte.

Det kan være personer med hjerneskade, udviklingshæmmede personer eller personer med demens, som kommunerne oplever falder uden for målgruppen.

Bestemmelserne tjener overordnet set formålet

Kommunerne, der anvender bestemmelserne, mener overordnet set, at bestemmelserne tjener formålet, som det er beskrevet i lovforslaget. De vurderer især sociale akuttilbud positivt og peger på, at akuttilbuddene kan være med til at forebygge indlæggelse og understøtte, at borgere kan blive i eget hjem.

Kommunerne fremhæver også, at den individuelle og gruppebaserede støtte giver mulighed for en hurtig og fleksibel indsats med fokus på borgernes ressourcer og udvikling.

Med de nye bestemmelser, oplever kommunerne, at de har mulighed for at hjælpe en gruppe borgere, som ellers ikke ville have fået den rette og nødvendige hjælp efter serviceloven. Borgernes problemer beskrives som lettere og mere afgrænsede end problemerne hos målgrupper for andre bestemmelser i serviceloven.  

Baggrund for undersøgelsen og datagrundlag

Undersøgelsen består af: 

  • En spørgeskemaundersøgelse blandt alle landets kommuner. 92 kommuner har besvaret spørgeskemaet.

  • Kvalitative interview i syv kommuner. Interviewene er foretaget med ledere og sagsbehandlere, der arbejder med servicelovens §§ 82 a-c. Samlet set har vi gennemført 14 interview.

Læs rapporten for undersøgelsen

Handlinger tilknyttet webside

Sidst opdateret 02/09 2020

Sidst opdateret 02/09 2020

Ring: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15

Adresse: Ankestyrelsen, 7998 Statsservice

Mail: ast@ast.dk

Sikker mail: sikkermail@ast.dk

Tilgængelighedserklæring