Ankestyrelsen hjemviser ofte sager om personkredsen for dækning af tabt arbejdsfortjeneste og merudgifter – hvorfor?

I 2019 hjemviste Ankestyrelsen 30-40 pct. af alle sager om tabt arbejdsfortjeneste og merudgifter til fornyet behandling i kommunen. Disse sager handler ofte om, hvorvidt forældrene er omfattet af den personkreds, der kan få dækket tabt arbejdsfortjeneste og merudgifter.

Af specialkonsulent Michelle Rahbek Thomsen

Når kommunen skal tage stilling til, om forældre kan få dækket tabt arbejdsfortjeneste og merudgifter, skal kommunen se på, om en række betingelser er opfyldt. Den første betingelse er, at forældrene skal være omfattet af personkredsen.

For at være omfattet af personkredsen, er det et krav, at barnet har en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Derudover er der en række øvrige betingelser, der skal være opfyldt.

Derfor hjemviser vi

Vi hjemviser ofte sager om personkredsen, fordi kommunen ikke har foretaget en samlet vurdering af, hvordan barnet er påvirket i hverdagen, eller fordi kommunen ikke har indhentet tilstrækkelige oplysninger om, hvordan barnet for eksempel fungerer uden medicinsk behandling.

Det er helt afgørende for, om vi hjemviser en sag, at kommunens vurdering er foretaget på et tilstrækkeligt oplyst grundlag.

Det er ofte de samme mangler, Ankestyrelsen støder på ved behandlingen af disse sager. Vi vil derfor i det følgende beskrive, hvad kommunen skal være særligt opmærksom på, så en sag ikke skal hjemvises. Vi vil også komme med eksempler på, hvornår Ankestyrelsen vil stadfæste en afgørelse om personkreds.

Fakta om hjemvisningsprocenter for 2019 og 2020

Indtil den 1. september 2020 er hjemvisningsprocenten for:

  • Merudgifter 31,63 %
  • Tabt arbejdsfortjeneste 40,23%

I 2019 var hjemvisningsprocent for:

  • Merudgifter 31,92 %
  • Tabt arbejdsfortjeneste 39,73%

Reglerne om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste findes i servicelovens § 42, og reglerne om hjælp til dækning af merudgifter findes i servicelovens § 41.

Reglerne om sagens oplysning findes i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 10.

Servicelovens § 41 og § 42

Retssikkerhedsloven

Personkredsen - den samlede vurdering

Formålet med reglerne om merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste er blandt andet at kompensere for følgerne af barnets nedsatte funktionsevne.

Ved vurderingen af om forældrene er omfattet af personkredsen, skal kommunen se på, om den nedsatte funktionsevne har alvorlige følger i barnets hverdag. Det er i den forbindelse den samlede nedsættelse af barnets funktionsevne, der har betydning.

Det har ingen betydning, om den nedsatte funktionsevne er en følge af en diagnose. Det afgørende er, hvordan barnet er påvirket af sin nedsatte funktionsevne i hverdagen. I den vurdering kan blandt andet oplysninger om barnets eller den unges aktivitetsniveau, skole- og uddannelsesforhold, personlige forhold, helbredsforhold m.v. indgå.

Læs Ankestyrelsens principmeddelelse 43-15 om personkreds - merudgifter - CI - hjælpemidler

Læs Ankestyrelsens principmeddelelse 10-17 om merudgifter ved forsørgelsen - tabt arbejdsfortjeneste - personkreds - støttetiltag - behandlingsmuligheder - flere lidelser - samlet funktionsnedsættelse - dokumentationskrav - diagnose - udredning

Eksempel 1

En far søger om dækning af tabt arbejdsfortjeneste, fordi hans barn har vanskeligheder både fagligt, socialt og emotionelt og vil have behov for lange samtaleforløb, som vil strække sig over flere år. Barnet er endnu ikke færdigudredt i psykiatrien. Kommunen træffer afgørelse om afslag på dækning af tabt arbejdsfortjeneste alene på baggrund af oplysninger fra psykiatrien om, at barnet endnu ikke har fået en diagnose.

