Ny undersøgelse: Visitation og udmåling af timer i hjælperordninger for borgere med betydelig og varig funktionsnedsættelse kan være udfordrende for kommunerne

Af fuldmægtige Daniel Sparwath Jensen og Tobias Sønderby Jørgensen

Kasper er en mand i 40’erne, som har medfødt cerebral parese. Han bor alene og bruger sine hverdage på frivilligt arbejde og på at dyrke motion flere gange om ugen. Kasper har været bevilget en ledsagerordning, men han oplever, at ordningen ikke dækker hans behov. Derfor vælger han at søge støtte efter servicelovens §§ 95 eller 96 – både fordi han oplever manglende fleksibilitet fra hjemmeplejen, og fordi han oplever et øget behov for hjælp.

På baggrund af Kaspers ansøgning holder kommunen samtaler med ham og indhenter oplysninger fra blandt andet hjemmeplejen. Kommunens faglige vurdering viser, at Kasper opfylder betingelserne for at få bevilget borgerstyret personlig assistance efter servicelovens § 96, fordi han har et stort behov for hjælp til personlig pleje, praktiske opgaver og ledsagelse.

Kommunen lægger afgørende vægt på, at Kasper har et uforudsigeligt hjælpebehov og behov for at kunne få hjælp hurtigt. Han kan derfor ikke opnå den ønskede fleksibilitet i hverdagen med hjemmepleje efter servicelovens § 83. Derudover lægger kommunen vægt på, at Kasper er meget aktiv i sin hverdag og har et stort behov for ledsagelse.

Kaspers sagsforløb er et af de anonymiserede eksempler, der indgår i Ankestyrelsens undersøgelse om kommuners praksis for udmåling og visitation i sager om hjælperordninger efter servicelovens §§ 95 og 96. Undersøgelsen viser, at kommunerne i processen med udmåling og visitation lægger vægt på borgerens behov for støtte, borgerens aktiviteter uden for hjemmet og borgerens arbejdslederevne.

Omfanget og kompleksiteten af støttebehovet er afgørende for kommunernes vurdering af behovet for støtte efter §§ 95 eller 96. Kommunerne beskriver, at der er et omfattende behov for hjælp, når en borger har brug for hjælp mange timer i døgnet, mens kompleksiteten i hjælpebehovet ofte viser sig, når borgeren har behov for hjælp til mange og uforudsigelige opgaver i løbet af en dag.

Borgeren forstår ikke altid kommunens udmåling af støtten

Undersøgelsen viser, at alle de deltagende kommuner har faste procedurer for udmåling og visitation i sager efter servicelovens §§ 95 og 96, men at der også er elementer i sagsbehandlingen, der kan være udfordrende. Udfordringerne relaterer sig blandt andet til, at borgeren ikke altid er enig i antallet af timer, som kommunen udmåler. I de fleste tilfælde kan rådgiveren og borgeren nå frem til enighed gennem dialog, men der er tilfælde, hvor det ikke er muligt at nå frem til enighed, og det kan i sidste ende betyde, at borgeren klager til Ankestyrelsen.

Udfordringerne kan også relatere sig til, at det kan være svært for borgeren at forstå afgørelsen og udmålingen af timer. Både fordi afgørelsen kan være kompleks og op til 20 sider lang, og fordi støtten splittes op i blandt andet sundhedsopgaver, personlig og praktisk hjælp og pleje samt socialpædagogisk støtte, og det kun er nogle af opgaverne, der er indeholdt i en hjælperordning efter §§ 95 eller 96. Det betyder, at der skal flere forskellige myndigheder og fagpersoner ind over, og det kan være svært for borgeren at se, hvorfor der skal tre forskellige personer til de opgaver.

Det kan være udfordrende for borgeren at udfylde skemaer til afdækning af støttebehov

Rådgivere beskriver også, at borgere eller pårørende i nogle tilfælde kan have svært ved at forstå og udfylde døgn- eller ugeskemaer, der skal afdække borgerens støttebehov på forskellige tidspunkter af døgnet og ugen. Rådgivere fortæller, at det kan være omstændeligt at arbejde med de udfyldte skemaer, fordi der kan mangle angivelse af støttebehov, ligesom der kan være skrevet mange opgaver på, som der ikke kan udmåles støtte til efter servicelovens §§ 95 eller 96. Det kan derfor være en stor opgave at sortere i borgerens eller de pårørendes beskrivelser af deres støttebehov for at finde ud af, hvor meget af den enkelte opgave der kan udmåles støtte til.

Kommunerne bruger statistikker til at vurdere et sammenligneligt aktivitetsniveau

Undersøgelsen viser også, at de kommunale rådgivere oplever, at det kan være udfordrende, når borgerens beskrivelse af aktiviteter overstiger, hvad rådgiverne vurderer er realistisk ud fra borgerens funktionsniveau. De fortæller, at det generelt er en svær opgave at vurdere og udmåle timer til aktiviteter uden for hjemmet, fordi det er svært at vurdere, på hvilket grundlag man kan sige, hvad der er et rimeligt aktivitetsniveau.

I de fem kommuner, der er blevet interviewet til undersøgelsen, fortæller rådgiverne, at de gør brug af statistikker til at vurdere, hvor mange timer der kan bevilges til borgeres aktiviteter. De benytter statistikkerne til at undersøge, hvad det gennemsnitlige aktivitetsniveau er for danskere i samme aldersgruppe og familiesituation, så de ud fra dette kan vurdere, om der kan bevilges støttetimer til det aktivitetsniveau, som borgeren har beskrevet. Kommunerne fortæller, at de bruger tal fra Danmarks Statistik, Rockwoolfonden og Bolius til dette arbejde.

I undersøgelsen kritiserer repræsentanter fra danske interesseorganisationer på handicapområdet kommunernes normalitetsvurderinger af borgeres aktivitetsniveau ved en ansøgning om en BPA-ordning. Repræsentanterne påpeger, at man ikke kan sammenligne aktivitetsniveauet hos borgere med handicap med borgere uden handicap, da der ofte kan være særlige behov forbundet med et handicap, som en gennemsnitlig borger ikke oplever- og det er heller ikke tanken med udmålingen for en BPA-ordning. Ankestyrelsen bemærker, at kommunen godt kan inddrage statistikker som en del af deres vurdering, men at kommunen også skal foretage en konkret og individuel vurdering af borgers behov for ledsagelse og deltagelse i aktiviteter.

I Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes praksis for udmåling og visitation i sager om hjælperordninger efter servicelovens §§ 95 og 96 kan du læse mere om kommunernes proces for udmåling og visitation.

Du kan blandt andet læse om, hvordan kommunerne modtager den type sager, og hvordan de arbejder med at oplyse sagen og udmåle støtte. Du kan også læse mere om kommunernes arbejde med de hensyn og kriterier, som de lægger vægt på ved bevilling af og afslag på ordninger med kontant tilskud til ansættelse af hjælpere eller borgerstyret personlig assistance.

Læs hele undersøgelsen