Ny undersøgelse: Når borgere visiteres til et botilbud, er det faglige match i fokus
Af fuldmægtige Helene Brun Malm og Marie Præstegaard Hendriksen
En borger kommer på botilbud, når støttebehovet er omfattende
I undersøgelsen, som giver indblik i kommunernes praksis og overvejelser, når de visiterer borgere til midlertidige og længerevarende botilbud, har vi talt med seks kommuner. De er alle enige om, at de borgere, de visiterer til botilbud, har omfattende støttebehov. De seks kommuner bruger alle Voksenudredningsmetoden VUM til at undersøge en borgers støttebehov. Det er ud fra udredningen, at sagsbehandlerne i kommunerne vurderer, om borgeren skal på et botilbud. Det vurderer de, når de fleste VUM temaer peger på, at borgeren har et omfattende støttebehov.
Målgruppematchet vægtes højere end øvrige hensyn
Et af undersøgelsens formål er at finde ud af, hvordan kommunerne vægter forskellige hensyn, når de skal finde et botilbud til en borger. Sagsbehandlerne fortæller, at de først ser på, hvilken målgruppe botilbuddet er beregnet til, hvilke andre borgere der bor på botilbuddet, og hvad botilbudspladsen koster.
Det sker også, at borgerne eller de pårørende har ønsker til stedets beliggenhed eller fysiske rammer. Det kan eksempelvis være ønsker om eget bad og toilet. Kommunerne tager så vidt muligt hensyn til borgerens og de pårørendes ønsker, men sagsbehandlerne fortæller, at de vægter målgruppematchet højest. Det betyder, at botilbuddet er godkendt og har kompetencer til at arbejde med en målgruppe, som passer til borgerens udfordringer og støttebehov. Deres næste prioritet er at imødekomme borgerens eller de pårørendes ønsker.
Om undersøgelsen:
Undersøgelsen er baseret på interviews med sagsbehandlere i seks forskellige kommuner, som visiterer borgere til botilbud efter servicelovens §§ 107 og 108, og almenboliglovens § 105. Det er borgere med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne, særlige sociale problemer eller socialpsykiatriske udfordringer.
Derudover har vi gennemgået i alt 48 sager om visitation til midlertidige eller længerevarende botilbud. Ud fra sagsgennemgangen har vi udarbejdet otte sagsforløb, som indgår i rapporten. Undersøgelsen giver ikke et repræsentativt billede af kommunernes praksis, men den giver eksempler på praksis i de udvalgte kommuner.
Undersøgelsen er bestilt af Social- og Ældreministeriet. Undersøgelsen er en af i alt tre undersøgelser om visitation til sociale tilbud, som alle bidrager til Social- og Ældreministeriets evaluering af det specialiserede socialområde, som er aftalt i Aftale om Finansloven for 2020. De to andre undersøgelser handler om valg af opholdssteder og døgninstitutioner for anbragte børn og unge, og visitation til døgnbehandling for borgere med et stofmisbrug.
Sagsbehandlerne bruger Tilbudsportalen og erfaringer til at finde botilbud
Når sagsbehandlerne skal finde frem til mulige botilbud, anvender de Tilbudsportalen. For de kommuner, der har egne botilbud, er det en fast arbejdsgang først at undersøge, om et af kommunernes egne tilbud kan varetage borgerens støttebehov.
Sagsbehandlerne i de seks kommuner gør også brug af deres egne og kollegaernes tidligere erfaringer med tilbuddene, når de skal finde og vælge et botilbud. ”Det er nogle af de bedste anbefalinger, man kan få, hvis en kollega siger, ”jeg har arbejdet med dem, og de var super gode.”” fortæller en af sagsbehandlerne i undersøgelsen. Tidligere erfaringer med et botilbud kan altså være afgørende for, om sagsbehandleren vælger at gå videre med det eller ej.
Matchingen bliver udfordret, når borgeren har komplekse problemstillinger
Sagsbehandlerne i de seks kommuner fortæller også om en række udfordringer, når de skal vælge det rette botilbud til en borger. De fortæller blandt andet, at det kan være svært for kommunerne at finde det rette botilbud, når en borger har flere komplekse udfordringer. Flere kommuner peger på, at kan være svært at prioritere borgerens støttebehov, hvis der er flere komplekse problemstillinger. Det kan betyde, at sagsbehandleren ikke kan finde et botilbud, der kan rumme alle borgerens behov på én gang, og de derfor må prioritere borgerens mest akutte behov.
”Jeg tror, at man tager udgangspunkt i, hvad er det, der fungerer bedst for dem, og hvad er det vigtigste, jeg skal tage højde for nu.” Sådan forklarer en sagsbehandler om, når hun må prioritere, hvad hun skal vælge, at et botilbud først skal have fokus på i borgerens indsats. Sagsbehandlerne fortæller også om eksempler på, at kommunerne tilkøber indsatser til borgeren, hvis botilbuddet kan levere det.
Forhandling om prisen på eksterne tilbud, er en del af sagsbehandlernes arbejde
Selvom forhandlinger ikke er en del af sagsbehandlernes kernekompetence, så følger det med opgaven, når de skal finde et botilbud til en borger. Sagsbehandlerne fortæller, at botilbuddets pris er med i deres overvejelser, når de står i valget mellem flere forskellige lige egnede tilbud. De skal nemlig ifølge loven behandle kommunens økonomi forsvarligt. Det er derfor et hensyn de tager. Samtidig vil de gerne vælge det bedste botilbud til deres borgere, uanset prisen.
En sagsbehandler fortæller om deres overvejelser om botilbuddets pris, når de står i valget mellem flere forskellige botilbud: ”Jeg tænker, at man aldrig går efter at finde det dyreste tilbud i hele verden. Man går efter kompensationsprincippet: At det man finder, de kan lige løse det, men de kan ikke mere end lige at løse det. Men dem her ovre, de var guld-pakken, men vi vælger bronze-pakken, fordi det kan trods alt lade sig gøre.”
Som sagsbehandlerne forklarer, vægter de det faglige hensyn højest. Det betyder, at de kompenserer for borgerens funktionsnedsættelse, men valget af botilbud sker med hensyn til, at prisen for botilbudspladsen ikke er unødvendig høj i forhold til borgernes behov.
Det er ikke altid muligt, at finde flere egnede botilbud
Sagsbehandlerne fremhæver også, at det ikke altid er muligt at finde flere egnede tilbud, som de kan indstille til visitationsudvalget. Hvis det kunne lade sig gøre i praksis, ville sagsbehandlerne gerne præsentere visitationsudvalget for flere konkrete botilbud, som de vurderer kunne være et godt match for borgeren. Det er dog ikke altid muligt for dem at finde flere egnede botilbud. Det afhænger eksempelvis af borgerens målgruppe og kompleksiteten af borgerens problemstillinger.
Sagsbehandlerne oplever, at individuelle hensyn og den faglige vurdering af borgerens behov vægter højest og er afgørende for, hvilket botilbud der bliver godkendt af visitationsudvalget. Når visitationsudvalget godkender de dyre botilbudspladser kræver det, at sagsbehandlerne har de faglige argumenter på plads og kan redegøre for, hvorfor det netop skal være dette tilbud. Sagsbehandlerne oplever dog, at visitationsudvalgene anerkender, at specialiserede tilbud er dyre.