Ankestyrelsen vil hjemvise sådan en afgørelse, fordi kommunen ikke kan give afslag alene med den begrundelse, at barnet ikke har en diagnose. Sagen indeholder ikke tilstrækkelige oplysninger til, at det kan vurderes, hvordan barnet er påvirket af sine vanskeligheder i dagligdagen.

Eksempel 2

Et forældrepar søger om dækning af merudgifter til diætkost, da deres barn har cøliaki. Det fremgår af lægelige oplysninger, at barnet fungerer rigtig godt og ikke længere har mavesmerter efter påbegyndt glutenfri diæt. Kommunen træffer afgørelse om afslag på dækning af merudgifter alene med henvisning til de lægelige oplysninger om, at barnet fungerer godt.

Ankestyrelsen vil i sådan en situation hjemvise afgørelsen, fordi kommunen ikke har belyst, hvordan barnet samlet set er påvirket i hverdagen af at skulle følge en glutenfri diæt. En lægelig vurdering er ikke tilstrækkelig til at belyse dette, men kræver oplysninger om, hvordan barnet faktisk fungerer i hverdagen. Kommunen kan for eksempel belyse det ved at indhente en statusudtalelse fra barnets skole eller oplysninger, der i øvrigt kan beskrive, hvordan barnet er påvirket i hverdagen.

Eksempel 3

En mor søger om dækning af tabt arbejdsfortjeneste, da hendes barn har fået diagnosen ADHD og angst. Kommunen har indhentet lægelige oplysninger, oplysninger fra skolen og en beskrivelse af barnet fra moderen. Kommunen træffer afgørelse om afslag på dækning af tabt arbejdsfortjeneste, da forælderen ikke er omfattet af personkredsen. Kommunen lægger i afgørelsen vægt på, at det fremgår af oplysningerne fra skolen, at barnet er socialt velfungerende i klassen, er vellidt og har gode venner. Af de lægelige oplysninger fremgår det, at barnet er normalbegavet og er placeret over gennemsnittet i forhold til fx arbejdshukommelse. Endelig lægger kommunen vægt på, at moderen beskriver et barn, der er omsorgsfuld og glad, men til tider kan være uopmærksom og urolig samt udtrættet om eftermiddagen.

Ankestyrelsen vil i sådan en situation stadfæste afgørelsen, fordi kommunen har belyst, hvordan barnet samlet set er påvirket af sin funktionsnedsættelse.

Når kommunen vurderer, hvordan barnet er påvirket i sin dagligdag, skal den altid sikre sig, at den har inddraget tilstrækkelige oplysninger om barnets helbredsmæssige forhold og oplysninger om, hvordan barnet fungerer i skolen, dagtilbuddet, til fritidsaktiviteter, i sociale sammenhænge og i hjemmet.

Ankestyrelsen har tidligere skrevet en artikel om, at retten til dækning af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste handler om følgerne og varigheden af den nedsatte funktionsevne.

Se Nyt fra Ankestyrelsen nr. 2, 2017

Ankestyrelsen har også tidligere skrevet en artikel om vurderingen med/uden diætkost.

Se Nyt fra Ankestyrelsen nr. 5, 2017

Personkreds – barnets samlede funktionsnedsættelse

Et barn kan godt have andre lidelser, som ikke i sig selv er indgribende, men en sådan anden lidelse kan være med til at påvirke funktionsnedsættelsen, og derfor skal den indgå i vurderingen af barnets samlede funktionsnedsættelse. Selvstændige lidelser skal dog være langvarige, hvis de skal indgå i vurderingen af barnets samlede funktionsnedsættelse.

