Gå til indhold

Artikel: Tabt arbejdsfortjeneste – skal den tidligere løn og pension reguleres?

Når kommunen skal regne ud, hvor meget forældre skal have udbetalt i tabt arbejdsfortjeneste, kan beløbet være beregnet ud fra en løn, der ligger flere år tilbage. Beregningen skal alligevel laves ud fra den løn uden at regulere den. Læs også om Ankestyrelsens genoptagelse af sager om beregningen af bidraget til pension.

Af specialkonsulent Malene Riber Faarbæk

Denne artikel er en del af nyhedsbrevet Nyt fra Ankestyrelsen nr. 3, 2018. Bemærk, at vi ikke opdaterer indholdet efter juni 2018.

Når kommunen skal beregne forældres tabte arbejdsfortjeneste, sker det for lønmodtageres vedkommende ud fra den seneste lønindtægt, før forældrene begyndte at få tabt arbejdsfortjeneste. Lønindtægten skal ikke reguleres op for tiden frem til, at forældrene begynder at få dækning for tabt arbejdsfortjeneste. Det har Ankestyrelsen slået fast i principafgørelse 4-18.

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste

Forældre, der forsørger et barn med en betydelig og varigt nedsat funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse, kan få kompensation for deres tabte arbejdsfortjeneste. Det kræver blandt andet, at forældrene passer barnet i hjemmet.

Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste er en bruttoydelse, og kommunen fastsætter ydelsen ud fra den tidligere bruttoindtægt.

Hvis forældrene er lønmodtagere, skal kommunen beregne dækningen af den tabte arbejdsfortjeneste ud fra den seneste lønindtægt. Den indtægt kan imidlertid godt ligge år tilbage, hvis forældrene for eksempel har fået dagpenge eller kontanthjælp.

Kommunen skal bruge den tidligere løn og ikke regulere den for tiden frem til, forælderen begynder at få dækning for tabt arbejdsfortjeneste.

Den fastsatte bruttoydelse bliver reguleret én gang om året. Men den løn, som kommunen beregner bruttoydelsen efter, bliver ikke reguleret for tiden frem til beregningen.

Beregning af bidrag til pensionsordning

Hvis forælderen havde en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning i forbindelse med lønindtægten, har han eller hun også ret til bidrag til pensionsordning.

Bidrag til pensionsordning skal beregnes ud fra bruttoydelsen, altså den ydelse, som skal dække den tabte arbejdsfortjeneste. Bruttoydelsen bliver som nævnt reguleret en gang om året.

Pensionsbidraget er på 10 procent af bruttoydelsen, og det skal beregnes af den regulerede bruttoydelse. 

Det gælder dog kun, så længe beløbet ikke er større end det bidrag, arbejdsgiveren tidligere har betalt. Fordi bruttoydelsen bliver reguleret over tid, stiger bidraget til pensionen også – og kan på et tidspunkt blive lige så stort som det hidtidige arbejdsgiverbidrag, der er det øverste loft for pensionsbidraget. Det er altså forskelligt fra person til person, hvor hurtigt loftet rammes.

Eksempel 1:

En mor begynder at få tabt arbejdsfortjeneste.  Hendes tidligere løn er 25.000 kroner, og arbejdsgivers bidrag til pension er 14 procent. Det gav hende dengang et pensionsbidrag på 3.500 kroner.

Når hun begynder at få dækning for tabt arbejdsfortjeneste, har hun ret til et pensionsbidrag på 2.500 kroner; nemlig 10 procent af 25.000 kroner.

Det vil med årene stige, fordi hendes bruttoydelse stiger, men det hidtidige arbejdsgiverbidrag på 3.500 kroner er den øvre grænse. 

Eksempel 2:

En far begynder at få tabt arbejdsfortjeneste.  Hans tidligere løn er 25.000 kroner, og arbejdsgivers bidrag til pension er 8 procent. Det gav ham før et pensionsbidrag på 2.000 kroner.