Hvis barnet har lidelser, der er en følge af en langvarig og indgribende lidelse, skal de ikke i sig selv være langvarige og indgribende. Følgelidelser skal indgå i vurderingen af barnets samlede funktionsnedsættelse, hvis det er dokumenteret, at de er en følge af en langvarig indgribende lidelse.

Læs Ankestyrelsens principmeddelelse 92-12 om nødvendige merudgifter - børn - personkreds - funktionsevnevurdering

Læs Ankestyrelsens principmeddelelse 10-17 om merudgifter ved forsørgelsen - tabt arbejdsfortjeneste - personkreds - støttetiltag - behandlingsmuligheder - flere lidelser - samlet funktionsnedsættelse - dokumentationskrav - diagnose - udredning

Eksempel 4

En mor søger om dækning af merudgifter. Barnet har ADHD og ufrivillig vandladning. Kommunen træffer afgørelse om, at forælderen ikke er omfattet af personkredsen for dækning af merudgifter. Kommunen har inddraget relevante og tilstrækkelige oplysninger i forhold til barnets ADHD.

Kommunen forholder sig dog ikke til barnets samlede funktionsnedsættelse, selvom der er oplysninger om, at barnet lider af både ADHD og ufrivillig vandladning. Der er i sagen oplysninger om, at barnet får medicin for sin ufrivillige vandladning, men ikke oplysninger om, hvordan barnet i øvrigt er påvirket heraf. Der er heller ingen oplysninger om, den ufrivillige vandladning er en følge af barnets ADHD, eller om det er en selvstændig lidelse.

I en sådan situation vil Ankestyrelsen hjemvise sagen, fordi kommunen ikke har indhentet oplysninger om barnets ufrivillige vandladning, herunder om den er en følgelidelse eller en selvstændig lidelse, samt hvordan barnet vil fungere uden den medicinske behandling for den ufrivillige vandladning. Kommunen skal derfor foretage en ny vurdering af barnets samlede funktionsnedsættelse.  

Eksempel 5

Et forældrepar søger om dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Barnet er mentalt retarderet og har hulfod. Det fremgår af de lægelige oplysninger, at barnets retardering ikke nødvendigvis har indflydelse på hulfod. Det ses dog ofte, at der er en sammenhæng. Barnet skal opereres for hulfoden, hvorefter foden efter cirka 12 uger vil normaliseres. Kommunen træffer derfor afgørelse om afslag på dækning af tabt arbejdsfortjeneste til operationen. Kommunen lægger i sin afgørelse vægt på, at det ikke er tilstrækkeligt godtgjort, at barnets hulfod er en følge af den mentale retardering. Der er desuden heller ikke tale om en langvarig lidelse.

Ankestyrelsen vil i sådan en situation stadfæste afgørelsen, fordi kommunen har indhentet oplysninger om, hvorvidt barnets anden lidelse er en følgelidelse eller en selvstændig lidelse, herunder om den er langvarig.

Personkreds - med/uden medicinsk behandling

Hvis barnet løbende modtager medicinsk behandling, skal vurderingen som udgangspunkt foretages ud fra, hvordan barnets tilstand er, når den medicinske behandling følges.

Der kan være tilfælde, hvor barnet vil være akut livstruet uden den medicinske behandling. I så fald skal vurderingen foretages uafhængigt af den løbende medicinske behandling, barnet modtager. Det samme gælder, hvis ophør af den medicinske behandling vil betyde en umiddelbar risiko for væsentlig og varigt nedsat funktionsevne.

Med akut livstruende forstås, at tilstanden er så alvorlig, at der er risiko for, at den pågældende dør i løbet af timer til dage. Med umiddelbar risiko forstås situationer, hvor det kan sandsynliggøres, at den væsentlige og varige nedsættelse af funktionsevnen indtræder kort tid efter ophør af den konkrete behandling - typisk i løbet af dage til uger, eventuelt måneder.

Se hertil Ankestyrelsens principmeddelelser 55-11 og 84-19.

Læs Ankestyrelsens principmeddelelse 55-11 om merudgifter ved forsørgelsen - personkreds - udviklingsforstyrrelse - medicinsk behandling - ADHD - uafhængig af behandling - væsentlig funktionsnedsættelse

Læs Ankestyrelsens principmeddelelse 84-19 om merudgifter - personkreds

Eksempel 6

Et forældrepar søger om dækning af tabt arbejdsfortjeneste til deres barn, som har fået diagnosen ADHD. Barnet får dagligt medicin for at afhjælpe følgerne af sin lidelse.  

Kommunen indhenter oplysninger fra skolen, hjemmet og lægelige oplysninger. Kommunen træffer herefter afgørelse om afslag på tabt arbejdsfortjeneste. Kommunen vurderer, at barnet ikke er påvirket af sin ADHD, da barnet fungerer godt. Der er ikke oplysninger om, hvad konsekvenser det vil have for barnet, at  den medicinske behandling stopper.

Ankestyrelsen vil hjemvise afgørelsen, fordi vi ikke har tilstrækkelige oplysninger til at kunne vurdere, om barnets nedsatte funktionsevne skal vurderes med eller uden den løbende medicinske behandling.

Eksempel 7

En mor søger om dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Barnet har ADHD og modtager løbende medicinsk behandling. Kommunen har indhentet oplysninger fra både skole, forælder og læge. Lægen oplyser, at barnet er velbehandlet, men at barnet uden medicin vil blive mere urolig og uopmærksom. Barnet vil derfor formentlig have svært ved at fortsætte sin nuværende skolegang. Kommunen træffer afgørelse om, at forælderen ikke er omfattet af personkredsen, da barnet trives både fagligt og socialt, selvom barnet i perioder kan have svært ved at koncentrere sig i længere tid ad gangen og bliver mere urolig om eftermiddagen. Kommunen lægger i den forbindelse vægt på, at vurderingen af barnets funktionsnedsættelse skal foretages med den løbende behandling, som barnet modtager.

Ankestyrelsen vil i sådan en situation stadfæste afgørelsen, fordi kommunen på baggrund af lægelige oplysninger har foretaget en korrekt vurdering af, om barnets tilstand skal vurderes med eller uden den medicinske behandling, som barnet modtager.

Praksiskoordinering

Ankestyrelsen har i sin strategi for 2018-2022 et stort fokus på praksiskoordinering. Ankestyrelsens praksiskoordinering kommer til udtryk gennem vejledning og dialog med kommuner, som blandt andet består i, at udarbejde principmeddelelser, afholde dialogmøder og webinarer samt offentliggøre praksisnotater og artikler.

Målet med Ankestyrelsens praksiskoordinering er at skabe grundlaget for, at borgerne får en korrekt afgørelse allerede i første instans.

Ankestyrelsen havde i uge 26, 2020 et tematiseret møde om personkredsen for dækning af tabt arbejdsfortjeneste og merudgifter.

Praksisnotatet for dette møde er blevet offentliggjort på vores hjemmeside

Se mere om Ankestyrelsens temamøder samt praksisnotater fra tidligere afholdte temamøder

Som led i Ankestyrelsens praksiskoordinering arbejder vi lige nu på at tage kontakt til de kommuner, som har de højeste hjemvisningsprocenter i 2020 inden for områderne tabt arbejdsfortjeneste og merudgifter.

Det gør vi med det formål at drøfte med kommunerne, hvordan Ankestyrelsen kan hjælpe den enkelte kommune til, at borgerne får den korrekte afgørelse allerede i første instans.

Handlinger tilknyttet webside

Sidst opdateret 17/11 2020

Sidst opdateret 17/11 2020

Ring: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15

Adresse: Ankestyrelsen, 7998 Statsservice

Mail: ast@ast.dk

Sikker mail: sikkermail@ast.dk

Tilgængelighedserklæring