Når han begynder at få dækning for tabt arbejdsfortjeneste, har han ret til et pensionsbidrag på 2.000 kroner, fordi han højst kan få et beløb, der svarer til det hidtidige arbejdsgiverbidrag. Her rammer han således den øvre grænse med det samme.

Reglerne

Reglerne om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste findes i servicelovens § 42.

I bekendtgørelse om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom er der flere regler om beregningen af den tabte arbejdsfortjeneste og bidrag til pensionsordning.

Ankestyrelsens principafgørelse 4-18 om tabt arbejdsfortjeneste - satsregulering - den tidligere bruttoindtægt - bidrag til pensionsordning

Servicelovens § 42

Bekendtgørelsen

Ankestyrelsen genoptager sager

Ankestyrelsen genoptager nogle sager om beregning af bidraget til pensionsordning. Det sker på baggrund af en ny principafgørelse. Vi genoptager en sag, vi før har afgjort, hvis en forælder, der modtager tabt arbejdsfortjeneste og et bidrag til pensionsordning, beder om det. Vi vil så tage stilling til om bidraget er beregnet rigtigt.

Læs mere herunder.

Ny principafgørelse om beregningen af bidrag

Siden 2010 har Ankestyrelsen afgjort sager om bidrag til pensionsordning ud fra den praksis, som vi havde beskrevet i principafgørelse 69-10. Imidlertid kan vi nu se, at den praksis, ikke har været tilstrækkelig klar.

Det handler om, hvordan bidraget til en pensionsordning skal beregnes. Som du kan læse i artiklen her, skal bidraget beregnes ud fra den regulerede bruttoydelse – og det har hverken kommunerne, Ankestyrelsen eller de tidligere sociale nævn været opmærksomme på. Bruttoydelsen er den, som kommunen beregnede, da borgeren overgik til at få tabt arbejdsfortjeneste. Bruttoydelsen reguleres én gang årligt.

Derfor har Ankestyrelsen offentliggjort en ny principafgørelse. Den hedder 4-18 og ændrer den administrative praksis, der fulgte af principafgørelse 69-10.

Vi genoptager sager om bidrag til pensionsordning

Ankestyrelsen vil derfor genoptage sager, der er afgjort på baggrund af principafgørelse 69-10. Det drejer sig om sager afgjort af de sociale nævn og Ankestyrelsen efter den 31. marts 2010.

Vi har desværre ikke mulighed for selv at finde de relevante sager, og derfor beder vi de berørte borgere om at kontakte os for at få genoptaget deres sag. Berørte borgere er i denne forbindelse forældre, der har haft en sag om tabt arbejdsfortjeneste og bidrag til pensionsordning efter 31. marts 2010.

Kommunerne skal også genoptage sager, de har afgjort efter offentliggørelsen af 69-10 og i strid med den praksis, som nu kommer tydeligt til udtryk i 4-18. Det skal kommunerne gøre, hvis borgeren ikke har klaget til et af de sociale nævn eller til Ankestyrelsen. Vi har sendt orienteringsbreve til alle kommuner og Kommunernes Landsforening.

Forældelse

Der vil være sager, hvor kravet på at få efterbetalt bidrag til pensionsordning er forældet. Det er fordi, borgeren efter tre år ikke længere har krav på at få udbetalt en ydelse, som han eller hun ellers havde ret til. De tre år gælder fra den dag, hvor beløbet skulle være betalt til borgeren. 

Forældelsesfristen på tre år kan dog være afbrudt. Ankestyrelsen og kommunerne skal derfor i hver enkelt sag tage stilling til, om kravet på efterbetaling af bidrag til pensionsordning er forældet.

Sidst opdateret 17.11.2020

Ring: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15

Adresse: Ankestyrelsen, 7998 Statsservice

Mail: ast@ast.dk

Sikker mail: sikkermail@ast.dk

Tilgængelighedserklæring